Et flertal i Folketinget ønsker at tilslutte Danmark til en fælles EU-lov for patenter. Folketingets egne jurister vurderer dette, tilsyneladende underordnede spørgsmål, som suverænitetsafgivelse. I modsætning til både Lissabontraktat og Bankunion må vi gerne få en folkeafstemning om spørgsmålet. Men hvad ligger der egentlig i sagen om patenter og patentdomstolen?
Patentsystemet er et kæmpe bureaukrati, der i almindelighed kun er til fordel for de store virksomheder, der kan sætte sig på markedet og opkøbe patenter. For opfindere, iværksættere er patentsystemet ikke nogen reel beskyttelse og for verdens fattige lande er idéen om patenter kun en hindring for udvikling og adgang til f.eks. ny medicin
Et patent gælder kommerciel udnyttelse af en opfindelse og det beskytter ejeren i 20 år, til gengæld skal beskrivelsen offentliggøres, så andre kan få gavn af den. Det koster mindst ½ million og flere års arbejde for at få et europæisk patent. Det skal søges igen undervejs efter indviklede regler og hvis nogen misbruger det, kan det koste langvarige og endnu dyrere retssager.
Patenter er også en handelsvare, det er ikke nødvendigt at anvende et patent for at eje det, opkræve licens eller sælge det det, hvilket der så også er nogen, der tjener godt på.
Hvis en lille virksomhed, eller en opfinder(!?) vil søge om et patent skal man altså have god tid og en stor startkapital til rådighed. Skulle en anden have opfundet det samme og indgivet patentansøgning først, så er arbejdet spildt.
Derefter kommer så de store virksomheder med ressourcerne og checker om der nu er brugt nogen af deres patenter, hvad der sandsynligvis er, hvorefter der skal betales licens for dem. De fleste moderne industrielle produkter består af rigtig mange patenter. Store virksomheder har derfor oftest aftaler om at bruge hinandens patenter gratis.
Ophavsretten i Danmark beskytter rettighederne til værker ”der er resultat af en selvstændig skabende indsats” i hele opfinderens levetid og mere til. Sådan er det også andre steder, det er takket være copyright eller ophavsret at de største i softwarebranchen er blevet så store.
Patenter udstedes fortrinsvis indenfor maskin-, medicinal- og elektronikindustrien. Der står i den danske patentlov at patenter ikke kan udstedes for ”planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner”. Hvilke altså også glimrende beskyttes af ophavsretten.
Det er meget forskelligt hvad der kan patenteres i forskellige lande og der er mange forskellige konventioner og aftaler på kryds og tværs, så hvis man ønsker patenter der dækker flere lande skal der flere grundige undersøgelser til, om opfindelsen er patenteret andre steder og om den kan patenteres i det pågældende land. Det skal der bekostelig juridisk bistand til, og patentansøgninger skal indleveres på landets sprog, dvs. lange, svære tekniske beskrivelser skal oversættes.
I EU er der både de enkelte landes lovgivning, en EU-lovgivning samt en instans, der hedder Den Europæiske Patent Organisation, EPO, som er en medlemsorganisation der dækker både EU og ikke-EU lande. Det øverste organ for EPO, administrationsrådet, har i øvrigt netop har genvalgt Patent- og Varemærkestyrelsens direktør, Jesper Kongstad som formand.
Det er interessant fordi diskussionen der udfolder sig nu og indtil en evt. folkeafstemning er gennemført om en europæisk fælles patentlov i høj grad kommer til at dreje sig om udstedelsen af softwarepatenter. Tidl. formand i Prosa, Peter Ussing, siger at bestemmelsen om ’programmer til datamaskiner’, som også findes i EU-lov, i høj grad omgås af praksis i EPO. Det demonstreres fint af FFII her, hvad det eksempelvis drejer sig om. Se Patented Webshop
Der vises og forklares 20 elementer på en webside, der er patenterede, hvoraf alle er programkode, f.eks. tabs, den elektroniske indkøbskurv, link til et billede via billedet i mindre format mm.
Hvem er det, der har gavn af en fælles EU patentlov?
Som det fremgår, er det en bekostelig og juridisk indviklet affære at patentere og når reglerne er forskellige bliver det ikke billigere. Så for at lette adgangen til at patentere i hele EU er en fælles patentlov vel en god ting?
De store firmaer klarer sig med gensidige gratis licensaftaler, de har ressourcer til hele tiden at holde sig ajour med, hvilke patenter, der bliver godkendt, de kan holde øje med mindre virksomheder og komme efter dem, hvis deres patenter bliver brugt og de har råd til at søge patenter for alt mellem himmel og jord. IBM fik alene i 2011 godkendt over 6000 nye patenter – det er i øvrigt svært at forestille sig at ingen af dem vedrører software.
Deutsche Bank Research siger ”Der er chance for at softwarepatenter, der er almindelig praksis i USA og på vej til legalisering i Europa, i praksis vil hæmme innovationstakten. Europa kan stadig skifte kurs.”
De der har stor interesse i at bevare patentsystemet er et lag af advokater og konsulentfirmaer med patenter som speciale og det er da også dem, der sidder og styrer anvendelsen af Den Europæiske Patentkonvention i EPO.
Små innovative firmaer har ingen interesse i patenter overhovedet. Tværtimod. Hvis de finder en løsning, der ikke patenteres, så er der risiko for at et stort firma snupper idéen og patenterer den. Med ophavsretten i hånden er i hvert fald programudviklingsfirmaer langt sikrere på at kunne håndhæve retten til den software, de har udviklet.
Medicinalindustrien og patenter
De fattige lande har ikke råd til at betale licens for brug af patenter og kan derfor ikke bruge den nyeste medicin. Forskningen rettes hen hvor der kan tjenes penge, så medicinalfirmaerne forsker i de riges sygdomme og qua sundhedslovgivningen kommer staten til at betale. Den danske regering mister derved indflydelsen på udgifterne til medicin og sundhedsudgifterne vokser.
Men det koster jo milliarder at fremstille et lægemiddel. Hvem skal så betale for det?
Piratpartiet siger ”Hvis 20% af den nuværende medicinregning gik direkte til forskning, ville forskningen modtage flere penge end i dag”. Uden patenter ville der altså være flere penge til forskning.
Med frit tilgængelige forskningsresultater vil det ikke være nødvendigt at den samme forskning bliver udført flere steder i konkurrence om at komme først med det patenterbare resultat, men tværtimod så kunne man gøre brug af hinandens resultater.
At indføre et fælles EU-patent gør kun situationen værre. Alle kan søge et EU-patent bare de har en adresse et sted i EU, så der er frit spil for de store medicinalvirksomheder og der bliver ikke forsket og udviklet i den medicin størstedelen af verdens befolkning har så hårdt brug for.
Der er også andre vidtrækkende aspekter i sagen om patenter. Herunder spørgsmålet om at 'tage patent på liv' der er en stor bestræbelse hos verdens gigant firmaer. Det gælder ogsåindenfor EU, der i øjeblikket arbejder på en ny frølov, der i princippet overlader retten til vores kulturarv, plantefrøene, til privateje for kapitalen. Alt hvad der ikke har patent er i princippet illegalt. Loven møder kraftig modstand.
Læs også EU’s frølov: Multinationale firmaer sikrer sig monopolrettigheder på planter og frø og Monsanto: Verdens største GMO-monopol
Om patentregler & bureaukrati
At det handler om en bureaukratisk ordning er der vist ikke tvivl om. Men et par eksempler fra Ingeniøren gør det mere forståeligt hvor omfattende bureaukratiet er.
Bliver man sagsøgt for at krænke et patent, kan man i dag sætte spørgsmålstegn ved patentets gyldighed, så vil retten se det efter i sømmene, før der tages stilling. Der er lagt op til at EU-patentdomstolen skal deles i to efter tysk forbillede. Én der undersøger krænkelsen og én der undersøger gyldigheden.
Ingeniøren skriver: ”I praksis betyder det, at en virksomhed kan blive dømt til at stoppe produktionen, selv om den flere år senere ender med at vinde sagen, fordi det krænkede patent slet ikke var gyldigt til at begynde med.”
Desuden vil domstolen få flere lokale afdelinger, så sagsøgeren kan vælge, hvilken praksis, der bedst ham bedst. Formuleringerne giver som de er i dag nogen misbrugsmuligheder og dermed også frygt for at virksomheder vil flytte ud af EU. Men først skal 25 EU-lande tiltræde aftalen, herunder både Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Ingeniøren skriver andetsteds: ”En ny europæisk patentdomstol er til gavn for de største koncerner. De kan tromle mindre, danske virksomheder, der ikke kan hyre hære af advokater, vurderer branchekendere. Flere danske patentagenter frygter, at en ny fælles europæisk patentdomstol kan ende med at blive en tung juridisk byrde for danske virksomheder.”
”I praksis betyder det, at en virksomhed kan blive dømt til at stoppe produktionen, selv om den flere år senere ender med at vinde sagen, fordi det krænkede patent slet ikke var gyldigt til at begynde med.”
Fra mange patentkyndiges side lyder det: Det bliver dyrt, det er advokater og konsulenter der kommer til at tjene fedt. Det gavner ikke nyudvikling. Der er stor risiko for at software bliver patenteret. Små virksomheder har ikke interesse i en fælles EU-patentlov.
Læs også Poul-Henning Kamps blogindlæg Patently stupid
Netavisen 1. juni 2013