3 aftaler: EU-topmøde baner vej for irske og danske omafstemninger

Fra den irske nej-kampagneEU-topmødet i Bruxelles hyldede sig selv som historisk – det var slemt

Kommunistisk Politik 25, 2008

’Vi gjorde det’, sagde kommissionsformand Baroso og den afgående formand for ministerrådet Sarkozy holdt sig ikke tilbage med at fremstille det som en gigantisk succes, der har anbragt EU i en global førerstilling, hvad angår klimabekæmpelse.

- EU har tabt klimaet på gulvet på grund af national egoisme fra de enkelte lande og pres fra de mest svinende industrier i Europa, sagde Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden om den aftale, som EU’s regeringsledere forhandlede på plads. Kulkraftværkerne og den tunge industri vandt slaget.

Se miljøorganisationen NOAHs kommentar
EU's Klimapakke: Skam over regeringslederne!

Man fik også lige ordnet den økonomiske krise med en gigantisk hjælpepakke til storkapitalen på 200 milliarder euro - 1500 milliarder kroner. Det svarer til 1,5 pct af bruttonationalproduktet. Der er endnu ikke konkrete aftaler om fordelingen m.m.

Se
EU i grøn forklædning: Giganthjælp til kapitalen

Desuden hævdede man at have løst ’det irske spørgsmål’, så de irske nej-sigere til Lissabon-traktaten nu roligt kan stemme ja – for de får en chance mere.

Påmødet forpligtede  den irske regering sig til at gennemføre en ny folkeafstemning om Lissabontraktaten i oktober 2009 – efter den danske Maastricht-model, med en række irske undtagelser, bl.a. med hensyn til abort og miltær.

”Den irske regering forpligter sig til at prøve at få ratificeret Lissabon-traktaten, inden den nuværende kommissions embedsperiode udløber - mod at få visse garantier”,
lød det fra EU-topmødet.

Alle tre aftaler får store konsekvenser for Danmark, som aktivt har støttet de nyliberale løsninger, som hverken sikrer demokrati, økonomisk fremgang eller et godt klima – og muligvis ikke engang sikrer et irsk ja ved omafstemningen om Lissabon-traktaten.


Vrede over omafstemning

EU's regeringschefer udtykte stor tilfredshed med at have presset irerne ud i en omafstemning., Anders Fogh Rasmussen var nærmest lykkelig over udsigten til omafstemning allerede i oktober næste år:
- Vi ved fra erfaringer i Danmark, at der skal noget tid til efter et nej ved en folkeafstemning.

Det irske republikanske parti Sinn Fein, der var en af hovedkræfterne i den irske Nej-kampagne kalder aftalen om irske undtagelser for ’et fupnummer, der ikke bare undlader at forholde sig til årsagerne til, at folket forkastede traktaten, men også et sammenkog af forslag, som bevidst søger at tage det irske folk ved næsten.’

Sinn Feins nejkampagneleder Padraig Mac Lochlainn  siger:
- Det er min klare overbevisning, at (premierminister) Brian Cowen undervurderer den dybe vrede der findes rundtom over hans regerings arrogance og dens fejlslagne håndtering af den nuværende økonomiske krise.”

Baner vej for endnu en dansk omafstemning

Lige fra det irske Nej var en realitet har EU og de enkelte landes regeringer og parlamenter krænket deres eget traktat-grundlag og f.eks. fortsat ratificeringsprocessen af Lissabon-traktaten efter den var faldet med det irske Nej.

En irsk omafstemning i oktober giver også Fogh og de danske unionspolitikere en mulighed for evt. at kombinere kommunalvalget 17. november 2009 med den varslede folkeafsteming om de danske forbehold, muligvis indbefattet overgang fra krone til euro.

Danskerne vil i så fald skulle til omafstemning af omafstemningen for Nej’et til Maastricht-traktaten i 1992!

Se også
Krisepakker og klimaaftale:Krisen udnyttes af EU
Kommunistisk Politik 24, 2008

Netavisen 18. december 2008