EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en økonomisk krisepakke på samlet 170 mia. euro, der skal vedtages på EU-topmødet den 11-12. december. Derefter er det op til medlemslandene hvordan det bliver ført ud. Planen betyder bl.a. at allerede vedtagne planer om infrastruktur og fleksibelt arbejdsmarked, fremskyndes. Det hele serveres i grønne farver.På krisemøde efter krisemøde har medlemslandene i EU givet massiv støtte til banker og realkreditinstitutioner. Politikere og økonomer har påstået, at problemet er ustabilitet i den finansielle sektor, og de mange støttepenge udelukkende har været for at genskabe tilliden og likviditeten.
EU’s store krisepakke – eller som den officielt hedder (oversat fra engelsk): ’En europæisk økonomisk genopretningsplan’ - holder fast i den forklaring. Roden til den økonomiske krise og truslen om massearbejdsløshed, fastslår EU, er den finansielle krise. Løsningen, der foreslås, er derfor en massiv finansindsprøjtning i alle medlemslande, samlet på 170 mia. Euro (1500 milliarder kr.), eller mere end 1% af EU’s bruttonationalprodukt (BNP).
Den ekstraordinære stimulus skal indarbejdes i medlemslandenes budgetter (finanslove) for 2009. Udover skattelettelser præsenterer kommissionen nogle forslag til offentlige investeringer i infrastruktur, lånegarantier til erhvervslivet, reducering af arbejdsgiverens sociale bidrag - samt at nogle midler evt. kunne bruges på en midlertidig forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelse.
Det tillades at gennemføre midlertidige indsprøjtninger af købekraft, som f.eks. den engelske regering har gjort det med en momsnedsættelse på 13 måneder. Det understreges, at foranstaltningerne skal være midlertidige og tidsbegrænsede.
Hvis de nationale tiltag kommer til at betyde budgetunderskud ud over det traktatmæssigt fastsatte for medlemmer af euro-zonen (3 pct. af BNP), vil et sådant blive tilladt i en kort, ikke nærmere defineret periode, men samtidig forpligtes medlemslandene til at sørge for balance hurtigst muligt: Altså momsnedsættelse og skattelettelser det ene år og tilsvarende offentlige nedskæringer det næste.
Fri jagt på arbejdere
EU foreslår også, at den økonomiske krise skal bruges til at få vedtaget reformer på arbejdsmarkedet: En større fleksibilitet af arbejdstiden, så folk kan sendes hjem, når der ikke er arbejde ,og til gengæld være på hele dagen, når der er gang i biksen. Lønsystemer der baserer sig på akkorder eller tilsvarende afhængighed af produktivitet. Og mere af samme slags.
Lovgivningen omkring at starte egen virksomhed skal yderligere liberaliseres, så flere kan blive selvstændige løsarbejdere med eget private momsnummer. Det er en metode, der allerede er udbredt i dele af håndværker- eller vognmandsbranchen. Så skal den enkelte selv stille med bil og værktøj, uden ret til skurvogn og ordnede forhold.
Der ligger et omfattende forslag kaldet European Small Business Act, der betyder at et firma kan startes hvor som helst i EU på tre dage uden omkostninger og uden krav til kapital eller aflæggelse af årsregnskab. Fogh –regeringen er allerede i fuld gang og har fremlagt et lovforslag om en ny selskabslov, ”den største revision af reglerne for danske aktie- og anpartsselskaber siden 1973”, der bl.a. skal gøre det muligt at stifte et anpartsselskab for 50 øre.
Et andet forslag ligner til forveksling det, der blev kendt som ’Mimis hjemmeserviceordning” efter de hedengangne centrumdemokraters daværende formand Mimi Jakobsen: Folk uden arbejde skal sættes til at vaske gulve, og passe haven hos de bedrestillede, mod at få en del af lønnen dækket af tilskud. Det foreslås at nedsætte momssatsen på hele rengøringssektoren.