Se flere artikler på
kpnet.dk

 

 

 

 

Stadfæstet: Thi kendes for ret -
Tilbud om lægehjælp koster lægen en bøde

Af  Özgür Serin

Efter otte måneders efterforskning kom der endelig en afgørelse fra den nye "uafhængige politiklagemyndighed" (DUP) i sagen om lægen, der blev nægtet at tilse en borger, som havde et ildebefindende foran en natklub i København sommeren 2012 - og blev idømt en bøde for det.

Her kommer den unge læge Özgür Serins personlige beretning om, hvad der videre skete, da han klagede til det ny klagenævn over bøden han fik på grundlag af en urigtig politiforklaring.

Kommunistisk Politk 3, 2013

Helt forventet blev afgørelsen fra DUP, at de ikke fandt grundlag for at rette kritik af den politibetjent, som nægtede mig adgang til en mand, der var påvirket af narkotika. Det skal understreges, at manden ventede på at blive tilset af ambulancepersonale på gaden.

I deres afgørelse skriver DUP, at de har lagt vægt på, at der er afgivet forskellige forklaringer fra min side og politiets side, og at der derfor ikke er entydig støtte til hverken min eller politiets forklaring.

Endvidere har de lagt vægt på, at der var tale om en situation med mange ophidsede mennesker i nattelivet, hvor politiet måtte danne en perimeter-afspærring for at skabe ro i området, og af den grund mener DUP ikke, at politibetjentens afvisning af min hjælp har beroet på usaglige grunde eller været forbundet med min etnicitet.

Det samlede resultat bliver altså således, at jeg skal betale en bøde på 1500 kr. for at have ”forstyrret den offentlige ro og orden”. 


En rapport fuld af løgn


DUP har udfærdiget en 20 siders rapport om hele sagen. Rapporten indebærer min klage over politiet samt alle vidneforklaringerne. Det er vanskeligt at fremhæve alle de interessante elementer i rapporten, men jeg har udvalgt nogle få, som klokkeklart illustrerer politibetjentenes løgnagtige udsagn.

Politibetjent Martin Johannsen påstod, at jeg var alkoholpåvirket, og under afhøringen har han udtalt følgende:

”Han nægtede at være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, idet han var troende muslim. Forespurgt, om det var usandsynligt, at muslimer kunne indtage alkohol eller euforiserende stoffer, og at politiet derfor skønnede dem som påvirket af dette, svarede afhørte, at muslimer ikke indtager alkohol eller benytter sig af euforiserende stoffer”.


For det første er jeg ikke muslim, og enhver, der kender mig, ved, at jeg er ateist og aldrig kunne finde på at argumentere på denne måde. Dette er nok den største løgn i hele det surrealistiske scenarie, som politibetjenten har opstillet. Men igen, endnu et eksempel på, hvordan han har forudindtaget, at jeg per definition måtte være muslim.

Endvidere har politibetjent Martin Johannsen forklaret, at situationen foregik således, at politiet havde dannet en perimeter-afspærring omkring den tilskadekomne, hvorefter jeg havde forsøgt at trænge igennem afspærringen, og inden vi overhovedet havde udvekslet så meget som et eneste ord til hinanden, havde jeg ifølge betjenten  udtalt:

”Du er godt nok en idiot. Jeg er læge, og jeg skal tilse manden”.

Det burde være klokkeklart for enhver person med sund fornuft, at ingen kunne finde på at præsentere sig selv som læge på denne måde.

Men ikke desto mindre er det den forklaring, som samtlige politibetjente har bakket op om. Igen har DUP slet ikke undret sig over, om det er et sandsynligt scenarie, at jeg skulle have handlet på denne måde, eller om betjentene rent faktisk har sandsynliggjort en løgn, som ville være en mere passende version af hændelsen set ud fra deres optik.

Samme betjent påstod også, at jeg var alkoholpåvirket. Samtlige af mine vidner har forklaret, at jeg ikke var alkoholpåvirket, men det har åbenbart ikke været relevant. Jeg foreslog endda også, at betjenten kunne lave en alkohol-test, men det blev heller ikke gjort.

Rapporten er fuld af opdigtede historier om, hvad der er foregået og ikke foregået, og DUP har på ingen måde gjort sig umage for at undersøge sandhedsværdien af de udsagn, som politiet har fremlagt.

Jurister og DRC: Politiklagemyndigheden er ikke uafhængig

I 2010 vedtog folketinget, at der skulle oprettes en uafhængig politiklagemyndighed på grund af megen negativ medieomtale af mystiske sager, hvor politiet skød og dræbte forbrydere uden en oplagt grund.

Tidligere eksisterede der slet ikke en politiklagemyndighed, og dengang blev klagesager undersøgt af politibetjente, og det var åbenlyst for enhver, at sagerne ikke blev behandlet af et uafhængigt personale.

Den nye politiklagemyndighed begyndte sit arbejde pr. 1. januar 2012 og har helt fra starten haft et troværdighedsproblem.

Fra begyndelsen af var jeg meget skeptisk over for den såkaldte uafhængige politiklagemyndighed, og en del jurister har også været yderst kritiske over for politiklagemyndigheden, som de mener stadig fungerer som en underafdeling inden for politiet-.

Efter at have talt med flere forsvarsadvokater har mit generelle indtryk været, at politiklagemyndigheden stadig fungerer som en myndighed, der ikke er uafhængig, og som er yderst loyal over for politiet i deres afgørelser. Der har ikke været undtagelser i min sag.

Juraprofessor Eva Smith udtalte følgende i 2011:
“Jeg tror ikke et sekund på, at der kommer medhold i flere klager, men det skal jeg ikke kunne sige. Lad os nu se, men jeg tror faktisk ikke på det. Kigger man tilbage på tidligere klager, er der mange urimelige af slagsen og klager, hvor det ender i ’ord mod ord’ mellem klager og politi uden andre beviser. Hvis den tendens fortsætter, stiger antallet af medhold i klager ikke, bare fordi man får en ny klageinstans
(Information dec. 2011).

Som Eva Smith korrekt belyser det, er det netop denne metode, både politiet og DUP bruger som en manøvre, der sørger for, at politibetjente kan undvige at komme i søgelyset. Sagerne ender i ”ord mod ord” og ”påstand mod påstand”, selvom det hele er krystalklart for enhver. Det er præcis det, som er sket i min sag.

Det er også velkendt, at det personale, som nu arbejder under politiklagemyndigheden, tidligere har arbejdet i politiet eller under anklagemyndigheden, og af gode grunde er de afgørelser, som bliver truffet, meget farvede og på ingen måde upartiske.

Det har tidligere statsadvokat Kirsten Dyrman, der startede som direktør i politiklagemyndigheden, bekræftet.

Et andet stort problem ved DUP er, at myndigheden ikke har beføjelser til at rejse tiltale mod politibetjente. Det er stadig statsadvokaten, der skal rejse tiltale mod en politibetjent, såfremt det menes, at den pågældende har begået noget strafbart.

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) behandler ligeledes disse sager, omend på en helt anden måde. De rapporterer om tilfældene og kontakter FN, som i nogle tilfælde kan rejse større principielle sager.

Men DRC's gennemslagskraft over for danske myndigheder er yderst begrænset, og det fremstår i realiteten som en impotent kritiker af politiet.

Dog kunne de også bekræfte over for mig, da jeg personligt henvendte mig på deres kontor, at DUP på ingen måde er en uafhængig myndighed, hvor klagerne får efterforsket deres sager på en fair måde.

Afgørelsen er ikke overraskende

Det har ikke overrasket mig, at DUP ikke gav mig medhold i min klage over politiet. Da jeg ikke fik medhold, valgte jeg at betale bøden på 1500 kr. og aflyse den planlagte retssag, da jeg ikke tror på, at retten vil give mig medhold i en sag, hvor der ikke engang bliver lavet en grundig undersøgelse af hele hændelsesforløbet.

Dansk politi og dets ledelse har i denne sag og i andre sager omhandlende diskrimination igen vist, at de ikke er til at stole på.

Politibetjente lyver, og det er velkendt, at deres kolleger dækker over hinanden.

Ligesom med ”perker-perle”-sagen bliver der fabrikeret en passende forklaring, der lægger låg på sagen, og generelt bliver sager med den mindste mistanke om diskrimination eller racisme nedtonet og aldrig opklaret.

Den såkaldte uafhængige politiklagemyndighed har i denne sag vist sit sande ansigt. Den er på ingen måde en myndighed, vi kan stole på. Den er helt til grin.


Se også

Ren ”Perle”: Læge får bøde for at ville hjælpe syg mand
Af Özgür Serin
Kommunistisk Politk 14, 2012

Politi: Jeg tror ikke på, at sådan én som dig er læge
Ugeskrift for Læger 11. juni 2012

Netavisen 25. marts 2013