Af Arbejderpartiet Kommunisterne
Nazi er forbrydelse forklædt som politik. I den seneste tid er det dokumenteret, at det var nazister med den nu afdøde Marcel Schilf fra nazigruppen Blood&Honour som hovedmand, der bombede IS’ lokaler i Søllerødgade og dræbte antinazisten Henrik Christensen den 16. marts 1992. Nazi terrormord har siden fundet sted i alle Danmarks nabolande og i langt de fleste europæiske lande.
Gamle modstandsfolk er ikke i tvivl om, at det er fascister, som står bag nedbrændingen af et af de vigtigste monumenter for den danske modstandskamp - Frihedsmuseet - natten til den 28. april i år.
Efter besættelsen forlangte modstandsbevægelsen nazipartiet forbudt og opløst. Og siden har modstandsfolkene krævet et forbud mod nazistiske organisationer og propaganda. Der er sket det modsatte: Naziradioer har uhindret kunne sprede gift. Under dække af ytringsfrihed indtager nazister Rådhuspladsen med heil og kampparoler. Også det burde give anledning til en kritisk selvransagelse på redaktioner og Christiansborg.
Det modsatte sker: Modstandsbevægelsens erfaringer og kamp mod nazi skal lægges i mølposen og udfases. Der er ikke mange tilbage af dem, der vovede livet i kampen mod nazi og for Danmarks selvstændighed.
Og unge antifascister af i dag sidestilles med nazister og højreekstremister. Ifølge de borgerlige medier er ’højre- og venstreekstremister lige slemme’, de venstreorienterede måske en anelse værre.
Nazi hjælpes godt på vej af sådanne holdninger hos en presse, der villigt stiller op som mikrofonholdere for fascister i demokratisk outfit..
Og så kan historierevisionerne for alvor tage over.
Frihedsmuseet blev bygget og finansieret af modstandsbevægelsen selv som et monument over dens historiske indsats som en bevægelse, der udfordrede og trodsede den officielle danske politik,. som alle ’ansvarlige’ partier som Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og De Radikale var enige om: Samarbejdspolitikken med Nazityskland; at Danmark skulle finde sin plads i Hitlers Neuropa.
Museet blev overdraget til staten kvit og frit mod at blive videreført efter samme fundats og i modstandsbevægelsens ånd. Det skulle administreres af Nationalmuseet.
Nu benyttes det fascistiske brandattentat som anledning til at genopbygge det med et helt andet indhold.
Nationalmuseet og dets udpegede direktør for Frihedsmuseet mener ikke det længere skal være et monument over og en dokumentation af den danske modstandskamp.
Frihedsmuseet skal have et nyt indhold, mener man her. Fortællingen om modstandskampen skal fremstå ”i hele sin kompleksitet.”
- Vi forestiller os et nyt Frihedsmuseum med plads til at udfolde sidehistorierne i deres egen ret: Det officielle Danmarks tilpasning som udtryk for demokratiets overlevelsesstrategi, hedder det i en kronik af Nationalmuseets spidser.
Det ændrede frihedsmuseum koncept for det nedbrændte museum bakkes fuldstændigt op af kulturminister Marianne Jelved og af regeringen. Både S og R er blandt nutidens arvtagere til partierne bag kollaboratørpolitikken.
Frihedsmuseet har i årtier dokumenteret, at det var modstandskampen, som var kernen i ’demokratiets overlevelsesstrategi’. Kollaboratørpolitikken var en politisk og national undergangsstrategi, som modstandskampen og den internationale anti-Hitler koalition knuste.
Politikerne fra ’rød’ og blå blok er i fuld gang med at begrave modstandskampen i Den europæiske Unions ruiner.
Frihedsmuseet skal forblive modstandskampens museum. Et monument over det stolteste kapitel i den nyere Danmarkshistorie. Som en inspiration til ungdommen og kommende generationer.
Netavisen 29. maj 2013