Kampen for ordentlige arbejdsforhold og faglige rettigheder vindes kun ved at stå sammen skulder ved skulder. I denne uge viste Aalborg vejen ved at genindkalde netværket der blev dannet under forårets offentlige overenskomstforhandlinger i en solidaritetsdemonstration med de ansatte i DSB, der i øjeblikket er ved at blive kørt over af ledelsen. Bag presset på de ansatte står EU’s krav om nedskæring af al offentlig service og krav om privatisering af DSB.
Solidaritetsaktion i Aalborg – DSB-ansatte og buschauffører samme kamp
DSB’s ledelse har fremlagt et frontalangreb på de ansattes arbejdsforhold og samtidig et slag mod de ansattes fagforening og de aftaler der tidligere har været indgået.
De nye arbejdsbetingelser fratager reelt ansatte retten til et liv ved siden af arbejdet, og som en taler pointerede, så går de altså på arbejde for at leve – de lever ikke for at arbejde. Det gælder for rigtig mange offentlige ansatte, at ledelsen konsekvent forsøger at barbere al form for arbejdsglæde og service ud af jobbet.
De DSB-ansatte har gennem de de sidste mange år oplevet én lang sparerunde, der samtidig har været fulgt at en rigidt kontrolregime overfor de ansatte. Hvor der tidligere var plads til at hjælpe passageren, så bliver de ansatte nu set på som små robotter der ikke måde yde nogen hjælp og service ud over det der nøje er beskrevet fra direktionen.
Den magtfuldkomne direktion i DSB, har til gengæld skabt lukrative forhold for sig selv, og hæver kæmpelønninger, men de kan ikke unde de ansatte anstændige arbejdsforhold, ordentlig arbejdstid og ret til at organiserer sig.
De faglige repræsentanter er blevet mødt med argumenter som ”Dem der betaler gildet bestemmer” og ledelsen har aldrig lagt skjul på hvilken retning de gerne vil drive virksomheden, eller at de dybest ikke så nogen grund til at de ansatte havde indflydelse. Så derfor er der naturligvis heller ikke brug for tillidsfolk.
”Det er som om de forsøger at trække os ind i en ny tidslomme”, fortalte Kristian Gaardsøe, formand for FOA i Nordjylland ved demonstrationen, ”en tidslomme med konstante krav om højere profit, på bekostning af de ansatte. Det er som om at eliten i samfundet ønsker at føre landet tilbage til tiden før fagforeninger fik tilkæmpet sig ret til indflydelse på planlægning af arbejdstider og arbejdsforhold.”
Selvom DSB stadig er en statslig virksomhed, er det påfaldende at ingen politikere har været på banen og sagt fra overfor den måde ledelsen i DSB driver virksomheden på. Også selvom ledelsen flere gange selv har ageret på politisk opdrag og har ført kampagne mod fagforeningen og de ansatte, og nærmest har kaldt de ansatte for griske.
Jytte Vester fra Dansk Sygeplejeråd, sagde i sin tale at DSB har tænkt, at de ved et trylleslag kunne fjerne alle gamle aftaler med de ansatte ved at skifte arbejdsgiverorganisation.
Men det er i virkeligheden et frontalangreb på hele traditionen på det danske arbejdsmarked, hvor gældende aftaler står ved magt indtil der er indgået en ny aftale, også når offentlige virksomheder udliciteres og privatiseres eller der skiftes arbejdsgiverorganisation eller ansatte tvinges over i et nyt forbund.
De DSB-ansattes kamp handler derfor om et angreb på alle offentlige ansattes rettigheder. Og derfor er det dette en direkte fortsættelse af forårets kampe mod moderniseringsstyrelsens diktater.
Jeres kamp hænger sammen med vores – hvis det lykkedes at forringe forholdene for jer, så vi de forsøge at ramme os næste gang
Der må bygges en mur af solidaritet med de ansatte i DSB. En solidaritet til forsvar for retten til ordenslige arbejdsforhold. Og selvom det lyder utroligt, at det skulle være nødvendigt at kæmpe for retten til ikke at gå ned med stress pga. umulige køreplaner og kæmpe for retten til at kende sin arbejdstid og retten til at gå på toilettet, så er det faktisk de rettigheder som ledelsen i DSB er i gang med at køre over.
Dansk Jernbaneforbund og alle DSB-ansatte er i en uforsonlig kamp for helt basale forhold.
Se video fra solidaritets demonstration i Aalborg
Solidaritets- og støtteudtalelser
Solidaritets og støtteudtalelser er strømmet ind til de DSB-ansatte, der flere gange har nedlagt arbejdet. De kan bl.a. læses på NEJ til 42 timer – VORES OK20
Vi bringer en af de seneste – en støtteudtalelse fra 3F Frederiksborg:
DSB er en virksomhed med stolte traditioner.
Virksomheden har i flere generationer været et eksempel til efterfølgelse når det kommer til dialog med og inddragelse af de ansatte.
Desværre må vi konstatere, at vi er blevet tilskuere til et absurd teater, hvor DSB og Dansk Industri sammen har sat sig det mål, at minimere de ansattes indflydelse på deres egne arbejdsforhold.
I en tid, hvor alle studier peger på, at medindflydelse og medansvar skaber trivsel og profit vælger DSB og Dansk Industri at lukke ørerne og føre deres egen ensidige dagsorden.
Med forkromede regneark og teoribøger prøver de at nedbryde en virksomhedskultur, hvor folkene på gulvet sikrer rene og driftssikre tog til tiden alle årets dage og i spidsbelastningssituationer – 24-timer i døgnet.
Vi har længe set på konsekvenserne for buschaufførerne, som søndag d. 18. november 2018 prøvede at råbe politikerne op.
Vi ønsker ikke at se endnu en branche, hvor et urimeligt stort arbejdspres kan koste den enkelte ansatte muligheden for toiletbesøg eller frokostpause.
Derfor bakker et samlet 3F Frederiksborg op om vores kolleger hos DSB, i deres kamp mod at blive ofre for en ledelse, som lukker ørerne for samarbejde.
Vi er alle afhængige af tog til tiden, og derfor er vi også afhængige af glade og trygge medarbejdere hos DSB.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 22. november 2018
Det faglige netværk i Nordjylland
Det faglige netværk i Nordjylland blev stiftet i foråret 2018, bl.a. med Emil Olsen fra 3F som primus motor.
Emil Olsen skriver
Ud og se med DSB
Jeg har med glæde, og utallige gange benyttet mig af De Danske Statsbaner når jeg har skulle fragtes frem og tilbage i dette land. Det har jeg først og fremmest fordi, jeg nyder at bruge den kollektive trafik. Men også fordi at jeg ved, at medarbejderne har en høj grad af indflydelse på planlægningen af den kollektive trafik, og sådan skal det også være.
Lige for tiden ser vi, det jeg vil kalde en faglig massakre på de medarbejdere der til dagligt har ansvaret for at transportere en helt masse mennesker. Vi ser hvordan DSB koldt og kynisk er gået til forhandlinger med jernbanearbejdernes organisation med et overenskomst diktat der siger det her, eller noget som er endnu ringere. Det skal siges, at det som er lagt på bordet, er væsentlig ringere end de vilkår som jernbanearbejderne har på nuværende tidspunkt.
Man vil simpelthen forringe helt elementære rettigheder som arbejdstids forhold, og tillidsrepræsentants systemet indenfor deres branche. DSB har i forhandlingerne med Jernbaneforbundet krævet, at det antal tillidsrepræsentanter som varetager 2500 kollegers interesser skal reduceres fra 99 til 29.
Det svare til en tillidsrepræsentant pr 87 ansatte mod tidligere 25.
Samtidig kræves der væsentlige forringelser af medarbejder indflydelse ift. planlægningen af arbejdet samt deres arbejdstid.
Når vi fra sidelinjen ser på hvad det er som sker for tiden, så er sporet tydeligt. For det første ønsker man at reducere de ansattes indflydelse. For det andet ønsker man at forberede branchen på at EUs 4. jernbanedirektiv kan implementeres. Som kræver et opgør med DSB-lignende monopoler på togdrift. Altså med andre ord, der skal åbnes op for at investorer og kapitalfonde skal kunne byde på togtrafikken, altså en privatisering.
Træder vi så endnu et skridt tilbage, og ser på udviklingen som arbejder i det her land, og holder os for øje hvad som skete med lærerne i 2013, med de private overenskomster i 2017, kravene fra arbejdsgiverne under overenskomsterne her i 2018, og nu udviklingen hos jernbanearbejderne så er billedet det samme. Man sætter et angreb ind, på vores basale rettigheder i vores arbejdsliv. Man vil tydeligvis udvide ledelsesretten, og fjerne enhver medarbejder indflydelse i forhold til vores eget arbejdsliv, ved at kontrollere og have monopol på arbejdstiderne. Altså mere flexibilitet for arbejdsgiverne overordnet set på bekostning af vores livskvalitet og betingelser.
Man kan roligt sige, at måden hvorpå dette skal tvinges igennem af arbejdsgiverne er uskøn, det var det for lærerne og det er det i den grad også med DSB og dansk industris angreb på jernbanearbejderne.
Udviklingen vi ser med jernbanearbejderne kalder også på en intensivering af vores forståelse af udviklingen i det her samfund, samt hvad det er for en kamp vi som arbejdere må træde ind i. kampen for rettigheder, kampen for vores overenskomster, kampen for alt det som gør os trygge handler om kampen mod privatiseringer og i virkeligheden det samfund som promoverer denne udvikling, nemlig det kapitalistiske.
Derfor er der alt mulig grund til, at vi som arbejdere i dette land rykker sammen. Vores rettigheder er kollektivt under et voldsomt pres. Kun ved at vi handler kollektivt mod disse angreb på vores rettigheder, har vi en mulighed for at ændre arbejdsgiverne og det politiske systems planer. Lad os derfor ikke efterlade nogen på perronen, lad os støtte op om jernbanearbejderne.
Læs også
EU kræver privatiseringen og udlicitering af DSB: Jernbanepakke 4 køres snart gennem Folketinget
KPnet 10. november 2018
TRYK STOP! SOLIDARITET NU! Af Arbejderpartiet Kommunisterne
Udtalelse APK 18. november 2018
Hvad kampen om den offentlige sektor har afsløret
Af Dorte Grenaa, APK
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 24. november 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
