Nej til angrebet på retten til seniorfridage!

Der ligger mange angreb fra arbejdsgiverne i stat, region og kommuner i de aktuelle overenskomstforhandlinger. Også en del man ikke hører så meget om. Et af dem er udskydelsen af seniordagene, så de kommer til at følge den forhøjede pensionsalder – der er planlagt til at blive EU’s højeste.

Foto: BUPL. Se video i artiklen

I dag har kommunalt ansatte ret til op til 10 seniorfridage årligt fra de er 60 år eller for nogle gruppers vedkommende fra 55 eller 58 år afhængigt af, hvilket område man arbejder indenfor. Et lille pusterum fra det daglige arbejdspres, som KL i sin tid accepterede for at forsøge at holde kommunalt ansatte længere på arbejdsmarkedet.

Den form for blødsødne forsøg på at holde på arbejdskraften af frivillighedens vej skal der ikke længere være plads til. Regeringen kræver fuld udnyttelse til man segner.

Pensionsalderen vil i følge den gældende aftale mellem V, DF, S og R  – og helt i tråd med EUs retningslinjer – gradvist stige til 70 år, og alle lettelser af arbejdslivet for seniorer på arbejdsmarkedet skal også fjernes, hvis det står til de offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsgivernes krav ved overenskomsten lyder, at retten til seniordage skal følge pensionsalderen, således at man først opnår dem 5 år før den forventede pensionsalder.

I 2006 aftalte V, DF, S og R at pensionsalderen skulle stige fra 65 til 67 år fra 2027. Man besluttede også, at en højere gennemsnitlig levealder ikke skal komme de arbejdende til gode – kun arbejdsgiverne. Pensionsalderen skulle fremover hæves i takt med levealderen, og de konkrete reguleringer skulle løbende tages op mellem forligspartierne.

I 2015 besluttede partierne, at tyveriet fra pensionisterne gik for langsomt, og med ”Tilbagetrækningsreformen” fremskyndede de tidspunktet for hævningen af pensionsalderen til 67 år til 2022.

I 2015 lagde de endnu et år til pensionsalderen, som nu blev hævet til 68 år gældende fra 2030. Fra 2019 og frem til 2022 vil folkepensionsalderen gradvist blive hævet til 67 år, og er fastsat til i 2030 være 68 år.

Ud fra partiernes princip om at pensionsalderen hæves i takt med den gennemsnitlige levealder, betyder en fremskrivning lavet af EU-kommissionen, at pensionsalderen i 2040 vil være 70 år.

I 2017 foreslog Venstre, at tempoet i hævningen af pensionsalderen endnu engang skulle fremskyndes, og Socialdemokratiet slog sig – hårdt presset af modstanden fra de arbejdere som reformerne af pensionsalderen går ud over – sig op på at sige nej til højere pensionsalder. Altså kun lige Venstres idé om at skrue yderligere op for tempoet. Hele idéen om en støt stigende pensionsalder har de bakket op hele vejen igennem.

Det er velkendt, at arbejdere og især arbejdere i ufaglærte jobs har korte levealder end højt uddannede og mennesker der tilhører overklassen. Derved bliver princippet om højere pensionsalder en kynisk fordrejning af de faktiske forhold. Der er tale om en øget udbytning af arbejderklassen som princip.

Spørgsmålet er også hvor sand fremskrivningen af den fremtidige levetid er. F.eks. kan der allerede nu konstateres et modsætningsforhold mellem den gennemsnitlige levetid og den forventede overlevelsestid for ældre i Danmark. Her ligger Danmark helt i bund.

Se Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest bliver gamle

Danmark – EU-duksen med de mest effektive nedskæringsreformer
KPnet 23. februar 2018

Se BUPL’s video: Nallerne væk fra seniorfridagene

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

 

KPnet 5. april 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater