Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået deres længe annoncerede skatteaftale. Prisen på skattelettelserne blev 5 milliarder. ‘En håndsrækning til den lavtlønnede HK’er’ lyder det, men det er Dansk Industri, pensionskasserne, Dansk Erhverv og LO-toppen der glæder sig.
Det kan hurtigt konstateres, at den forbedrede økonomi for de lavtlønnede, der påstås at få mest ud af aftalen er yderst begrænset. Inklusive alle tiltag vil indtægten for en HK’er efter regeringens egne beregninger forbedres med 1850 kr årligt i skattelettelse. Betaler man det fulde ekstrabeløb ind på en pensionsopsparing, bliver tallet til 3550 kr. årligt. Men hvem på lavtløn kan mon lige betale 70.000 kr. mere ind på pensionskontoen om året?
Er man på deltid får man slet ingenting. Der kræves nemlig en mindste indkomst på 187.500 kr. i årlig indtægt for at få det nye jobfradrag. FOA har beregnet, at man som deltidsansat for skattelettelsen ikke engang kan købe én avis!
I øvrigt foretrækker de fleste velfærd til alle – fremfor skattelettelser.
Som sædvanlig er ‘fordelen’ udregnet procentvis, hvad der altid vil give det skæve indtryk af en forholdsmæssigt større fordel for den lavtlønnede end der er tale om i kr og ører. Aftalen jonglerer med begreber som beskæftigelsesfradrag, jobfradrag og samspilsproblemer. Det er ikke meningen man skal kunne gennemskue et kuk.
Indvandrere betaler
Aftalen sælges efter den sædvanlige devise “det skal kunne betale sig at arbejde”. Som en følge af den logik får indvandrere udenfor arbejdsmarkedet nedsat deres mulighed for at modtage kontanthjælp. Når de bliver dårligere stillet, får de jo mere ud af at modtage en løn – hvis de da ellers havde et arbejde.
Det skal blive sværere at komme fra integrationsydelse til den højere kontanthjælp eller uddannelsesydelse. Det betyder, at personer fremover skal have opholdt sig lovligt i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år for at få ret til enten uddannelses- eller kontanthjælp. Samtidig skal man have haft mindst to et halvt års beskæftigelse inden for de seneste ti år.
Til sammenligning lyder kravet i dag, at man som modtager af enten uddannelses- eller kontanthjælp skal have opholdt sig i 7 ud af de seneste 8 år.
Dagpenge vil man ikke kunne modtage før efter 7 år i landet, uanset man ellers opfylder de normale krav.
Sprogundervisning, der er en vigtig forudsætning for at man som ikke-dansktalende kan opnå en plads på arbejdsmarkedet gøres sværere tilgængeligt, idet egenbetalingen øges.
Ud af en integrationsydelse skal man nu skaffe 2.000 kroner per påbegyndt modul. Samtidig fastholdes det nuværende krav om depositum på 1.250 kroner per modul.
“Deltagerbetaling og depositum vil sikre et incitament til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder uddannelsen”, hedder det.
Fattige folkepensionister
Folkepensionisterne – og ikke mindst fremtidens – er måske dem der rammes hårdest af aftalen, og den tendens den er udtryk for. For det første får folkepensionister nul kroner i skattelettelse, men aftalens væsentligste indhold er angrebet på retten til en folkepension man kan leve af. Det er de private pensionsordninger, der igen får en hjælpende hånd.
Større opsparing giver større skattefradrag, og endnu større kapitalindsprøjtning i disse pengemastodonter, som alle lønarbejdere tvinges til at indbetale til og bliver mere og mere afhængige af som ældre. Jo større privatisering af pensionen, desto større ulighed mellem rige og fattige pensionister i fremtiden.
I dag har knap en tredjedel af landets pensionister ingen privat pensionsopsparing, dvs omkring 300.000 folkepensionister, der kun modtager folkepension og arbejdsmarkedets tillægspension, ATP. Her er der ikke plads til en eneste uforudset udgift.
180.000 af folkepensionisterne med en indtægt udover pensionen på mindre end 20.000 kr. om året, udgør de dårligst stillede pensionister, der er berettiget til ældrecheck. Kun boligydelse holder dem over fattigdomsgrænsen. Og både denne og ældrechecken er en rettighed, der i princippet kan fjernes med et pennestrøg.
I fremtiden forventes gruppen af pensionister uden privat opsparing at ligge på omkring 20 %. Dertil kommer ulighed i størrelsen af den opsparing man har råd til, med arbejdsløshedsperioder uden opsparing og uligheden mellem mænd og kvinder, der både sætter sig igennem i lønninger og pension.
Reglerne for pension er endnu et angreb på ligheden mellem kønnene. Som samlevende pensionister sættes man stærkt ned i ydelse, og bliver helt afhængig af partneren. Slut med at være et selvstændigt individ med et økonomisk overlevelsesgrundlag.
Både skattespørgsmål og pensionisternes forhold er en del af den faglige kamp, kvindekampen og klassekampen som sådan.
Læs også
Et Danmark for ’de raske og stærke’ – kun udlændinge med studentereksamen skal kunne blive familiesammenført
KPnetBlogs 19. januar 2018
VLAKs skatteudspil er maskerede topskattelettelser – Af Henrik Herløv Lund
KPnet 11. september 2017
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 8. februar 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
