Skridt for skridt hen imod diktaturet – Af Tyrkiets Arbejderparti EMEP

Udtalelse

Det fejlslagne militærkup den 15. juli, som var iscenesat af den såkaldte Gülen-bevægelse – den pro-amerikanske islamistiske organisation, som i 10 år delte magten med AKP-regeringen – blev betegnet som ’en Guds gave’ af den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan.

Nedkæmpelsen af kuppet blev hurtigt fulgt op med erklæring af undtagelsestilstand (OHAL). OHAL gjorde det muligt for regeringen af gennemføre administrative og politiske skridt og indføre lovgivning uden det er nødvendigt med juridisk eller parlamentarisk godkendelse.

Under præsident Erdogans ledelse har AKP-regeringen udstedt den ene nødretsforordning (KHK’er) efter den anden. De har suspenderet og afskediget titusindvis af militær- og politifolk, dommere, anklagere og tjenestemænd. Næsten 40.000 blev endvidere arresteret, indbefattet akademikere og lærere. Antallet af fængslede journalister satte med 140 ny rekord. Samtidig blev 37.000 småkriminelle løsladt med den begrundelse, at der ikke var nok plads i fængslerne.

Mens regeringen i begyndelsen påstod, at fyringer og arrestationer kun ramte de sammensvorne kupmagere fra Gülen-bevægelsen, stod det hurtigt klart at også demokrater og socialister var et mål. Med et enkelt dekret blev mere end 10.000 lærere afskediget, alle medlemmer af Eğitim-Sen (Undervisnings- og forskningsmedarbejdernes fagforening). Det store flertal af disse er demokrater, socialister og støtter den kurdiske nationale bevægelse.

Efter kupforsøget er tilsidesættelsen af rettigheder og friheder – som traditionelt har været mangelfulde i tyrkisk demokrati – blevet hyppigere. Borgerlig ret er sat på pause og erstattet af vilkårlige afgørelser fra administration og regering. Lovgivning er erstattet med undtagelsestilstand og nødretsdekreter. Retsvæsenet er underlagt den udøvende magt med særdomstole og udpegningen af nye dommere og anklagere.

Erdogan forsøger at etablere et fascistisk diktatur med én mand og ét parti.

Regeringen har udstedt grundlovsstridige og illegitime dekreter, mens den ifølge loven kun kan udstede dekreter, som er inden for forfatningens rammer og har forbindelse med de begivenheder, der førte til erklæringen af undtagelsestilstand.

I kraft af disse dekreter, der rammer AKPs kritikere, er demonstrationer forbudt, oppositionsaviser og tidsskrifter, radio- og TV-stationer blevet lukket og deres ejendom og udstyr konfiskeret.

De lokalområder, som har HDP i spidsen – det tredjestørste parti i parlamentet med 40 medlemmer og som repræsenterer den kurdiske demokratiske bevægelse, blev udsat for politrazziaer og mere end 20 borgmestre arresteret. De blev erstattet på deres poster af udpegede folk uden afstemning.

Yderligere blev i alt 10 af HDPs parlamentsmedlemmer – indbefattet partiformandskabet – sat i fængsel. 10 ledende medarbejdere fra avisen Cumhuriyet, som blev grundlagt for 93 år siden med grundlæggelsen af Den tyrkiske Republik og i de seneste år politisk allieret med socialdemokratiet, blev også arresteret.

Medier, som forsvarer arbejderklassens revolutionære politik, som Hayatin Sesi TV, Evrensel Kultür (et kunst og kultur-tidsskrift), Özgürlük Dünyası (et politisk teoretisk tidsskrift) og Tiroj (tosproget kurdisk-tyrkisk kulturelt tidsskrift) var blandt de TV-stationer og udgivelser, som blev lukket af regeringen.

Forfatningsstridigt og uden at afbryde sin forbindelse til APK i næsten to år og ved at samle hele den udøvende magt i sine hænder, forsøger Erdogan som de fakto præsident at ændre forfatningen i overensstemmelse med den her beskrevne situation og presse på for et præsidentstyre.

Erdogans regering tager også andre skridt, idet den insisterer på en udenrigspolitik, der er baseret på sekterisk krig og krig for ekspansion, i samarbejde med islamistiske grupper.

Gennem de sidste fem år har den støttet radikale islamistiske bander i Syrien og deres organisationer for at vælte Assad-regimet. I et nyt forsøg indledte Tyrkiet sidst på sommeren en militæroperation i det nordlige Syrien for at give opbakning til nogle få tusinde islamistiske terrorister, som det oprindeligt havde placeret der. Denne intervention fandt sted under påskud af at bekæmpe IS, men hovedmålet var syriske kurdere.

Tyrkiet kontrollerer og invaderer sammen med islamistiske bander et område på næsten 2000 km2, som strækker sig fra bredderne af Eufrat-floden til den kurdiske Afrin-kanton, indbefattet byer og storbyer som Jarablus. Nu driver regeringen propaganda om at erobre al-Bab (by i Aleppo-regionen, o.a.) Der kom imidlertid en kæp i hjulet på grund af amerikansk støtte til de Syriske Demokratiske Kræfter – hvis hovedkraft er YPG – i operationen for at befri IS’s ’hovedstad’ Raqqa, og på grund af Ruslands støtte til Assad-regimet, som forsøger at indtage al-Bab på grund af dennes strategiske betydning som indfaldsvej til Aleppo.

Samtidig med at den kæmper mod PYD-YPG i Syrien, er AKP-regeringen også i konflikt med den irakiske regering som følge af dens militære opmarch i den irakiske by Bashiqa. Irak forlanger de tyrkiske troppers tilbagetrækning. Det tyrkiske luftvåben bombarderer regelmæssigt Nordirak og hævder at angribe PKK-lejre.

Inden for det sidste år har Tyrkiets politik i forhold til Syrien og Irak forandret sig stadig mere, ligesom forholdet til USA og EU er ændret på grund af den tyrkiske opfattelse af, at disse støttede kupforsøget den 15. juli.

Efter aftalen med EU om at Tyrkiet skulle stoppe immigrationen fra Syrien, Irak og Afghanistan, mod at EU betalte Tyrkiet tre milliarder euro og mod at tyrkiske borgere skulle have ret til at rejse til og i EU uden visa, har forbindelserne mellem Tyrkiet og EU været anstrengte. AKP-regeringen hævder, at den vil vente to måneder mere, før den annulleret aftalen, og at den vil gennemføre en folkeafstemning om EU-medlemskab på grund af kritikken af Tyrkiet. EU er begyndt at tale om at afbryde drøftelserne om tyrkisk medlemskab på grund af fængslingen af journalister og lignende.

Siden sin oprettelse har Tyrkiet haft tætte økonomiske, handelsmæssige og finansielle bånd til Vesten og meget stærke militære bånd til USA. Det er derfor utvivlsomt meget vanskeligt for Tyrkiet at udskifte ’akse’ eller ’boss’. Ikke desto mindre har præsident Erdogan efter et besøg i Pakistan for nylig erklæret ”…Hvorfor ikke? Det vil hjælpe Tyrkiet til at have det godt” i forhold til spørgsmålet om at blive medlem af Shanghai Samarbejds-Organisationen.

Udover AKP-regeringens politik og tiltag bevæger heller ikke den tyrkiske økonomi sig i den rigtige retning. Vækstraten er faldet i de sidste fire år, underskuddet og arbejdsløsheden vokser. Ifølge de officielle tal er arbejdsløsheden på 11 pct., men det reelle tal er højere. Dollaren er steget med 10 pct. i forhold til den tyrkiske lira i de sidste dage, svarende til en devaluering, hvor lira har mistet 10 pct. af sin værdi. Regeringen nedsætter renten og øger kreditmulighederne i et forsøg på at stimulere økonomien, men stagnationen har ramt alle sektorer – især bygnings- og tekstilindustrien. En kapitalistisk krise, der ikke er begrænset til og ikke nødvendigvis begynder i finanssektoren, er ved at vise sig, og dette er AKPs bløde punkt.

Til trods for forbud og politiundertrykkelse fortsætter strejkerne på arbejdspladsniveau. Den udøvende magts magtbeføjelser udvides konstant. Studenter demonstrerer mod beslutningen om, at universitetsrektorer skal udpeges af præsidenten. Sagførere og intellektuelle demonstrerer for at fordømme fængslingerne af deres kolleger.

AKPs modstandere søger at skabe nye alliancer. Enhed for Demokrati – med en sammensætning, som vores parti indgår i, af demokratiske, socialistiske, socialdemokratiske kræfter samt de kurdiske nationale bevægelser tager nye skridt til at organisere møderækker. Nye tidsskrifter udkommer i stedet for andre.

Vil Tyrkiets fremtid være et fascistisk diktatur styret af en enkelt mand? Eller vil kampen for demokrati og frihed udvides og styrkes til at vinde nye fremgange? Omfanget af kampen og organisationsgraden vil afgøre dette.

International støtte og solidaritet vil naturligvis være et vigtigt bidrag for udfaldet.

Tyrkiets Arbejderparti EMEP
Den internationale afdeling

KPnet 30. november 2016