At ‘gå over grænsen’

Leder Håndslag 1, 2016 –

Det er en hektisk og foruroligende tid, vi lever i. Bekymring og usikkerhed, ja måske endda angst for, hvad morgendagen bringer, præger vores hverdag. Og med god grund.
 

Krise på krise afløser hinanden. Bankkrise, økonomisk krise, konkurser og firmalukninger, omstruktureringer (læs nedskæringer), årelang krigsdeltagelse, flygtningekrise, politisk krise. Velfærdsgrundlaget, solidariteten forsvinder.

“Luk døren” er det politiske løsen.

Og dog – vi ser også tusinder og atter tusinder der går den anden vej. Der skammer sig over et Danmark, der hævder at der ikke er råd eller plads til nødlidende, skræmte og ulykkelige mennesker, der banker på døren. Mennesker der har forladt alt til fordel for en usikker flygtningetilværelse.

Det er netop, hvad der er situationen for millioner. En hverdag og et eksistensgrundlag der er smadret af års krig og udbombede byer.

‘Bekvemmelighed’ hævder politikere.

Det minder om den skandaløse behandling, der mødte flygtninge op gennem 30’erne.

F.eks. mødte de tyske emigranter på flugt fra den nazistiske jernhæl kun liden forståelse fra officielt dansk hold. Den mægtige nabo mod syd måtte ikke generes. De, der alligevel slap ind, gik i årevis for lud og kold vand. Overlevede faktisk kun ved indsamlede midler fra skamfulde medmennesker. Flere emigranter blev senere interneret i Horserød-lejren – for sluttelig at blive udleveret til nazisterne.

På initiativ af Franklin D. Roosevelt afholdtes i 1938 i franske Evian ved Genevesøen en konference om fordelingen af jødiske flygtninge til Europa og USA med 32 deltagende lande. Resultatet blev en katastrofe. Mange nationer havde tilsyneladende sympati, men ingen havde lige plads eller råd til at huse de omkring 600.000 tyske jøder, der måtte væk fra forfølgelserne. Grænsebommene forblev lukkede.

Hitlers ‘Führerbefehl’ den 4. februar 1945 indledte det, der er kaldt den anden tyske invasion af Danmark. 300.000 tyske flygtninge sendtes til Danmark i løbet af blot 2½ måned.

Efter befrielsen blev der oprettet en særlig flygtningeadministration, som trods mange vanskeligheder – som f.eks. streng rationering og mangel på stort set alt – alligevel fik løftet opgaven og skabt ordentlige forhold. Den sidste flygtning forlod Danmark i 1949.

“Danmark i dag har ikke plads eller råd til tusindvis af flygtningene”, hævder politikerne og laver en lovgivning, så smykker og værdier kan konfiskeres og være betalingen for opholdet.

Det er at ‘gå over grænsen’, når statsministeren karikeres i brunt og skrårem, hyler indignerede politikere!

Se tidskriftet Håndslags hjemmeside

KPnet 26. februar 2016