Kapitalen.com – myten om det postindustrielle paradis

Af Troels Riis Larsen
Boganmeldelse
Kommunistisk Politik 2, 2006

Med anekdoter, eksempler og en blændende fortællerteknik får vi punkteret myten om det postindustrielle videnssamfund. Mikael Nybergs vigtigste budskab er, at klassesamfundet på ingen måde er dødt. I modsætning til, hvad postmodernisterne, globaliseringsteoretikerne m.v. prædiker, lever vi ikke i et samfund, der har ophævet klassemodsætningen. Vi er ikke alle i samme båd. Og industrialiseringen er ikke et uddødt fænomen.

Tværtimod foregår industrialiseringen i et stadigt hurtigere tempo, hvor samlebåndsarbejdet har bredt sig fra den traditionelle sværindustris mekaniske samlebånd til at omfatte samlebåndsprocesser inden for servicesektoren. Fastfoodkæderne er oplagte eksempler, hvor alt er standardiseret, fra burgerlavningen til kundekontakten.

Men også den nye teknologi er blevet industrialiseret. Således laver softwareingeniører samlebåndsarbejde på kontrakt i Indien, hvor hver enkelt led i kæden tager sig af delkomponenter til det færdige program. Samlebåndsmekanismen bliver ekstra skærpet af nye metoder, hvorpå arbejdsgiverne kan presse tempoet op og minimere spildtiden. Således har virksomhedsstyringsmekanismer som just in time-princippet medført et øget pres på hvert enkelt led i kæden.

Borgerskabets ideologi

Kapitalen.com er ikke blot en bog, der igen og igen punkterer myten om det ”postindustrielle paradis”, som Nyberg kalder det, men også en bog, der tager kampen op mod borgerskabets og venstrefløjens ideologer, der har erklæret klassesamfundet dødt.

I bogens første del stifter vi bekendtskab med borgerskabets ideologer, der via tænketanke og med kapital i ryggen har lanceret en række forestillinger om samfundsudviklingen.

Den borgerlige ideologi er ikke ensartet og ikke altid konsekvent. De forskellige retninger diskuterer og slås indbyrdes, men tænketankene og storkapitalen fremmer de tendenser i den offentlige infrastruktur, som kapitalisterne har brug for på givne tidspunkter. Således fremmede man efter 2. verdenskrig forestillingen om den sociale ingeniør, der opbyggede velfærden og med en stærk stat i ryggen kunne bygge et velfærdsamfund.

Men i slutningen af 50’erne og starten af 60’erne begyndte angrebene på velfærdsstaterne at komme frem. Ideologerne snakkede om et demokratisk overskud og andre forfærdelige ting, der hindrede det private initiativ. Med 60’ernes og 70’ernes radikale ungdoms- og protestbevægelser søgte man tilbage til den sociale ingeniør og forsvaret for velfærdsstaten, mens man i starten af 80’erne lancerede den nyliberale offensiv.

Det bliver blændende beskrevet, hvorledes borgerskabet med held har fremmet sager som økologi og hippiebevægelsens syretrip og navlebeskuen, først og fremmest med det formål at pacificere og splitte den radikale masseprotest og studenteroprøret, man så i 60’erne og 70’erne. De ideer, der kritiserede det grådige menneske og satte det enkelte individ i centrum, vandt indpas blandt storkapitalens tænketanke og nye chefideologer. Således blev miljøsagen ikke forbundet med det kapitalistiske system, men blev derimod et produkt af den enkeltes valg. Individualismen blev sat i centrum og blev en forløber for liberalismens offensiv i 80’erne.

Mikael Nyberg beskriver i bogens sidste del hvorledes en lang række venstreorienterede intellektuelle i 80’erne og 90’erne forlod deres tidligere kritik af kapitalismen og begyndte omfavnelsen af den tredje vej, globaliseringsteorierne og ”retten” til at invadere andre lande i humanitetens navn. Fronttalerne omfavner EU og erklærer klassekampen død og borte. Og fagbevægelsens top følger også med tiden – således udtaler Göran Johnsson, formand for svensk metalarbejderforbund:
”Den nye solidaritetspolitik går ud på at give alle mennesker forudsætninger, at lægge ansvaret på individet.” (s. 319)

Læs den

Bogen er et tiltrængt pust i den danske debat. Beskrivelsen af kapitalismens udvikling er bogens absolut største force. Med det som udgangspunkt tages kampen op imod ideologer af alle observanser, der har erklæret klassesamfundet dødt. Den rammer ind i den højaktuelle globaliseringsdebat, hvor den gør op med mange myter og forestillinger skabt af borgerskabets ideologer. Selvom udgangspunktet i høj grad er svenske forhold, er det ikke svært at følge lighederne med det danske samfund.

Bogen kan læses af de fleste. Den er ikke overfyldt med vanskelige akademiske begreber, og i det omfang Nyberg beskæftiger sig med dem, forklarer han dem løbende. Den kan anbefales til alle, der vil forstå udviklingen af det kapitalistiske samfund i dag.

I bogens efterskrift tager Dino Knudsen tråden op fra Nyberg med hovedvægten på historien fra 11. september 2001 til i dag.

Mikael Nyberg: Kapitalen.com – Myten om det postindustrielle paradis
Oversat og med efterskrift af Dino Knudsen
Tiderne Skifter 2005.504 s. 298,- kr.

Netavisen 21. januar 2006