Kommunistisk Politik 1, 2011
På vej tilbage fra vaskekælderen kom min tyrkiske underbo, Hassan, mig i møde. Det var lillejuleaftensdag, og gården var dækket af et smukt lag nyfalden sne. Mange betegner det med rimelighed som et Disneylandskab, selvom koncernen ikke skal have monopol på et naturfænomen, der har eksisteret i årtusinder før tegnefilmens indtog.
Som alle ved, var det heller ikke den første sne, der faldt i 2010. Mange – ikke mindst ældre og dårligt gående – var allerede grundigt trætte af vejr og vejforholdene. Hassan slog ud med højre arm ind mod det, der for 1½ måned siden havde været et grønt græstæppe:
– Nu har danskerne tigget om hvid jul. Værsgo; her har I den!
Jeg kunne jo kun gi’ ham ret. Den monotone diskussion om muligheden af en hvid jul, der hvert år præger mediebilledet og plager lyttere og seere, er rimelig trættende; men snelandskab er og bliver nu et kønt skue. Det er jo så op til os mennesker at tøjle naturkræfternes udfordringer, der jo ret beset er knap så vanskelige på danskernes breddegrader – målt i forhold til haitianere og pakistanere for blot at nævne nogle enkelte aktuelle eksempler.
I juledagene krydsede jeg en hjemmeside, der i billeder og tekst beskrev isvinterne i 40 og 50’erne. Se, det var løjer. Til tider kunne man krydse alle bælter og sunde med apostelens heste. Fødevarer måtte bringes til småøerne pr. traktor. MY-erne kørte fast i 3-4 meter høje snedriver.
I min barn og ungdom kunne jeg også huske hårde vintre; men da havde vi et beredskab med traktorer, bobcats med videre, der med hurtig “udrykning” – ofte midt om natten – fik reduceret de værste og største gener. De større byer fungerede i hovedregel rimelig uantastet.
Disse tider er en saga blot. Snefaldet kommer hvert år til stor overraskelse for masser af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har sparet saltbeholdningen væk. Snerydningsmandskabet og maskinel er skåret ind til benet og foregår oftest i dagtimerne, hvor det tit er for sent: Sneen har lagt sig, frosten er indtrådt, og rydningen er stort set umuliggjort. Fodgængere, cyklister og bilister skøjter rundt på vejene til stor fare for sig selv og andre.
Rydningen er så ringe over så lang en periode, at selv bæltekøretøjer må gi’ fortabt. Således måtte en jordemoder i sidste instans tage skiene i brug, da et pansret køretøj fra militæret var kørt fast. Kan det tænkes, at snerydningen er sparet væk i håb om, at fjenden angriber under snefald – og kører fast?
Jordemoderen klarede turen pr. ski, og ægteparret fra Tejn, Bornholm, åndede lettede op. Den lykkelige udgang affødte tommehøje overskrifter på forsiderne af de landsdækkende medier.
Tejn fik således en lille ny borger få dage inden, statsminister Løkke Rasmussen varskoede Danmark, at nu er efterlønnen heller ikke hellig. Det er angiveligvist den ualmindelig tunge ældrebyrde, der for mange år siden burde være aflivet som den myte, den nu engang er, der plager statsministeren – sammen med Venstres og regeringens galluptal.
I en tid hvor levebrødspolitikere hyler op om, at vi mangler arbejdskraft – med omkring 800.000 i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet – så skal problemet løses ved at forlænge vores arbejdsliv – med 12 minutter mere om dagen eller tabt efterløn!
Når det kommer til levevilkår og sne, så har de for tiden mindst én ting til fælles: Det falder.
Hvad med at sikre de nye årgange? Hvis folketingsflertallet er så pokkers nervøs for arbejdskraftmangel, så ligger den enkle løsning ligefor: Skab bedre betingelser for børnefamilier!
Netavisen 3. januar 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
