EU medlemslandene er blevet enige om en vej ud af forfatningskrisen og satte i midten af juni nyt liv i unionen. Opsummeringen fra et års debat gav den konklusion, man havde bestilt:
”Selv om der i alle de offentlige debatter er blevet givet udtryk for bekymringer og betænkeligheder, går borgerne fortsat ind for det europæiske projekt.”
Planen er, at Tyskland, EUs formandsland fra årsskiftet, får til opgave at tale med alle medlemslandene om, hvad der skal til for vedtage forfatningen.
Resultatet præsenteres i en rapport, der skal danne udgangspunkt for konkrete forhandlinger frem til en ny regeringskonference foråret 2008.
Den svenske statsminister Göran Persson forklarer den lange arbejdspause med, at det er vigtigt, man ikke forhaster sig med at gennemføre en ny konstitution.
For vedtages forfatningen, er det en historisk beslutning.
”Det är troligen den sista författningen som unionen tar, därför att med det sätt vi har att ratificera, med enhällighet, och så måste det vara när det är självständiga stater som går samman i det här arbetet, Så vet vi att vi har kanske 35-40 stater om några år med helt olika politisk kultur. Det här är chansen att få en vettig författning, och då ska vi inte slarva bort det.”
Regeringslederne bifaldt, med begejstring, et arbejdspapir som kommissionen har vedtaget i lyset af den lettere sinkede forfatning: Europe in the for World — Some Practical Proposals for Greater Coherence, Effectiveness and Visibility (dette dokument findes ikke på dansk). Det er et strategipapir om hvordan man kan udnytte det eksisterende traktatgrundlag til det yderste med hensyn til en forstærket udenrigspolitisk indsats, samt forslag til, ”hvordan EU kan skabe en stærk følelse af, at der er en fælles interesse, og det sikrer, at den politiske vilje følges op med de nødvendige politiske instrumenter.”
Konkret vil man bl.a. styrke kommissionens rolle i udenrigspolitiske spørgsmål, øge samarbejdet mellem formandskabet og kommissionen med gensidig repræsentation i udvalg, og udsende folk fra kommissionen til særligt vigtige ambassader.
Det Europæiske Råd behandlede også en række tekniske spørgsmål om udbygningen af unionen – herunder: Fælles visumansøgningscentre og indsamling af biometriske identifikatorer i visumøjemed. Udviklingen af et fælles europæisk asylsystem. Intensivering af politisamarbejdet. Styrkelse af kampen mod illegale indvandrere.
Censur af Internettet. EU’s evne til at reagere på kriser både inden for og uden for EU. Fælles energipolitik for Europa (først og fremmest med støtte til infrastrukturprojekter der åbner nyeforsyningsruter). Uranforsyningen skal ifølge rapporten sikres ved hjælp af en international ordning, hvor der også tages hensyn til forpligtelser om ikke-spredning af kernevåben. Den foreslåede energistrategi går bl.a. ud på, at EU skal give støtte til produktion
og eksport af olie og gas i lande uden for Unionen, opbygge fælles
energilagre, og lægge en øget vægt på vedvarende energi. Tyrkiet er udset som et internationalt knudepunkt for gas og olie – underforstået for at bidrage til den europæiske forsyningssikkerhed.
Den nye olieterminal i Ceyhan ved den tyrkiske Middelhavskyst og en planlagt ledning for naturgas fra Iran til Europa er eksempel på den slags projekter af EU-interesse.
På spørgsmålet om Irak hilser topmødet ”dannelsen af den nye nationale enhedsregering i Irak den 20. maj 2006 velkommen; denne regering er nu fuldtallig, efter at der er blevet udnævnt en forsvars- og en indenrigsminister samt en minister for national sikkerhed. Dette er et stort og vigtigt skridt i den proces, der skal gøre Irak til et demokratisk land.”
De forenede europæiske regeringer har, som FNs sikkerhedsråd, gentagne gange bundet sig op på støtte til den amerikanske besættelse. Det forbedrede forhold til USA bekræftes af topmødet,der afholdes kun få dage efter mødet i det Europæiske Råd.
Kommissionens præsident Barroso udtalte: ” EU-US relationerne er blevet styrket betydeligt gennem det sidste år og vi samarbejder systematisk om, hvordan vi skal stille os til fælles økonomiske, politiske og miljø udfordringer.
Med fælles værdier og interesser er EU og US naturlige partnere og spiller en ledende rolle i verden. Topmødet vil bestyrke årets arbejde og styrke vores globale partnerskab”. Den irakiske modstandskamp har sat en stopper for verdens mægtigste militærmagt, og dens glubske jagt på energi. Det har betydet en prisstigning på olie, som også mærkes hårdt i EU.
Glemt er alle principper og krigsforbryderen Bush modtages med åbne arme.
Det er tydeligt at EU spiller ”den flinke politimand” i Mellemøsten, Middelhavsregionen og store dele af Afrika, med det groteske mantra om partnerskab, ansvarlighed og ejerskab, og regeringsførelse, retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne. I Europa myrder man diplomatisk for lukkede døre, mens gentlemen med loven i hånd tager selv den sidste krumme.
-fsk
Netavisen 26. juni 2006
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
