10 grunde til at sige nej til EU-grundloven

Af Folkebevægelsen mod EU

17. oktober 2003

Folkebevægelsen mod EU støtter et forpligtende internationalt samarbejde, folkestyre, velfærd og et bæredygtigt miljø. Derfor siger vi nej til EU-grundloven med følgende 10 hovedargumenter:

1. EU er på vej til at blive en stat

Kun stater har grundlove. EU-tilhængere prøver at skjule dette ved at kalde EU-grundloven for en forfatningstraktat, men begrebet forfatningstraktat findes ikke inden for juraen. Hvis EU-grundloven vedtages, får bl.a. en række symboler: nationaldag, nationalsang, flag, valuta og motto. Den slags symboler er kendetegn for stater, ikke for et mellemstatsligt samarbejde. En EU-stat vil svække folkestyret og medføre yderligere centralisering af magt.

2. EU-grundloven strider imod Danmarks grundlov

Danmark kan ikke have to grundlove. EU-grundloven berører områder som ligger inden for Danmarks Riges Grundlov og underminerer således denne. Folkebevægelsen mod EU mener derfor, at Danmark kun kan tiltræde EU-grundloven ved en dansk grundlovsændring.

3. Verden har ikke brug for en EU-supermagt

Den danske og nordiske opskrift på en bedre verdensorden har været at støtte udviklingen af folkeretten og FN. Folkebevægelsen mod EU mener, at dette stadigvæk er vejen frem. Målet må være at skabe et fungerende globalt retssystem i stedet for et system der bygger på regionale magtalliancer. EU-grundloven lægger op til, at EU gøres til en supermagt, der kan gennemføre militære aktioner uden krav om FN-mandat.

4. EU får mere magt

EU-grundloven indfører flertalsafgørelser på ca. 35 områder. Tilhængerne kalder det afklaring omkring de nationale parlamenters rolle, men det handler reelt om at flytte endnu mere magt fra Folketinget til Bruxelles – og styrker bl.a. EUs indflydelse på velfærdspolitikken. EU fremtidssikres med en ”gummiparagraf”, så EU kan tage kompetence fra medlemsstaterne (delstaterne) indenfor nye områder. Det kan forhindre, at befolkningerne nogensinde bliver spurgt igen ved folkeafstemninger.

5. EU får en præsident

EU-grundloven slår fast, at EU skal have en præsident. Præsidenten skal lede EUs topmøder og sidde i to og et halvt år ad gangen. Præsidenten skal repræsentere unionen og ikke medlemslandene.

6. EU får en udenrigsminister

EU-grundloven giver EU en udenrigsminister. Det betyder reelt, at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt på den internationale scene. Sammen med EU-præsidenten skabes der topstyring af EU.

7. EU kan få en hær

EUs medlemslande (delstater) forpligtes gradvist til at forbedre deres militære kapaciteter og bidrage med militære styrker til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-grundloven giver et EU-topmøde mulighed for at vedtage, at EU skal have en egen hær/et eget forsvar. Danmarks forsvarsundtagelse forhindrer indtil videre, at Danmark deltager i en militarisering af EU. Men EU-grundloven giver de andre lande ret til at ændre EU til en militær union.

8. EU får kontrol over retspolitikken

EUs politisamarbejde og retspolitik skal gradvist overføres til flertalsafgørelser. Ved en ophævelse af Danmarks retsundtagelse vil EU-grundloven medføre, at dansk strafferet, politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU. EU-grundloven lægger op til “en gradvis indførelse af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser”. EU kan i fremtiden henvise til dette som grundlag for at indføre et egentligt EU-grænsepoliti.

9. EU-retten har forrang for dansk lovgivning

EU-grundloven beskriver reelt det som har været en kendsgerning i årevis. Men nu skal det gøres klart en gang for alle. EU-lov har forrang for national lovgivning, og EU-domstolen vil dømme til fordel for EU i tvivlsspørgsmål.

10. EU svækker menneskerettighedsdomstolen

EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder og Unionsborgerskab er et forsøg på at indføre Unionsborgerskabet ad bagvejen. Med indskrivningen af EU-Charteret i EU-grundloven undergraver EU Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der opstår tvivl om, hvem der afgør sager om medlemslandenes brud på menneskerettighederne.

Vedtaget af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU

Se
Folkebevægelsens hjemmeside

Netavisen 18. oktober 2003