Unionen får lovgivende magt

Førsteudkastet til den ny europæiske “forfatning” er offentliggjort, og statsministeren annoncerede folkeafstemning i Danmark. I afslutningstalen i folketinget kaldte Fogh EU for ‘det nye Europas store demokratiske forum’.

Hovedpunkter i det samlede forfatningsforslag:

Konventspræsident Giscard d’Estaing

– Det Europæiske Råd får en formand (præsident), der skal forberede, koordinere og lede topmøderne.
– EU får en udenrigsminister
– Delvis anvendelse af flertalsafgørelser i udenrigspolitikken: Hvis alle medlemslande beslutter, at EU-udenrigsministeren skal træde i funktion, skal de med kvalificeret flertal træffe beslutninger om de forholdsregler, denne udenrigsminister foreslår.
– Unionen skal være en juridisk person.
– Det fastslås for første gang, at Unionens love har forrang for de nationale.
– Unionen får nye beføjelser, når det drejer sig om asyl og indvandring, energi, rumforskning og energi.
– Charteret om grundlæggende rettigheder bliver bindende.
– Hovedreglen skal være, at EU-love vedtages med kvalificeret flertal, der defineres som et flertal af medlemsstaterne, der repræsenterer mindst tre femtedele af Unionens befolkning.
– Beslutninger, EU-love, taget i fællesskab mellem EU-Parlamentet og medlemsstaterne, bliver den almindelige regel.
– Et mindre antal medlemsstater kan indgå et forpligtende militært samarbejde.
– Medlemslandene bliver forpligtede på en bestemmelse om solidaritet mod terrorisme.
– Særstilling til euro-landene: I en særlig protokol vedrørende Eurogruppen (de foreløbig 12 lande med euro) fastslås det bl.a., at disse lande vælger en formand (fælles finansminister) for to år.
– Fremtidige forfatningsændringer skal behandles af et konvent. Samtlige medlemslande skal fortsat ratificere forfatningen, før den kan træde i kraft.

Sammenfattet af www.euobserver.dk

Hele traktaten på dansk (i pdf) og andre vigtige dokumenter omkring EU-forfatningen findes her
http://www.euobserver.dk/index.php?page_id=36

_________________________________

Unionen får lovgivende magt

For at tage det positive først: Med den nye forfatning bliver en del af de forhold, som gennem lang tid har været fuldbyrdede kendsgerninger, nu skrevet ned i en traktat. F.eks. bliver det nu klokkeklart, at EU-lovgivning står over den nationale lovgivning. Og selvom nogle med rette vil hævde, at EF/EU-vedtagelser har stået over den nationale lovgivning siden de første traktater, så bliver der nu for første gang mulighed for at stemme om det. En anden positiv nyskabelse er, at det nu gøres muligt at forlade unionen …

Forfatningsudkastet er opbygget som en egentlig grundlov for en stat, og på indholdssiden kan man også finde en række paralleller. Det særlige ved forfatningsudkastet er, at det mere beskriver en hensigt eller en målsætning om at opbygge en føderal stat end egentlig at gøre det i praksis. Opbygningen følger et meget topstyret mønster, hvor befolkningerne i Europa er blevet taget som gidsel i et eksperiment.

Metoden kan sammenlignes med indførelsen af euroen, hvor de nationale valutaer gennem en årrække var bundet til en fastkurspolitik, og derefter blev euroen indført virtuelt for til sidst helt at erstatte den “lokale” møntfod. Vi er nu kommet til den fase, hvor føderationen skal indføres virtuelt – den er der, men alligevel ikke sådan rigtigt. Retningen er der dog ingen tvivl om.

Magt og førerskab

De seks nationer, der stiftede Fællesmarkedet, er gået sammen om et kompromisforslag angående unionens institutioner og magtfordeling.
Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Holland har afholdt en stribe hemmelige forhandlinger for at løse op for diskussionen om antallet af kommissærer. De store lande har ønsket et antal på ca. 12, svarende til de politiske hovedansvarsområder, mens de mindre lande har ønsket ca. 25, svarende til, at alle medlemslande kunne få deres egen kommissær.

Kompromisforslaget går ud på at sikre de store landes krav til antallet af kommissærer, mod at den nye stilling som præsident for det Europæiske Råd – der træder i stedet for den nuværende ordning med halvårlige roterende formandskaber – skal gives til en, der samtidig fungerer som regeringsleder, hvad der i praksis vil sige en statsminister fra et mindre land.

I debatten om magtfordelingen i EU er Danmark er gået sammen med en gruppe lande, der meget ligner USA’s lydige – eller var det bare villige? Udover Danmark er det Spanien, Storbritannien, Polen, Irland, Østrig, Sverige, Estland og Litauen. Gruppens holdning er, at spørgsmålet om institutionerne blev afhandlet i den såkaldte Nicetraktat.

Nicetraktaten kom ikke til afstemning i Danmark; til gengæld blev den jo som bekendt stemt ned i Irland og kom først i efteråret 2002, under Anders Foghs EU formandskab, igennem ved en omafstemning – lanceret som en forudsætning for udvidelsen.
I skyggen af den nye forfatningsdebat fremstår Nicetraktatens rolle som blålys til brug i optagelsesforhandlinger og folkeafstemninger. Med forfatningen kommer realiteterne.

Folkemisstemning

Der har gennem snart et par år været spekuleret i, hvilken metode det EU-lalleglade folketing ville regne ud for at lokke danskerne ind i rusen. Selvom statsministeren har lovet en folkeafstemning om den nye forfatningstraktat og der ikke er tvivl om, at de fire forbehold fra 1993 står for skud ved førstkommende lejlighed, så er der usikkerhed om, hvordan den konkrete afstemning kommer til at se ud. Flere politiske partier har luftet den tanke, at der skulle tages et endeligt opgør med den EU-skeptiske danske befolkning. En alt eller intet-afstemning.

De mange spekulationer har dog ikke kunnet tage højde for den politiske situation, der er opstået i kølvandet på USA’s terrorkrig. USA har opdelt verden i villige og uvillige lande, og Europa i “det nye” og “det gamle”. I afslutningstalen til folketinget fandt statsministeren det på sin plads at tilslutte sig USA’s syn på Europa:

“EU er det nye Europas store demokratiske forum, hvor mennesker og synspunkter mødes til alles fordel. Hvis man har været i tvivl tidligere, kan man ikke være det længere. I virkelighedens verden er der ikke noget alternativ til EU.”

Der er lang vej igen, førend udkastet til forfatning bliver til et færdigt forslag i december, og der er ingen grund til at tro på folketingspartiernes erklæringer om en åbenhed og folkelig debat i den proces. Al erfaring viser, at magteliten fra start til slut vil fortie og fordreje kendsgerningerne og så sælge det i den indpakning, som de tror vil gå igennem.

FK

Se også
EU sætter sig på mere
EU-Observer 28.05.03
Fogh garanterer folkeafstemning om forfatning
EU-Observer 27.05.03
Folkebevægelsen mod EU: – Grundloven er nu for alvor truet
Netavisen 06.06.03

Se også
EU-militær mod slyngelstater
EU-Observer 27.05.03

Netavisen 6. juni 2003