SF og det fredelige EU

Sidste weekend holdt SF landsmøde, og her tog de endnu et skridt i retning af partiets integration i Den Europæiske Union.

I februar offentliggjorde SF sit bidrag til Det Europæiske Konvents arbejde med en ny forfatning. Heri kan man læse, at diskussionen om forbeholdene er smålig og forplumrer den visionære debat. Men man kan også læse, at SF da er villig til at diskutere netop forsvarsforbeholdet.

Februar er jo en krig siden, så her op til landsmødet gentages synspunktet: EU skal blive en progressiv aktør på den globale scene, føre en aktiv civil sikkerhedspolitik og være en modvægt til USA.

Hvordan det skal lykkes at ændre EU, angives i landsmødets politiske udtalelse. Her slutter SF en lang kritik af regeringens politik på børn & unge-området, socialpolitikken og miljøpolitikken med at kræve, at regeringen skal føre i hvert fald et af SF’s krav til EU ud i livet: “… at den danske regering i EU presser på for at få EU til at aflægge sine reaktionære holdninger til afskaffelse af landbrugsstøtte i de verserende WTO-forhandlinger til fordel for udviklingslandene.“
Så er den sag jo fjong.

Til efteråret skal SF holde et egentligt EU-landsmøde, og så bliver sagen om forbeholdene og visionen om et progressivt EU taget op igen. Opvarmningen til næste års folkeafstemning om en ny forfatning er i fuld gang, og som det tegner nu, vil SF anbefale et ja. Temaet i afstemningen er der i hvert fald igen tvivl om set fra SF-ledelsens synspunkt.

SF’s landsmøde afspejlede også, at partiet indeholder en ret stor gruppe aktive mennesker, der er optaget af de problemer, som der er i samfundet. Mange SF’ere har befundet sig i freds- og anti-globaliseringsbevægelsen og har i foråret for første gang i mange år været med på gaden sammen med resten af venstrefløjen. Ikke mindst har deres unge medlemmer vist sig som en aktiv kraft. Landsmødets særlige opgave blev derfor at lede partiet tilbage omkring det, der foregår inde i folketinget, bl.a. gennem endeløse diskussioner om relativt perifere politiske spørgsmål.

Dokumentation

Uddrag fra Holger K. Nielsens mundtlige beretning

“… Der skal skabes modspil til USA, og jeg kan ikke se andre muligheder, end at det sker inden for rammerne af EU. Under Irak-krisen var der europæiske lande, som havde modet til at stå op imod det amerikanske overherredømme. Det fik Rumsfeld til at tale om det “gamle Europa”. Men det forholder sig modsat. Der var tale om et nyt Europa, som markerede en ny selvstændighed i forhold til USA.

Den udvikling skal vi støtte. Ikke ved ukritisk at støtte alt, hvad der kommer fra andre europæiske lande. Men ved at tage EU alvorligt som en kampplads, hvor vi sammen med røde og grønne i andre lande går ind og sætter vores dagsorden, som vi slås for at sætte dagsordenen her i Danmark. Vi skal slås for et europæisk projekt, der skaber civilisering, retfærdighed, lighed, demokrati og bæredygtighed – både på vort eget kontinent, men også globalt.

Men lad mig præcisere, at EU ikke skal være nogen militær supermagt. Vi hverken kan eller skal matche USA militært, men vi skal udvikle en egen europæisk profil med en ny, ikke-militær sikkerhedspolitik.
Vi skal tage Europa alvorligt. Vi er europæere, vi deler skæbne med andre på dette kontinent. Vi har allierede, vi kan slås sammen med. Vi har muligheder for at påvirke Europa. Vi skal påvirke Europa. Vi skal gå ind i vores tid.”

Udpluk af teksten ‘Visioner for Europas fremtid’, vedtaget af SF’s forretningsudvalg den 5. februar 2003:

“Det vigtigste danske bidrag til diskussionen om, hvordan kontinentet skal håndtere de store aktuelle udfordringer, står igen i fare for at blive en navlepillende debat om, hvorvidt vi skal bevare forbeholdene, og om hvornår vi skal stemme om dem. SF ønsker den danske Europadebat løftet til et globalt og europæisk perspektiv.”

“EU bør altovervejende basere sin sikkerhedspolitik på civile virkemidler, hvor hovedelementerne er bistand, social stabilitet, retssikkerhed og diplomati. Territorialforsvar, kollektivt forsvar i EU bør, i lighed med sikring af råstoffer med militær magt og interventioner uden grundlag i beslutninger i FN’s sikkerhedsråd, afvises. SF finder det afgørende at erindre om, at FN’s sikkerhedsråd er det eneste organ, som har ret til at hjemle brug af militær magt.

SF minder desuden om, at de fleste lande i EU er medlemmer af NATO, og alle er medlemmer af OSCE. Danmark har i mange år deltaget i internationale humanitære aktioner og vil på samme grundlag deltage i eventuelle humanitært arbejde udført i EU’s regi.

På et sådant grundlag vil SF ophæve sin reservation over for EU’s såkaldte forsvarssamarbejde på områder som minerydning, politilignende opgaver, fredsbevarende opgaver m.v. Det betyder, at vi ønsker en modificering af det danske forsvarsforbehold. Dette forudsætter selvfølgelig en folkeafstemning.
Der skal i Danmark sikres nationale beslutningsprocedurer, som vil sikre mod uhjemlet brug af væbnet magt, jf. reglerne i FN-pagten.”

Se også
Den store ide om et forenet Europa KP11, 2003

Kommunistisk Politik 11, 2003
Netavisen 22. maj 2003