Analyse
Interpress
Det er ikke hver dag at en politisk og økonomisk overklasse må lide et sådant nederlag.
Svenskernes knusende nej til euroland viser at EU-modstanden lever.
For den socialdemokratiske Statsminister og ja-siger Göran Persson er det et både et personligt og politisk nederlag i det spørgsmål som han opfatter som det “vigtigste spørgsmål i vor tid.”
Rygraden i den demokratiske EU-modstand:
Lo-formanden Wanja Lundby-Wedin oplyste i et fjernsynsinterview efter valget at 65 % af LO-medlemmerne stemte nej.
Og meget lovende for fremtiden stemte to ud af tre unge mellem 18 og 21 år nej – ifølge en Valu-undersøgelse (exit poll).
Ja-sidens opinionsmålinger har i flere år spekuleret i kvindernes EU-holdning – med den skjulte bagtanke at her var en mulighed at splitte EU-modstanden. For som Vera Peterson skrev i Proletären:
“Der findes en myte om kvinder. Den henter sin næring fra kvinders stilling i samfundet. Den dyrkes i alle sammenhæng……..
Det er myten om at en kvindes nej egentlig ikke er et rigtigt nej. Et nej som er urokkeligt. Et nej som siges med klar og tydelig stemme… Nej, sådanne nej kan kvinder ikke…” mande sig op til.
I virkeligheden er kvindernes nej næsten ligeså delte som mændenes. Overklassekvinderne i Danderyd (75% ja) stemte ja sammen med deres mænd. Og LO-kvinderne stemte nej sammen med deres mandlige kammerater.
Derimod findes der en mere markant nej-andel blandt mellemlagskvinderne end mændene i disse mellemlag.
Det er en vigtig del af forklaringen på forskellen i mænds og kvinders nej-andel, som ikke er så markant, som de utroværdige opinionsbureauer har villet give indtryk af.
Arbejderklassen og ungdommen har gennemskuet at der intet moderne, nyt, endsige fremskredent er over Euroland, som styres af en eurofil halvhemmelig kapitalistklub hvor medlemmerne ikke er folkevalgte, og holder møder lukket for offentligheden, med hemmelige aftstemninger, både i Kommission, Ministerråd og i den “uafhængige” Euro-centralbank ECB.
Af de otte folkerigeste kommuner var det kun i overklassens og magtens Stockholm at ja-siden kom op over 50%.
De store arbejderbyer Göteborg og Malmö stemte nej. I andre folkerige kommuner som Uppsala, Linköping, Västerås, Örebro og Norrköping stemte folk også nej .
De højeste ja-procenter var i de velbjergede stockholmske omegnskommuner som Danderyd:74,7%, Lidingö: 68,6%, Täby: 66,3%, Nacka; 60,4% samt i skånske Vellinge:67,0% og Lomma:62,1%.
I disse kommuner bor kapitalistfamilierne, topcheferne, spekulanter og andre udbyttere. Denne overklasse som har deres klasseinteresser indskrevet i Masstricht-traktaten stemte ja for at sikre deres klasseinteresser.
Folkeafstemingen viste at det ikke lykkes for ja-siden at true, lokke eller forvirre tilstrækkeligt mange mennesker til at stemme Blank eller ja.
At samarbejdspolitikerne ikke har lært noget bekræftes af vice-erhvervsminister Ulrica Messing der dagen efter afstemningen sagde: “Der har nok været en større frygt for det nye, end vi havde troet”. Hermed udtrykker hun magtens arrogance og nedladenhed og sin egen uvidenhed.
Folket har intet forstået!
Problemet for magthaverne og de “samarbejdende” ja-partier er at folket netop har forstået hvad EU handler om og derfor har stemt nej.
Se også:
“29.august” for Sveriges samarbejdspolitikere Interpress
Noter:
1) Danmark, 29.august 1943: En folkelig opstand vælter Samarbejdsregeringen, bestående af Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre , der har samarbejdet med den tyske besættelsesmagt
Netavisen 17. september 2003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
