EU modstanden står samlet op til parlamentsvalg og folkeafstemningen om Unionsforfatning

Kommentar
Af Franz Krejbjerg APK

Folkebevægelsens landsmøde i weekenden havde et stort program med vedtagelse af valgprogram, valg af kandidater til parlamentsvalget og debat om kampagnen. Det afspejlede, at den konskvente EU-modstand grundlæggende set står samlet og ved godt mod op til de store slag i 2004.

Ole Krarup, Ditte Staun og Karina Rohr blev valgt som de kandidater, der kommer til at tegne Liste N i de landsdækkende medier.
Til listen blev valgt i alt 20 mennesker, der viser en levende og politisk bred unionsmodstand, og den gode stemning på landsmødet var ikke til at tage fejl af.

Den politiske diskussion af den nye forfatning blev ikke levnet meget plads på landsmødet pga. den pressede dagsorden. Ledelsen i Folkebevægelsen har stadig svært ved at håndtere karakteren af den kommende afstemning ikke ligner nogle af de foregående. Parlamentsvalget ligger i vejen for det udbredte ønske fra især DKP/ml om allerede nu at placere alle aktiviteterne i et netværk a la Euro Nej kampagnen (en bevægelse, som af DKP/ml tilskrives valgsejren i 2000, hvilket imidlertid ikke er helt så entydigt).

At teksten i den nye traktat indeholder alle de centrale elementer fra det allerede eksisterende traktatgrundlag for EU betyder, at man heller ikke kommer uden om at vægte Danmarks samlede forhold til EU i kampagnen.

Det, der ligger i konventets udkast til forfatningstraktat, er, at samtlige de traktater, der har været til afstemning i Danmark, er blevet bygget ind i en ny traktat. Tilsammen med nye elementer, som har været under udvikling, hvoraf Charteret om Grundlæggende Rettigheder står som det mest betydningsfulde. (*Note – se nederst)

En vis forvirring i FBs ledelse afspejles bl.a. af, at der ikke lå nogen klar aktivitets- eller kampagneplan klar.
Taktikken er der til gengæld fuldstændig enighed om: Unionsforfatnings er et hovedtema i valgkampen til parlamentsvalget. Valget står, om Danmark skal være en delstat i et føderalt Europa, eller bevare sin selvstændighed.

Valggrundlaget indeholder både en politisk platform og en række organisatoriske elementer – og samlet set er der ikke tale om en virkelig klar platform for den konsekvente EU modstand. På den anden side er der heller ikke tale om væsentlige indrømmelser til f.eks. Enhedslistens ønsker om, at Liste N primært skal bekæmpe EU’s politik og nedtone selvstændigheds-elementet.

KPiD og DKP/ml havde igen i år besluttet sig for, at de ikke ønskede andre progressive kræfter i ledelsen end dem, der støtter deres politik. Det gik bl.a. ud over en række erfarne og kvalificerede mennesker, der fuldstændigt ufortjent havnede som suppleanter til forretningsudvalget, mens de to partier (der er ved at slå sig sammen og optræder samlet) selv har sat sig tungt på et uforholdsmæssigt stort antal pladser. En uansvarlig linie, der mere end noget andet truer enheden – og dermed chancerne for at vinde ved det kommende EU-parlamentsvalg og folkeafstemningen om forfatningen.

Ungdomsarbejdet er kommet i gang igen efter en død periode. Rina Kari blev valgt som kandidat på Liste N, og en række unge energiske mennesker gav på deres måde Folkebevægelsens landsmøde luft under vingerne. I denne sammenhæng er det yderst interessant, at 70 % af de 18 til 21-årige stemte NEJ i den svenske euroafstemning.
Folkebevægelsens Ungdom FBU har landsmøde den 21. november.

* Note

Det nuværende traktatgrundlag:

Rom-traktaten i 1972
Indførelsen af direkte valg til europaparlamentet kom ikke til folkeafstemning i Danmark
EF-pakken med det indre marked i 1986
Den europæiske unionen i 1992
Eddingburg 1993
Amsterdam traktaten 1998
Nice traktaten kom ikke til afstemning i Danmark.

Danmarks særlige stilling ang. Schengen er også blevet glemt gennem årene. Danmark et forbehold i det nuværende traktatgrundlag, men regeringen besluttede at tiltræde bestemmelserne på bilateral basis. Denne særstilling vil også blive ændret med en ændring af det retslige forbehold.

Netavisen 27. oktober 2003