Topmødet gør EU-grundloven til parlamentsvalgets tema

Der tegner sig endnu flere grunde til et nej ved den kommende folkeafstemning, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU

Forårets EU-topmøde har samme tempo som topmødet i december. Men efter længere tids forarbejde og et regeringsskifte i Spanien er regeringslederne nu kommet betydeligt længere med realiseringen af den fælles grundlov for hele unionen.

– I store træk ser det ud til, at det måske vil lykkes, at få enighed omkring bordet i Bruxelles omkring den EU-grundlov, som EU-konventet blev færdig med udkastet til for næsten et år siden. Allerede den gang stod det klart, at forslaget var fyldt med argumenter for et nej ved en kommende folkeafstemning. Efter forårstopmødet er vi kun klædt endnu bedre på, vurderer Ditte Staun, der er en af spidkandidaterne for Folkebevægelsen mod EU.

– EU-grundloven vil gøre EU til en statsdannelse med præsident og udenrigsminister, med militær og retsvæsen og med et eget juridisk fundament, som står over de nationale forfatninger. Den vil forstærke de store landes magtpositioner og svække demokratiet ˆ bl.a. ved at flere betydelige politikområder fjernes fra de nationale parlamenter for at blive underlagt EU.

– Og selvom betydningen af, at Danmark – og alle andre medlemslande – har en EU-kommissær, ikke har en formel betydning i følge traktaterne, så har det praktisk, politisk værdi. Derfor er et ikke ubetydeligt symbolsk signal der sendes, når end ikke det er sikret, siger Ditte Staun og tilføjer:
– Når topmødet sætter sig målet, at blive enige om EU-grundloven inden den 13. juni, så tegner der sig en yderst spændende valgkamp, som vi ser frem til med glæde.

Topmødet betød, at splittelsen fra december, der forhindrede en vedtagelse af forfatningsudkastet, nu ser ud til at være overvundet.

– Splittelsen handlede i høj grad om de store landes dominerende rolle, som magtfordelingen i udkastet til EU-grundlov cementerede med reglen om det dobbelte flertal. Her ser der højst ud til at ske reelt ubetydelige kosmetiske ændringer, som ikke ændrer ved, at tre-fire store lande reelt kan styre udviklingen af unionen, udtaler Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Netavisen 29. marts 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater