Unionsforfatning på igen:
Efter 4 månedernes hemmelige korridorforhandlinger blev den fortabte EU-forfatning sidst i marts genoplivet af det irske formandskab. Forhandlingerne skal afsluttes senest i juni 2004.
Det irske EU-formandskab er det første, der afholder alle ministerrådsmøderne i Brusseles – et af mange tiltag, der skal bremse den stigende folkelige modstand, eller i hvert fald sikre, at den ikke kommer til udtryk. EU-samarbejdet fungerer nemlig bedst bag lukkede døre. Desto mindre der kommer til offentlighedens kendskab (for slet ikke at tale om demokratisk debat) desto bedre arbejdsforhold for eliten i EU.
Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at der intet er konkret er kommet frem efter genoptagelsen af forhandlingerne. Hvilke aftaler, der er blevet indgået, så forfatningen kunne komme på dagsordenen igen, vil først blive åbenbaret i juni – efter det er vedtaget.
Der er ikke rettet et komma i selve Unions-forfatningen. Den fremstår, som da den blev afleveret af det føderationsbegejstrede EU-konvent sommeren 2003.
Blandt de mange tiltag til fremme af unionsopbygningen er:
– Unionsborgerskab.
– Det europæiske Charter for menneskerettigheder.
– Unionens statsmagts-instrumenter, som domstol, præsident og militær.
– Unionens lovgivning har forrang.
– Ændringer i forfatningen kan vedtages af et flertal af landene.
De særlige danske forbehold ser ud til at blive videreført, indtil videre. Den danske statsminister har dog allerede annonceret, at debatten ikke kommer til at handle om indholdet i forfatningen, men at Danmark bliver smidt ud af EU, hvis der bliver stemt Nej.
Hvad der skiller
I december kollapsede topmødet i Bruxelles, da man ikke kunne blive enige om fordelingen af magten. Forslaget gik den gang på at definere ‘et flertal’ som dels et flertal af lande, dels 60% af befolkningerne – det såkaldte dobbelte flertal.
Det betyder at Tyskland, Frankrig og England (hvis befolkninger udgør knap 45%) kunne blokere for vedtagelser, der gik dem imod.
Tendensen hen imod at lægge større vægt på et lands befolkningsandel i defineringen af stemmevægte har udgjort et stigende demokratisk problem i EU-konstruktionen, især siden indførelsen af det indre marked i slutningen 80erne. Med det dobbelte flertal har man taget endnu et skridt i retningen mod en centraliseret overstatslig magt, hvor de store lande åbenlyst kan diktere udviklingen.
Et flertal kan kun opnås, hvis to eller tre store lande støtter de 19 mindre.
En anden (mindre) uenighed drejer sig om sagen om de nationale kommissærer. Det EU-venlige SF har forsøgt at gøre spørgsmålet om en dansk kommissær til et kardinalpunkt for et nyt nationalt kompromis, men i folketingets EU-debat tirsdag den 30. marts viste der sig et flertal for EU-forfatningen med eller uden dansk kommissær.
En union med 25 nationer, endnu flere sprog og et indbyggertal på 454.921.608 millioner skal styres at en junta bestående af 15 politisk udpegede embedsmænd, der reelt udstyres med lovgivningsmyndighed.
Den skjulte side af denne sag er, at den europæiske monopolindustri har ansat mange tusinde embedsmænd, der sidder i en hemmelig udvalgsstruktur, med den opgave at forberede direktiver til fordel for kapitalen interesser.
Afstemning
Det irske formandskab annoncerer næppe en deadline for forhandlingerne, hvis der ikke var mulighed for at komme i hus. Derfor er de EU-positive partier i folketinget kommet i svære overvejelser om en dato for folkeafstemningen.
Medlemslandene skal have afsluttet ratificerings processen i løbet af de næste par år, men i samme tidsrum er der i Danmark både kommunalvalg, kommunalreform og folketingsvalg.
En lynafstemning er altid en mulighed. Imod dette taler, at alle EU-partierne helst skal støtte op om valgdatoen, og De Radikale og SF har allerede meldt ud, at en afstemning i foråret 2005 vil passe dem fint. En anden ting er, at borgerskabet i Danmark plejer at lægge sig i kølvandet på afstemninger i mere EU-venlige lande, og indtil videre er der lovet folkeafstemninger i 6 lande.
En europæisk kampagne med europæisk underskriftindsamling for folkeafstemninger i alle lande blev påbegyndt i efteråret 2003.
Se også
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
25.-26. marts 2004 (pdf – dansk)
Netavisen 2. april 2004
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
