Dyb krise i EU  

Krisen betyder fornyet liv til ideen om EU i flere hastigheder

Topmødekommentar
Af Franz Krejbjerg

Forfatningen samlede det kludetæppe af traktater og bilaterale aftaler der i dag udgør Den Europæiske Union, og var samtidig udtryk for et kompromis mellem Europas stormagter baseret på et konkret styrkeforhold. Udviklingen af en stadig snævrere union, fortsat militæririsering, centralstyret nyliberal økonomisk politik osv. vil fortsætte med eller uden forfatning – og uden folkeligt mandat – fordi den er drevet af eurolands skæbnefællesskab. Alternativet: at den fælles mønt opgives, er et ”skrækscenario” som kun få overhovedet tør tale om.

Efter det flotte franske nej er forfatningen blevet til et uægte barn, som ingen af de 25 regeringsledere vil påtage sig faderskabet til. England var ikke sene til at udnytte det franske nej til at stoppe ratifikationen på trods af en klar aftale om at alle lande skulle gennemføre processen og først derefter skulle man tage stilling til ”vanskeligheder”.

Svaret fra den franske præsident på dette snigløb var torsdag på topmødet at slå ud mod England og det engelske (og amerikanske) ønske om at optage Tyrkiet i EU. Aftalen om optagelse af Tyrkiet var en del af Englands pris for at gå med til kompromiset om unionsforfatningen. Men Tony Blair slog tilbage og blokerede for en budgetaftale.

Topmødet endte uden vedtagelse af et nyt budget – og i indbyrdes vrede og afmagt. Storbritannien, Holland, Sverige, Finland og Spanien sagde nej til EU-formanden Jean-Claude Junckers budgetkompromis.
– Vi var faktiskt meget tæt på en opgørelse, men for nogle lande manglede den positive vilje. Vi så en konfrontation mellem to filosofier og to idéer for Europa. Der er dem som mener, at vi bare skal have et indre marked eller en frihandelszone, og så er det dem, som vil have en politisk union. sagde Juncker (Luxembourg) efter sammenbruddet.

Hvad vi ser, er at krigen, krisen og modsætningen mellem befolkning og magthaverne, skærper modsætningen mellem medlemslandene i stedet for at forene dem.
Den franske arbejderklasse viste vejen ud af dette reaktionære morads.

Netavisen 18. juni 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater