Kollaps af krisemøde i Bruxelles – første skridt mod en udmeldelse  

Af Folkebevægelsens Ungdom mod EU
Udtalelse fra landsledelsesmødet 19. juni 2005
www.nejnu.dk

EU har i de sidste par uger ført en meget turbulent tilværelse. Først med to nej-afstemninger, skandalesager i EU-kommissionen, og senest et kuldsejlet topmøde, der ellers var EU-ledernes sidste håb om en afklaring af de mange problemer.

Norge: Ikke medlem af EU

På EU’s krisetopmøde i Bruxelles, er det som i de foregående uger for alvor blevet tydeligt, hvad EU’s helt store problem er. Topmødernes ledere befinder sig alt for langt fra landenes befolkninger, og efter lang tid er det nu begyndt at hævne sig. Både Frankrigs Chirac og Tysklands Schröder er ifølge meningsmålingerne på vej ud af deres sæder. Grunden er den eksploderende arbejdsløshed efter implementeringen af euroen, og det faktum at de ikke har forstået at tale befolkningernes sprog og sag på topmøderne.

Her i Danmark har vi mange gange set Anders Fogh Rasmussen vende på en tallerken hvad angår afstemningen om EU-forfatningen. Han har ikke ville stå i et dårligt lys over for kolleger i de andre lande – og har derfor ikke aflyst afstemningen før nogen af de andre havde gjort det samme. Fogh har naturligvis været bange for, at den danske befolkning skulle stemme så markant nej, at han var nødt til at overveje sin fremtid som regeringschef.

Det andet punkt på krisetopmødet er budgettet, og alle lande vil gerne formindske deres bidrag til EU. Danmark har ikke for vane at blande sig i den slags diskussioner. Vi betaler hvad de andre bliver enige om, at vi skal betale.
Det kan undre, at Danmark ikke bruger den indflydelse vi er blevet tildelt, når nu de danske politikere i forbindelse med de danske forbehold snakker så meget om den indflydelse vi mangler. De danske ja-politikere vil gerne have ophævet de danske forbehold, fordi de siger at vi for øjeblikket er sat uden for indflydelse på disse vigtige punkter. Hvis det er så vigtigt, hvorfor bruger vi så ikke den indflydelse vi allerede har? Er det fordi vi i EU-målestok er et så lille land, at vores stemme alligevel intet betyder?
Hvorfor skulle vi i øvrigt nu tilslutte os f.eks. den meget skrantende euro? Selv hvis man kan blive kaptajn, giver det da ingen mening at hoppe på en synkende skude.

Vi kan i Danmark kun være glade og taknemmelige for, at Frankrig og Holland har stemt nej til EU-forfatningen. Vi kan i Folkebevægelsens Ungdom mod EU også være glade for at det er den unge, internationalt orienterede modstand der for alvor har trukket stemmeprocenterne i den rigtige retning – i Frankrig var en af hovedgrundene til at der blev stemt nej, modstand mod servicedirektivet. Det har forhåbentlig også én gang for alle manet de danske mediers historie om at det er nationalistisk fremmedfrygt der får os til at stemme nej, i jorden. Det samme i øvrigt med myten om at man vil stå alene efter et nej – Frankrig og Holland er dog trods alt store lande at stå alene sammen med.

Hvis de danske ja-politikere bruger tomrummet efter den aflyste afstemning til at stemme om forbeholdene, må Danmark naturligvis endnu en gang til stemme om ting vi allerede en gang har sagt nej til. Vi må åbenbart være klar til at forsvare os imod ja-politikernes forsøg på at snige EU-forfatningen ind ad bagvejen ved hjælp af direktiver. I Folkebevægelsens Ungdom mod EU mener vi at man burde gå den anden vej, og lade Danmark stemme om fortsat medlemskab af EU. Med de meget store problemer EU har, og den store modstand der for øjeblikket er, ville det kun være på sin plads hvis Danmark kunne arbejde for et bredt europæisk samarbejde uden for EU.

Se også
Unge Nej-sigere: “Lad os stemme om EU”
Netavisen 20.06.05

Netavisen 21. juni 2005