Øko-EU-logi

Hvad er økologi oversat til EU-sprog? Det er fødevarer tilsat nitrit, konserveringsmidler, sulfider, fortykningsmidler og alt godt fra Kommune Kemi.
EU-kommissionen er netop ved at få vedtaget et nyt forslag, hvorefter ca. 50 nye kemiske stoffer skal være tilladt i fødevarer mærket: økologisk. Jamen, findes der ikke de almindelige industrifødevarer og de økologiske – dem uden kemi og giftstoffer? Hvad er så forskellen – ud over prisen?
Nogle af de stoffer, EU-kommissionen vil tillade, er mistænkte for direkte at være kræftfremkaldende, andre medfører allergi og resten er til fare for den almindelige folkesundhed. Ifølge EU-kommissionen er formålet at harmonisere reglerne i de forskellige EU-lande. Det sker i bedste EU-stil ved, at EU-bureaukraterne tager alt, hvad der er tilladt i de forskellige lande og smækker det sammen på en lang liste! Derved når man op på 50 forskellige giftstoffer i fødevarer, der må kaldes økologiske. I dag dækker det danske økomærke over 12 tilsætningsstoffer.
Selvom Danmark, når forlaget er vedtaget, ikke længere må forbyde nitrit i fødevarer, så mener Ritt Bjerregårds Fødevareministerium ikke, at forslaget vil skade forbrugernes sikkerhed. Der er jo kun tale om stoffer, der allerede er godkendt i almindelig industrimad, og forslaget siger jo ikke noget om, hvor meget nitrit/nitrat, der må tilsættes (!!), lyder det. Også EU-kommissionen fastholder, at den netop fører en politik for at beskytte forbrugerne mod industrien.
Den danske regering har sendt et notat til Folketingets Europaudvalg, hvori den meddeler, at Danmark hverken kan bruge sin vetoret eller miljøgaranti i denne sag. Møder forslaget modstand i ministerrådet, gives der nemlig traktatmulighed for at vedtage det i Den Stående Komité for Økologisk Landbrug. Sådan kringles den.

‘Solidarisk landbrugspolitik’
I forrige uge mødtes EUs landbrugs-og fødevareministre i Östersund i Sverige til et stort anlagt medie- og PR-show. Situationen omkrig udviklingen af ko-galskab var ellers alvorlig nok til mere end slæde- og skovture i svenske samertelte. Den svenske landbrugsminister Margareta Winberg (S) havde sit helt eget medieshow til ære for det store EU-nej flertal i Sverige. Hun talte ved en anti-EU demonstration i Östersund mod EUs landbrugspolitik med skattefinansieret stordrift, ødelæggelse og rovdrift på miljøet, dyremishandling og den unfair konkurrence med 3. verdenslande. ‘Verden er ingen handelsvare’, sagde EU-ministeren, der som afslutning på demo’en sammen med den franske ‘Attac-bonde’ José Bové plantede en røn i en krukke som symbol på en ny solidarisk landbrugspolitik.

Nye EU-reformer
I øjeblikket går halvdelen af EU’s milliardbudget til landbrugsstøtte – 40 milliarder euro om året. 80 % af landbrugsstøtten går til 20 % af EUs jordbesiddere. Jo større godsejere, jo mere EU-støtte. Den “bjergbonde”, der modtager det største beløb i EU’s landbrugsstøtte, er den engelske dronning Elisabeth til hendes private krongodser.
EU har længe været under pres i WTO-forhandlingerne for den dårlig skjulte landbrugsstøtte. Nu melder presset sig imidlertid også fra en anden kant – nemlig den forventede østudvidelse. Når jordbesiddere i lande som Polen og Rumænien også vil have en del af kagen, forventes EUs landbrugsbudget at eksplodere.
Blandt de mindre landmænd i EU er utilfredsheden markant voksende mod EUs landbrugspolitik. Det ensidige kemiske industrilandbrug udpiner jorden, afgrøderne, dyrene og menneskene. Det medfører lokale ‘naturkatastrofer’ som Portugal eucalyptusskove og Spaniens grønsags-giftgrunde. Det medfører sundhedsfarer for både dyr og mennesker. BSE, kogalskab og meget andet. Såvel forbrugerne som de små landmænd betaler prisen.
Frankrig, der hidtil har været den store fortaler for den nuværende støtteordning, bakker nu op om reformer af landbrugspolitikken. Den franske landbrugsminister udtrykte på det uformelle landbrugsministermøde i Östersund, at “EU har brug for en ny kontrakt mellem bønderne og samfundet for at sikre produktion af mad af en bedre kvalitet”.
Hvad gør man så, hvis man vil være sikker på at kunne købe og spise giftfri madvarer?
EU-fremskridtet tvinger udviklingen tilbage til, at hver mand må dyrke sin egen afgrøde eller cykle ud og handle ved stalddøren hos en økologisk bondemand, hvor man selv kan checke varerne.
Det er næppe særlig realistisk for andre end dem, der har tid, råd og jord. Et realistisk alternativ er derfor at få Danmark ud af EU

Vito
KP8, 2001