Da unionspolitikerne er ude af stand til at vælge sig nye folk, selvom de ikke ter sig, som de ønsker det, kan de i det mindste vælge noget andet: de kan ignorere dem. Selv hvis de ved folkeafstemninger forkaster unionstraktater, som irerne forkastede Nice i forrige uge, eller danskerne Maastricht i 1992, betyder det ikke noget. Det er blot en lille irritation. Og så går alt videre som planlagt.
Irerne fik fra topmødet besked om, at de skulle stemme om. At der ville blive ‘lavet en Danmark’ på dem. EU vil være dem – d.v.s. den irske regering – behjælpelig med at finde nogle formler, som kan lette et ja i anden omgang. Altså bistå med et folkebedrag og en tilsidesættelse af folkeviljen.
Det er unions’demokrati’. Og så undrer disse ‘folkevalgte’ ledere sig over, at folkene er skeptiske og modvillige over for deres projekt. De turde ikke lægge Nice-traktaten ud til afstemning i andre lande end Irland – som man regnede med ville sig Ja – fordi man ved en generel folkeafstemning ville risikere at den blev stemt ned mange steder. I stedet larmer de op om, at nogle få titusinde mennesker i Irland skal afgøre traktatens skæbne. De kan bare spørge alle de andre millioner – og de ville få samme svar!
Det var topmødets helt store svinestreg. Og de borgerlige medier sørgede omhyggeligt for at dække over den – og fokusere på alt muligt andet. Herunder proklamationen af den store succes: en tidsplan for udvidelse af unionen med en ny serie lande fra det danske formandskab i sidste halvdel af 2002 og inden EU-parlamentsvalgene i 2004.
Demonstranter i titusindvis – nu siger politimester Håkan Jaldung, at der var ca. 100.000 ialt på Gøteborgs gader i kæmpemæssige massedemonstrationer, de største Sverige har set, havde noget andet at berette. Budskabet til de øvrige unionsborgere, til folkene i østlandene, til resten af verden var: EU duer ikke – vi vil ud!
Den største demonstration af dem alle var Nej-bevægelsernes og Nejorganisationernes demonstration fredag under parolerne ‘Sverige ud af EU’ og ‘Nej til ØMU’.
Den demonstration var ilde set. Den blev dårligt nok omtalt af de borgerlige medier. Den blev sat i skyggen af politikonfrontationer, gadekampe, nedskydninger. Men den var der – og den var kernen i de store folkelige protester i Gøteborg: At modstanden mod Den europæiske Union er så levende som nogensinde. Et flertal af svenskere ønsker at komme ud. Danskerne siger Nej til euroen. Irerne siger Nej til Nice.
Unionen befinder sig i en folkelig krise. I en regulær legitimitetskrise.
Ingen pistolskud, ingen voldsfokusering, ingen snak om terrorister, bøller og ballademagere kan skjule eller udslette det.
KP-Netkommentar 18. juni 2001
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
