Pia Kjærsgårds kloner har fremgang i Norden, og i Holland er en ny borgerlig regering fra starten i lommen på islamofoben Geert Wilders og hans såkaldte Frihedsparti.
Kommunistisk Politik 19, 2010
Undtager man gamle fascistiske lande som Italien og Østrig begyndte det måske i Danmark med Dansk Folkeparti. Eller med Anders Fogh Rasmussen.
Fra 2001 har et populistisk ultrahøjreparti været støtteparti for en borgerlig regering. Dansk Folkeparti var afgørende for Anders Foghs nyliberale ’systemskifte’. Racisme og islamofobi var ingen hindring, for V og K lider selv af sygdommene.
Konsekvenserne af dette systemskifte har været ødelæggende for Danmark på rigtig mange måder og rigtig mange områder. Men sådanne ’systemskifter’ er en del af den nyliberale politiske dagsorden i hele EU for at sikre en gennemførelse af massakren på den offentlige sektor og de tilkæmpede rettigheder og velfærdsgoder.
Wilders i Holland
I Sverige prøver den borgerlige regering og oppositionen stadig at holde Sverigedemokraterna uden for reel indflydelse, mens Holland er blevet et nyt eksempel på de borgerlige partiers forbrødring med racister.
Geert Wilders såkaldte Frihedsparti, der vandt 24 ud af 150 mandater ved valget i juni, får stærk indflydelse på hollandsk politik efter at de to borgerlige partier Kristendemokraterne og det liberale VVD har indgået en regeringsaftale og en samarbejdsaftale med Wilders.
– Dette er en smuk dag for Holland, siger Wilders. – Venstrefløjen har ikke magten, der kommer endelig til at ske ting i Holland.
’Ny hollandsk regering i lommen på Wilders’ var overskriften i den konservative avis Berlingske Tidende. Og det er meget rigtigt – ligesom VK er i lommen på Pia Kjærsgård.
Ultrahøjre: Danmark og Norge
Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget i november 2007 knap en halv million stemmer, 13,8 procent af stemmerne og 25 mandater. Det har været støtteparti for VK-regeringen og Fogh og Løkke siden 2001. Dets vælgere er især kommet fra Mogens Glistrups Fremskridtsparti og fra socialdemokraterne.
DF har arbejdet hyperaktivt for at sikre Sverigedemokraterna deres parlamentariske gennembrud.
I Norge er situationen lidt anderledes. Det ultraliberale højreparti Fremskrittspartiet i Norge med Siv Jensen som leder er landets næststørste parti. Den position opnåede det ved Stortingsvalget i 2005 med 22,1 procent af stemmerne. I 2009 som ledende oppositionsparti fik det en lille fremgang til 22,9 pct. af stemmerne.
Partiet har som Dansk Folkeparti historiske rødder tilbage til Fremskridtsparti,og har en stærk højredrejet indvandringspolitik. Det går f.eks. ind for at under 100 om året får asyl i Norge.
Men det erklærer, at det ikke vil ikke havde noget at gøre med Sverigedemokraterna og lægger også en vis distance til DF. I stedet for at søge forbindelse med indvandringsfjendske populistpartier søger det mod traditionelle borgerlige reaktionære partier som det danske Venstre og Reinfeldts svenske Moderaterna. Fremskrittspartiet sigter ikke efter at blive tungen på vægtskålen, men på at erobre statsministerposten.
Man kan sige at det norske Fremskrittspartiet forener de højrestrømninger, som i Danmark er opdelt på flere partiet – det populistiske og fremmedfjendske DF og det lille ultraliberale Saxo Bank-parti Liberal Alliance.
Se også
Sverige: Det parlamentariske ultrahøjre på fremmarch
Netavisen 29. september 2010
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
