Udtalelse fra Parti Communiste des Ouvriers de France 12. januar 2013
Den franske regering har besluttet at lade de franske tropper intervenere i Mali.
Efter Elfenbenskysten og Libyen er det nu Mali. Det er en beslutning, der involverer Frankrig i en krig i en tidligere fransk koloni.
Denne valgmulighed er den eneste, der har været anvendt, efter det nordlige Mali kom i hænderne på bevæbnede islamistiske grupper.
Siden sin tiltræden har F. Hollande arbejdet for, at FN skulle give grønt lys til en international militær intervention, hvor fransk personale og diplomati organiserede de konkrete betingelser.
Mænd som Ouattara, der blev indsat i Elfenbenskysten ved en militær intervention, hvor Frankrig spillede hovedrollen, eller Compaoré i spidsen for Burkina Faso, har uophørligt tjent den franske imperialismes interesser i regionen, hvad enten det er regeringen i Paris eller Yayi Boni, autokraten i Benin, der tjener som den ”afrikanske” facade for denne militære invasion.
Hvem kunne tro på, at ECOWAS (den vestafrikanske økonomiske union) var i stand til at stille en militær styrke på benene uafhængigt af det franske militær? Tværtimod er det klart i dag, at hele den disponible franske styrke i Afrika er blevet mobiliseret til denne intervention.
Begrundelsen for denne franske militære intervention er kampen mod de bevæbnede islamistiske grupper, der kontrollerer en del af Malis territorium. De truer Malis integritet og lader terror styre de områder, de kontrollerer. Men deres tilstedeværelse og den lethed, hvormed de er blevet indsat, afspejler eksistensen af dybe sociale, økonomiske og politiske problemer, som det herskende styre i Mali ikke har løst, men forværret ved sin forvaltning af landet.
Det betyder ikke, at en militær løsning, og slet ikke en udenlandsk militær intervention, vil løse nogen af disse problemer, snarere tværtimod.
Kræfter i Mali har fordømt denne situation og fra starten afvist en udenlandsk militær intervention; de har udtalt, at spørgsmålet om Malis territoriale integritet er en sag for Malis militær. De er ikke blevet hørt.
Den militære operation er kompliceret; den kan tage tid og betyde, at der skal mobiliseres langt større styrker. Ofrene er primært Malis civile befolkning, som er fanget mellem to brande.
Styrkelsen af ”vigipirate” (Frankrigs nationale sikkerhedsvarslingssystem) indgår i strategien for spænding og som indpakning i forsøget på at overbevise befolkningen i vores land om, at de kan blive ofre for attentater, hvis oplæg kan kædes direkte eller indirekte til islamistiske grupper, der opererer i Mali. Det er en del af regeringens ønske om at skabe et klima af national enhed, når man udvikler en aggressiv udenrigspolitik, som rammer masserne.
Bag ved denne intervention står også kontrollen over et område rigt på strategiske råvarer – især uran, som Areva [en fransk baseret energi- og atomkraftvirksomhed] udnytter i nabolandet Niger, men som også findes i Malis undergrund.
Af alle disse grunde – og fordi krigen i Elfenbenskysten, Afghanistan og Libyen rigeligt har bevist, at krigen mod terrorisme og forsvaret for demokratiet kun er en stor løgn – udtrykker vi vores fuldstændige afstandtagen til denne franske militære intervention i Mali.
Vi understreger behovet for at sætte en stopper for den politik, der er kendt som ”françafrique”, en politik for økonomisk dominans og politisk og militær indblanding.
Vi erklærer, at det er op til befolkningen i Mali, til landets demokratiske og patriotiske kræfter, at finde vejene til en politisk løsning på krisen i deres land.
Paris, 12. januar 2013
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti –
Parti Communiste des Ouvriers de France
www.pcof.net – pcof@pcof.net
Se også Udtalelse om situationen i den vestafrikanske region og i Mali
Netavisen 14. januar 2013
|
|
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
