Krigspolitikken udsulter kommunerne

Kommuner landet over trækker et minus videre fra i år til budgettet for 2027, der i rigtig mange kommuner planlægges med markante nedskæringer. 45 kommuner har søgt om særtilskud i puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. Men problemet vil ikke blive løst med begrænsede puljer. Hele statens og regeringens politik står i vejen, når milliarderne ruller til krigsbudgetter og uundgåeligt æder sig ind på det beløb regering og Folketing finder der kan levnes til befolkningens liv og fremtid. Ude i kommunerne administrerer politikere fra de samme partier nidkært at få enderne til at mødes og fordele elendigheden.

“Stigende udgifter til det specialiserede social- og handicapområde presser de lokale budgetter”, hedder det når pengemanglen i kommunerne skal forklares.

Det er naturligvis rigtigt, men alligevel en meget overfladisk betragtning. Social- og handikap-området får den funktion, fordi der her findes rettigheder kommunerne ikke bare kan se bort fra. Det fører til udgifter, der således er lovpligtige og sprænger de begrænsede budgetter der er sat af til området, hvor kommunerne på andre områder blot kan skære væk og sige, desværre, der er ingen penge. På det grundlag suges livet ud af alverdens andre områder, der også er livsvigtige.

Det er skønnet at nedskæringerne i kommunerne samlet vil blive på 1,5 milliard kroner og få store konsekvenser. Vel at mærke oveni de foregående års mange og store asociale forringelser. Til sammenligning tilføres Ukraine-fonden uden nogen form for debat 3,8 milliarder kroner ekstra i 2026. Alene fra det danske statsbudget er der allerede sendt over 80 mia. kr til krigen i Ukraine.

Arbejdsløshed og nedskæringer

I Lolland Kommune skal der spares 531 millioner kroner i næste års budget, og administrationen af kommunen er kommet med deres bud på hvem der skal betale. Alt der ikke er lovpligtigt skal ifølge sparekataloget simpelthen skæres væk!

To ud af 5 skoler foreslås lukket og to skoler slås sammen. Desuden skal plejecentre og daginstitutioner lukke. Kultur, idræt og forebyggelse står til store reduktioner eller kan skæres helt væk.

Høje boligpriser har jaget de fattigste ud af København og andre større byer til landområder, som Lolland. Samtidig rammer følgerne af den kæmpe nedskæring der følger med beskæftigelsesreformen ekstra hårdt, i en kommune der rummer mange arbejdsløse. Problemerne står grelt frem og rammer hårdt.

Arbejdspladser og skatteindtægter mangler, samtidig med at staten tromler frem med deres politiske plan, at prioritere krig og oprustning langt over menneskers liv. Der er absolut ingen fremtidsvisioner for udvikling i at lukke skoler, plejecentre og daginstitutioner, som det nu er lagt op til på Lolland.

Eksemplet Lolland Kommune skærer det ud i pap hvordan velfærden udsultes gennem kommunernes økonomi, men de står dog langt fra alene med problemerne, det sætter sig igennem i landkommuner, såvel som i større byer i større eller mindre grad.

Sætte “tæring efter næring”?

Dårlig planlægning og manglende realisme, bliver der sagt, når Lolland Kommune ‘pludseligt’ skal skære næsten en halv milliard på velfærden. Men der er ikke noget givet ved de skiftende regeringers prioritering af krig og generel favorisering af landets rigeste gennem erhvervsstøtte og skattelempelser, det er en politisk prioritering, der afslører hvor regeringen og dens støttepartier lægger deres loyalitet og ud fra hvilke klasseinteresser de administrerer landet. De snævre økonomiske rammer og budgetter må sprænges. Det må være kravet til de kommunale politikere og regeringen.

Skal det ske kræver det et oprør og en enhedsfront mod den samlede politik, der sætter oprustning, NATO-, EU- og arbejdsgiverkrav over arbejderklassens og befolkningens liv.

Læs mere om statens klassekarakter og opbygningen af en enhedsfront for levevilkårene, i APK’s handlingsprogram