Ukraine til salg – med BlackRock ved bordenden

Investeringer fra vestlig kapital i Ukraine er blomstret op under krigen. En række spillere som Verdensbanken og EU er på banen, og i toppen sidder kapitalforvalteren BlackRock, hyret af Ukraines præsident Vlodomyr Zelenskyj til at styre slagets gang. Ukraines gæld er for nylig omlagt gennem lån fra investeringsbanken Rotschild og BlackRock har netop stået for at fordele en række aktier til monopoler som svenske Volvo, danske Rockwool, svenske Alfa Laval og tyske BASF. Mht ændring af lovgivningen i Ukraine er Vesten allerede nået langt – arbejderbeskyttelse og rettigheder er fejet af bordet, som en chok-terapi under krigen, mens der arbejdes på den endelige jordreform, der skal sætte Ukraines landbrugsjord til salg på det globale marked. Det er tydeligvis ikke ”Ukraines frihed og selvstændighed” Vesten er i krig for, men det modsatte – Ukraines afhængighed af Vesten og frihed for monopolerne til at skalte og valte.  NATO og EU slås ikke for Ukraines uafhængighed – den vil de deponere i finanskapitalens lommer.

Ukraine til salg – med BlackRock ved bordenden

Interessen i at ”genopbygge” Ukraine er store, men det startede længe før krigens ødelæggelser.
Siden Maidan-kuppet 2014 har vestlig kapital arbejdet på højtryk. De har arbejdet på at liberalisere Ukraines økonomi, afvæbne arbejderklassen og ændre lovgivningen, så landet og alle dets ressourcer kunne lægges åbent for privatisering og udenlandske investeringer. Aktuelt lover Zelenskyj i sin ”sejrs-plan” fri adgang til alle Ukraines rige beholdning af råstoffer, hvis Vesten kan sikre den militære sejr over konkurrenten Rusland.

Før krigens start i februar 2022 gik det dog ret langsomt. Ikke hvad angår initiativer fra EU’s og USA’s side ifht at berede vejen, men de konkrete udenlandske investorer lod vente på sig.

Fra 2017 blev der taget initiativer og afholdt konferencer med det formål at omforme Ukraine, så landet blev ’open for business’. Det var EU, NATO, G7-landene, i samarbejde med Ukraines lyd-regering der stod bag. Inden krigen hed de ”reformkonferencer” – med krigens udbrud omdøbt til ”genopbygningskonferencer”. I 2018 fandt konferencen sted i København. Herfra kan man læse udgivelsen ”Reformer – fremgang og prioriteter”. Der lå 6 prioriteter, nemlig reform af pension, uddannelse, sundhedsvæsen, offentlig administration, privatisering, hvor statsejede virksomheder skulle udbydes til salg til private investorer og endelig en jordreform. En jordreform, der skulle planlægges i samarbejde med Verdensbanken. US-AID gjorde status og beklagede dybt det faktum, at ”Ukraine et af de mest frugtbare steder på kloden med 25-30 procent af verdens sorte jordreserver.” mens ”et fungerende, privat jordmarked er fraværende”.

Dette fik US-AID i samarbejde med private investorer imidlertid gjort op med, og i 2021 blev forbuddet mod privatsalg af landbrugsjord ophævet og helt udrullet i januar 2024. Loven er dybt upopulær i Ukraine, pga den uundgåelige konsekvens, en hård centralisering af ejerskab til jorden, stigende priser og døden for familielandbrugene.

Den store hurdle – at udenlandske investorer kan købe jord i Ukraine mangler de dog stadig at komme over. Landbrugsjord i Ukraine kan udlejes til udlændinge, men endnu ikke sælges.

Arbejderrettigheder fjernes i ly af krigen

Angrebene på arbejderrettigheder og liberalisering i Ukraine startede også inden krigen. Det var en meget vigtig del i at gøre Ukraine ’open for business’. Normalarbejdsdagen skulle sættes op fra 8 til 12 timer, reduktion af overtidsbetaling, forbud mod faglig organisering på arbejdspladsniveau, lettere adgang for arbejdsgiverne til at fyre arbejdere mm. Men angrebene førte til store protester fra ukrainske arbejdere og fagforeninger og de nye arbejdsmarkedslove og reformer blev trukket tilbage af regeringen på grund af de omfattende proteser. Men med krigen som murbrækker blev lovene gennemført som en ren chok-terapi.
Den ny arbejdsmarkedslov, der tidligere var blevet afvist blev gennemtrumfet i foråret 2022. Kollektive overenskomster blev afskaffet til fordel for individuelle kontrakter og arbejderrettigheder for arbejdstid, løn osv blev suspenderet.

Den nøgne kapital tager over

Det er svært at overskue alle konstruktioner og spillere. Det vrimler med initiativer fra NATO, EU, G-7, Verdensbanken, IMF, og alle investeringsbankerne og andre private investorer. ”Genopbygningen” financieres, såvel som selve krigen, mens Ukraine bindes til donorerne på hænder og fødder gennem gæld og lovgivningskrav.

Men ét er sikkert, for begge sider i krigen, fra Rusland og fra Vesten er det profitten der styrer. Verden er opdelt mellem de imperialistiske magter og deres alliancer, deres monopoler og deres militære apparater, så kampen står om omfordeling af verdens landområder og ressourcer. En række donor-platforme er oprettet eller er ved at blive oprettet gennem G-7 landene, EU, USA og Ukraine og de store kapitalfonde sidder midt i spindet. Selv oprettede de i april 2024 en investeringsfond, the Ukraine Development Fund på i første omgang 15 milliarder dollars.

BlackRock og Rothschild i Ukraine

I september 2022 holdt Zelenskyj et møde med Larry Fink, chef for BlackRock. Zelenskyj og hyrede BlackRock som rådgiver i financielle spørgsmål med det mål, at sikre ”rekonstruktions-kapital til Ukraine”, at stå for en køreplan for den vestlige finanskapitals indtog. ”Vi må gøre os attraktive for investorer”, som Zelenskyj udtrykte det. At vinde land for finans- og monopolkapital, er hvad hele krigen i sin essens drejer sig om.

Ukraine rekonstruerede i september sin offentlige gæld i en af de største gældsreorganiseringer i historien. Det skete gennem et 20 milliarder stort lån fra investeringsbanken Rothschild & Co, der er økonomisk sammenflettet med BlackRock. Ukraines kreditorer, bl.a. BlackRock havde krævet hurtige afdrag på deres lån, og med lånet fra Rotschild kan Ukraine nu indfri de tidligere investoreres krav om tilbagebetaling – til gengæld for overdragelse af rettigheder til dele af Ukraines ressourcer, som ikke er nærmere defineret i den tekst der er offentlig tilgængelig.

De danske interesser

Et særligt kapitel er investeringen i våbenindustrien i Ukraine med kapital fra EU. Her er Danmark helt i front og EU’s bestræbelser i den retning, går under navnet ”Den danske model”, hvor danske våbenindustrier, politikere og embedsmænd er dybt involveret.

Men våbenindustrien er bestemt ikke den eneste industrigren dansk kapital interesserer sig for i Ukraine. Danske svinebønder har længe haft produktion i Ukraine og monopoler indenfor f.eks. byggeri og infrastruktur har øjnene på Ukraine lige nu. Blandt de virksomheder som Goldmann Sachs har favoriseret ifht aktier i genopbygningen er danske Rockwool. Virksomheden blev ellers i 2023 blacklistet som international krigssponsor af det ukrainske styre, fordi det fastholdt sine investeringer i Rusland efter krigens start og tidligere havde leveret skibsisolering til den russiske flåde. Måske hjalp det, at Rockwool på en ekstraordinær kongres besluttde at give mellem 100 og 200 mill. til Ukraine og efterfølgende gav 280 mio. kr.  til Fonden for genopbygning af Ukraine. De ville så også gerne ”engagere sig i at designe og projektere bygningerne i samarbejde med de lokale myndigheder”. Taktikken lader til at have virket.

Danmark ligger helt i top som bidragyder til krigen og har været indpisker ifht at presse på for at krigen bliver udvidet med offensive våben ind i Rusland. Noget som USA’s præsident Biden nu tilsyneladende har givet grønt lys for – på trods af, at Ruslands præsident Putin – og tidligere Biden selv – har karakteriseret som en ny og farlig fase i krigen, der medfører en betydelig risiko for atomkrig.