Det, jeg aldrig har mistet, er mit håb

Af Souad F. Taha 

Kære venner

Jeg skriver til jer med et tungt hjerte og tårer, der ikke vil stoppe. Jeg er palæstinenser, født i Libanon, og lige nu ser jeg mine to lande – mine to hjem – bløde og græde, mens verden vender ryggen til.

Under ruinerne ligger ikke kun bygninger, men også liv, minder og håb. Børn sover på gaderne, alene og bange. De ved ikke, hvad de skal gøre. Deres verden er taget fra dem – præcis som min blev taget fra mig.

Jeg er en pige fra Burj al-Barajneh, hvor jeg blev født og lærte at drømme.
En pige, der gik i børnehave på Bajoor-gaden, hvor livet var fuld af uskyld og leg.
En pige, der gik i skole i Haret Hrek og fyldte hverdagen med håb om en fremtid.
En ung pige, der gik i gymnasiet i al-Mrajeh og troede på, at alt var muligt.

Jeg er også en pige fra Tyre, hvor mine bedsteforældre flygtede til i 1948, da de blev revet væk fra deres hjem i Palæstina.
Jeg er en kvinde fra Saida, hvor min moster lavede den bedste linse-suppe, jeg stadig kan smage i mit hjerte.
Jeg er fra Sarafand, hvor jeg som barn hjalp med at plukke citroner og appelsiner på min mosters plantage i vinterferien.

Alle disse steder – alle disse minder – betyder alt for mig. Men nu ligger de i ruiner. Menneskene, der boede der, lider, græder og står alene. Jeg føler, at jeg burde holde deres hænder, beskytte dem og hjælpe dem, men jeg kan ikke nå dem. Det gør så ondt i mit hjerte, at jeg er her, mens de kæmper dér.

Jeg har mistet meget i mit liv. Min barndom, min ungdom, mine naboer, mine venner og de steder, der formede mig. Men det, jeg aldrig har mistet, er mit håb.

Selvom det føles som om mørket har taget over, bærer jeg stadig et lille lys i mig. Det er et lys af kærlighed, et lys af tro på, at vi kan gøre en forskel, selvom det kun er en lille én.

Mit savn er ubeskriveligt, min sorg dyb. Men min kærlighed til Palæstina og Libanon – og mit håb for dem – er større end alt andet.

Tak fordi I lytter. Jeg beder jer om at tænke på dem, der lider, og holde deres lys levende i jeres hjerter.

Med kærlighed og sorg,