Af Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
1) Resultaterne af første runde af parlamentsvalget bekræfter og forstærker de lavere klassers afvisning af Macron, “macronismen” og den politik, han har ført. Hans parti “Ensemble” endte på 3. pladsen (13,02 % af stemmerne), mens han i den foregående periode havde et relativt flertal på 250 parlamentsmedlemmer. Macronismen ser ud til at høre fortiden til, og de vigtigste ledere af denne bevægelse bevæger sig væk fra Macron, som de beskylder for at have forladt deres parti ved at opløse nationalforsamlingen for tidligt.
2) Valgdeltagelsen er steget. Det kan forklares med flere forhold, især opfattelsen af omstændighederne ved dette valg. Det forklarer også det faktum, at dele af vælgerkorpset, som havde forladt Macron-lejren, igen stemte på “Ensemble”. Men denne stigning opvejer ikke den vælgertræthed, der gentagne gange er blevet demonstreret ved flere valg. Valgdeltagelsen var også høj i arbejderkvartererne. Men antallet af blanke stemmer er fortsat højt: 33,29 % af de registrerede vælgere. Dette sætter alle resultater i perspektiv, da 1/3 af de stemmeberettigede ikke længere går til stemmeurnerne.
3) “Rassemblement national”, som allierede sig med Ciotti, fik 10,6 millioner stemmer, det højeste niveau i historien. Ciotti “bragte” en million stemmer.
Hvis racisme, fremmedhad, overdrivelse af usikkerhed osv. er dette partis grundlæggende orientering, har det formået at kapitalisere på noget af vreden mod Macron, på almindelige menneskers “forladthed”. Denne “forladthed” kan bl.a. ses i alle former for “huller”, som er resultatet af, at den offentlige velfærd er blevet forringet og forsvundet; i den forarmelse, der er accelereret i de seneste år, især siden covid-krisen og de brutale, enorme prisstigninger, især på brændstof og energi… RN’s sociale demagogi – som hævdede at vende pensionsreformen – dets arbejde blandt bønderne (fra store til mellemstore landmænd) og dets støtte til “landet” har bidraget til dets forankring i landdistrikternes vælgere.
4) “Den nye folkefront” (NFP) blev nummer to med 8,9 millioner stemmer og opnåede et meget godt resultat i byerne og i arbejderkvartererne generelt.
NFP var offer for en intens smædekampagne, der havde til formål at få partiet til at fejle ved at stigmatisere “La France insoumise” (FI). Macron gjorde dem til sin hovedmodstander før første runde, og den hadefulde og løgnagtige kampagne om FI’s antisemitisme havde indflydelse på en del af de socialdemokratiske vælgere.
Det er klart, at det at stemme på “Den nye folkefront” og dens kandidater syntes at være det eneste mulige og nødvendige valg for millioner af vælgere, hvoraf en stor del er enten politiske, fagforenings- eller foreningsaktivister, kvindebevægelsen eller antiracister, unge eller ældre.
Mere end 30 valgte repræsentanter, som blev valgt i valgkredse med arbejderklassebefolkninger, som var ledere i flere mobiliseringer og fik medieopmærksomhed, blev valgt i første valgrunde.
At stemme på kandidaterne fra “New Popular Front” var tydeligvis den eneste korrekte og effektive progressive holdning. Det er nu en prioritet at sikre valget af “New Popular Front”-kandidaterne.
5) LR, der er delt mellem Ciottis støtter og dem, der “ikke støtter RN eller Folkefronten”, er en af taberne ved dette valg (2 millioner stemmer). De “historiske” LR-medlemmer nægtede at alliere sig med Macrons parti for ikke at “gå ned” med ham.
6) Vores holdning til 2. valgrunde
Lad os først minde om vores holdning til 1. runde, dvs. at vælge kandidaterne fra “New Popular Front” for at begrænse antallet af RN-deputerede så meget som muligt. Denne holdning er en del af en progressiv tilgang, der er engageret i venstrefløjen, i arbejder- og folkebevægelsen, som kæmper mod den neoliberale politik.
Det er også vores grundlæggende holdning til anden valgrunde. Det er bydende nødvendigt i alle tilfælde, hvor NFP står over for RN.
Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis NFP ikke er repræsenteret i anden runde, og en kandidat fra højrefløjen eller Macrons parti står over for en kandidat fra RN.
Vi tager udgangspunkt i analysen af fasciseringen og Macron-partiets og højrefløjens ansvar i processen og for fremkomsten af det ekstreme højre.
Den politik, de har ført, de reaktionære love, de har vedtaget, beslutningen om at opløse parlamentet, som har banet vejen for det højreorienterede LR, hysteriet i Macrons kampagne og LR’s højrefløj mod progressive kræfter osv. diskvalificerer dem fra at præsentere sig selv som et “bolværk mod RN”.
Det er derfor, vi ikke opfordrer til, at deres kandidater vælges i 2. runde af parlamentsvalget.
For os er kampen mod RN en del af kampen mod fascisering, mod politistaten, staten i monopolernes tjeneste, mod krigspolitikken, for et revolutionært brud med det kapitalistisk-imperialistiske system.
Paris, den 2. juli 2024
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti, PCOF
Les leçons du 1er tour des législatives et notre position pour le second
Læs også
Macron tabte første valgrunde i Frankrig
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
