Hvad global opvarmning er – og hvad den forårsager

I delstaten Rio Grande do Sul i Brasilien har der fundet en regulær klimakatastrofe sted. Kraftig regn, førte til oversvømmelser i 447 kommuner og påvirkede 1,5 millioner mennesker. mennesker. Den globale opvarmning og de deraf følgende klimaforandringer er den primære årsag til problemet.

Af Gildo Bastos, oceanograf og miljøanalytiker.

Hvad global opvarmning er – og hvad den forårsager

I begyndelsen af maj 2024 begyndte vi at se nærmere på den klimatragedie, der har fundet sted i delstaten Rio Grande do Sul. Kraftige regnskyl, der har ført til oversvømmelser i 447 kommuner, har påvirket 1,5 millioner mennesker. Hjemløshed, ødelæggelse af offentlig og privat ejendom, mangel på mad og vand, spredning af sygdomme og nogle indbyggeres ekstreme dødsfald er nogle af virkningerne af denne klimakrise.

Vi kan pege på en række faktorer, der forværrede de problemer, som befolkningen i Rio Grande do Sul blev udsat for: Forsinkelser hos de kommunale og statslige myndigheder med hensyn til at reagere hurtigt på nødsituationen; svigt i de offentlige faciliteters funktion i forbindelse med denne type begivenheder; miljøødelæggelse forårsaget af skovrydning, tilsanding af floder og tab af skove langs floderne; lempelse af lovgivningen om miljøkontrol; byggeri i områder, der er ekstremt udsatte for oversvømmelser og kraftig regn, såsom bjergskråninger og flodbredder.

Den globale opvarmning og de deraf følgende klimaforandringer er den primære årsag til problemet. Forskere inden for dette område af menneskelig viden bliver aldrig trætte af at påpege, at der vil komme flere og flere ekstreme vejrbegivenheder forårsaget af klimaforandringer: oversvømmelse af byer, især ved kysten; tab af landbrugsproduktion, der fører til hungersnød; reduktion af den tilgængelige vandmængde til forbrug; massivt tab af biodiversitet; stigning i epidemier; store menneskelige migrationer. Alle disse forandringer vil føre til negative scenarier, der spænder fra en dystopisk jord og afslutningen på det menneskelige samfund, som vi kender det, til den mulige udryddelse af menneskearten.

Drivhuseffekten

Men hvad er global opvarmning? Hvordan forårsages den? Er den relateret til menneskelige aktiviteter? Kan den undgås? Det er spørgsmål, som vi stiller, og som interesserer stadig flere mennesker.

Først og fremmest er vi nødt til at begrebsliggøre, hvad drivhuseffekten er. Det er et naturligt planetarisk fænomen, som er direkte relateret til tilstedeværelsen af drivhusgasser i jordens atmosfære. Disse gasser tillader solens lysenergi at nå jordoverfladen og havene og opvarmer dem. Den resulterende varme stråler delvist tilbage ud i rummet. På dette tidspunkt forhindrer drivhusgasserne passage af varmeenergi, som forbliver tæt på jordens overflade. Denne proces er ekstremt vigtig for at opretholde Jordens gennemsnitstemperatur på et niveau, der gør det muligt for livet at blomstre på vores planet.

De vigtigste drivhusgasser i jordens atmosfære er: kuldioxid (CO2), der dannes ved afbrænding af fossile brændstoffer, skovbrande og skovrydning; metan (CH4), der dannes på lossepladser, i vandkraftværkers reservoirer, ved minedrift og i landbruget; og lattergas (N20), der dannes ved brug af kunstgødning og visse industrielle aktiviteter. Stigningen i udledningen og mængden af disse gasser i atmosfæren, som hovedsageligt skyldes menneskelige aktiviteter, er årsagen til den globale opvarmning, som fører til en stigning i luftens og havenes gennemsnitstemperatur, hvilket fører til klimaforandringer og de deraf følgende problemer.

Kan vi gøre noget ved det?

Vi har allerede øget klodens gennemsnitstemperatur med 1,1 °C i forhold til den præindustrielle tid (før den industrielle revolution i midten af det 18. århundrede). For at undgå en betydelig stigning i konsekvenserne af den globale opvarmning er vi nødt til at nå målet om ikke at overstige 1,5 °C over referencetemperaturen. Ifølge den seneste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), som blev offentliggjort i 2023, skal udledningen af drivhusgasser toppe i 2025 for at nå dette mål. Efter dette år skal vi begynde at reducere udledningen med 43 procent inden 2030, 60 procent inden 2035, 70 procent inden 2040 og nul udledning inden 2050.

Vil vi opnå dette? Desværre er det ikke længere muligt. Ifølge et interview med professor Carlos Nobre, en af Brasiliens førende klimatologer, som er tilgængeligt på det brasilianske videnskabsakademis hjemmeside, blev temperaturen på 1,5 °C nået så sent som i 2023.

Og hvis temperaturen fortsætter med at stige, hvad bliver der så af os? Hvis stigningerne er meget høje, kan vi ende med at udrydde menneskearten. Men det menneskelige samfund, som vi kender det, vil helt sikkert ikke kunne opretholdes, og dette sociale sammenbrud, som er et øjebliksbillede af det, der allerede sker i dag, vil ramme de fattigste befolkninger og de perifere lande hårdest.

Vores art (Homo sapiens) opstod for omkring 200.000 år siden. De klimatiske forhold på dette tidspunkt var ikke de mest tilfredsstillende, og primitive mænd og kvinder levede nomadisk uden udvikling af landbrug eller dannelse af store befolkningscentre. For omkring 10.000 år siden gik Jorden ind i den geologiske epoke, der kaldes Holocæn, og klimaet blev mildere og mere stabilt uden store variationer mellem de koldeste og varmeste temperaturer. Det gjorde det muligt for mennesker at udvikle landbrug og bygge større bosættelser, der udviklede sig til nutidens samfund.

I begyndelsen af 2000-tallet foreslog flere forskere, at Jorden var gået ind i en ny geologisk epoke. Denne epoke, kendt som den antropocæne, ville have set menneskelige aktiviteter som den vigtigste årsag til at ændre vores planets økologiske egenskaber. Starten på det antropocæne er stadig kontroversiel, idet nogle forskere mener, at det begyndte med den industrielle revolution, mens andre peger på starten i midten af det 20. århundrede, i en periode kendt som den store acceleration, hvor der var enorme stigninger i forbruget af naturressourcer, koncentrationen af befolkningen i byerne, forværrede miljøparametre osv. For at bekræfte skiftet fra Holocæn til Antropocæn blev der iværksat forskellige undersøgelser for at identificere sporene efter menneskelige handlinger i jordens geologiske optegnelser, hvilket er en nødvendig betingelse for at bekræfte skiftet mellem epoker.

Senere opstod et nyt koncept, som blev foreslået af professor Jason Moore, der er geograf og historiker. Ifølge forskeren var det ikke nok kun at se på naturlige processer for at identificere menneskelig indflydelse på økologiske forandringer. Det var vigtigt at inddrage historiske og socioøkonomiske processer. Med denne nye vision begyndte vi at indse, at kapitalen i høj grad var ansvarlig for den gradvise nedbrydning af planetens økologiske egenskaber. Efter at have identificeret den største synder indførte forskeren begrebet kapitalocæn. Han forklarede også, at denne proces begyndte i det 16. århundrede, da europæiske nationer begyndte at kolonisere de asiatiske, afrikanske og amerikanske kontinenter. Invasionen og koloniseringen af disse kontinenter gjorde det muligt for europæiske nationer at få adgang til såkaldt billig natur, hvilket garanterede tilegnelsen af naturressourcer, der fungerede som ramme for kapitaldannelsen. Det er kapitalen, der med sin logik om konstant voksende produktion faktisk har skabt betingelserne for den globale opvarmning og andre problemer, der påvirker jorden.

Ændring af nutiden og fremtiden

Men tager de løsninger, der præsenteres og diskuteres på FN’s mange klimakonferencer (COP’er) i forskellige lande, virkelig fat på det faktum, at kapitalen er ansvarlig for nutidens miljøproblemer? Nej, selvfølgelig ikke. Det er meget nemmere at skyde skylden på folk i almindelighed, som burde forbruge mindre, genbruge affald og træffe andre foranstaltninger for at undgå at ødelægge miljøet. Ikke at det ikke er vigtigt på lokalt plan, men det er fuldstændig ubrugeligt på verdensplan. Det er lettere for de lande, der deltager i COP’erne, at diskutere løsninger, som faktisk ikke løser noget så hurtigt, som vi har brug for, såsom CO2-kreditter og teknologier til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren. Det er uskyldigt at tro, at regeringerne vil vedtage en virkelig effektiv miljødagsorden, for hvis de gør det, vil de møde voldsom modstand fra storkapitalen og deres politiske repræsentanter.

Vi må indse, at det er op til os, arbejderklassen, at debattere miljøspørgsmålet og inddrage det seriøst i vores kamp. Vi må fremskynde processen med at organisere vores klasse med henblik på at overvinde kapitalismen og indføre en socialisme, der overvinder kapitalen.

Jeg understreger, at kampen haster, fordi flere forskere siger, at vi lever i det afgørende årti, som slutter i 2030. Det, vi gør fra nu af og frem til da, kan betyde, hvordan vores fremtidige efterkommere lever eller endda overlever. En ting er sikkert: I en situation med knappe ressourcer er det altid arbejderklassen, der taber, især de fattigste og mest sårbare. Tiden er ved at rinde ud, og vi må udnytte den til at forsøge at ændre vores fremtid.

Af Gildo Bastos, oceanograf og miljøanalytiker.

Artiklen blev offentliggjort i nummer 292 af avisen A Verdade.

O que é e o que causa o aquecimento global