Tyskland i EU

EU favoriserer ikke kun bankerne og virksomhederne frem for den arbejdende befolkning, men også de store økonomier i EU frem for de mindre. Indenlands drager tyske virksomheder stor fordel af EU – på bekostning af arbejdende mennesker i og uden for EU. Internationalt er EU med i front i imperialisternes kamp om at nyopdele verden, ikke mindst i Afrika.

Af Arbeit Zukunft, Tyskland

Som det mest folkerige land og den største økonomi i EU spiller Tyskland en særlig rolle, og sammen med Frankrig omtales det ofte af borgerlige økonomer som “Europas motor”. På EU’s hjemmeside står der: “Som den største økonomi i centrum af Europa drager Tyskland særlig fordel af den europæiske integration. Tyske virksomheder eksporterer primært deres produkter til det europæiske indre marked.”

Hvis man sætter lighedstegn mellem Tyskland og tyske virksomheder, kan regnestykket måske gå op, for for monopoler som Volkswagen betyder det udvidede salgsmarked en mulighed for at maksimere deres omsætning. Men det er ikke alle, der nyder godt af det. Tværtimod: Mens tyske virksomheder profiterer massivt på at eksportere “deres” varer ved at fortrænge indenlandske produkter og udnytte billig arbejdskraft i underudviklede regioner i og uden for Europa, forarmes den brede del af befolkningen. Undersøgelser fra det føderale statistiske kontor har vist, at hver femte person i Tyskland er ramt af fattigdom.

I EU som helhed er fattigdomsraten helt oppe på 28 procent. Ovenstående citat er derfor sandt i følgende henseende: Tyske virksomheder drager stor fordel af EU – på bekostning af arbejdende mennesker i og uden for EU.

Selv den højt besungne, individuelle rejsefrihed og fraværet af grænsekontrol må ikke misforstås og sløre EU’s sande karakter. EU er en union af banker og virksomheder, og dens første og vigtigste forudsætning er varernes frihed. Og derfor er folk i EU kun så frie, som de er bærere af den vigtige vare – arbejdskraft. Arbejdskraftens frie bevægelighed gør det muligt for store virksomheder at få adgang til arbejdere i et meget større omfang og dermed øge konkurrencen blandt arbejderne, hvilket igen fører til løndumping.

Et godt eksempel på dette i dag er Deutsche Post, som “rekrutterer” arbejdere på Balkan ved hjælp af selvoprettede vikarbureauer og derefter får dem leveret til Tyskland for at arbejde. Arbejderne lærer ikke tysk, kan kun orientere sig på arbejdspladsen ved hjælp af en tysktalende værkfører og bor fortsat i deres hjemland, som de forlader i flere måneder ad gangen for at arbejde i Tyskland.

At vi kan bevæge os frit inden for EU næsten uden grænser, er en fin lille sideeffekt af, at EU frigør varen arbejdskraft, som (heldigvis) er uadskillelig fra os som arbejdende. Og det faktum, at denne “bevægelses- og rejsefrihed” for den enkelte stopper netop, når de store virksomheder “ikke har brug for” deres arbejdskraft, kan i dag ses ved alle EU’s ydre grænser uden undtagelse.

EU favoriserer ikke kun bankerne og virksomhederne frem for den arbejdende befolkning, men også de store økonomier i EU frem for de mindre. Denne situation blev bragt til det yderste med den fælles valuta, euroen. Euroen gjorde det muligt at sælge varer endnu mere frit, og derfor var det en logisk konsekvens, at de stærke økonomier med deres internationalt aktive virksomheder gjorde det europæiske indre marked til deres eget, da de var i stand til at underbyde og udkonkurrere de mindre, konkurrerende virksomheder, især i de syd- og østeuropæiske lande. Dette skabte også magtubalancer og afhængighed inden for EU, hvilket skubbede mange europæiske stater ind i slipstrømmen på de store imperialistiske magter. Helt i front: Tyskland og Frankrig.

Unionen er også en god hjælp i konkurrencen med andre imperialistiske magter uden for EU. Dette illustreres bedst med eksempler. Mens kapitalismen er i krise, kæmper stater for at opdele eller omfordele verden. Afrikanske lande er i øjeblikket en favorit: Både EU og Kina kæmper om at få indflydelse på det ressourcerige kontinent. EU ønsker at investere i Afrika som en del af investeringsprogrammet “Global Gateway” til en værdi af 150 milliarder euro. Disse penge bliver ikke delt ud af velgørenhed. Investeringerne er i direkte konkurrence med Kinas stadigt voksende indflydelse på kontinentet, især gennem den nye Silkevej.

Pest og kolera står over for hinanden: Kina uddeler lån, og Den Europæiske Udviklingsbank pakker investeringspakker. Investeringspakker, som er sammensat af Den Europæiske Udviklingsbanks bankkapital og privat kapital. Tyskland er den største bidragyder til Den Europæiske Udviklingsfond og spiller en nøglerolle, når det skal afgøres, hvilke virksomheder der får penge til projekter.

Namibia er et godt eksempel. Namibia er et såkaldt fyrtårn af håb for produktionen af brint. Projektet midt i den namibiske ørken har en investeringsvolumen, der svarer til hele Namibias BNP. Ud over den europæiske investering, som åbner døren for tyske virksomheder til at udnytte billig arbejdskraft, har Tyskland lovet 342 millioner euro i lavtforrentede lån og tilskud til den namibiske regering. I den proces oparbejder landet en massiv gæld og bliver stadig mere afhængig. Det er særligt perfidt, når man ser på historien mellem Tyskland og Namibia. Mellem 1904 og 1908 var Namibia tysk koloni i Tysk Sydvestafrika og begik folkemord på Herero og Nama.

To gode århundreder senere har kapitalismen udviklet sig, men afhængigheden består. Tyskland bruger EU til at udnytte sin stærke indflydelse som den største økonomi til at kanalisere investeringer til sine monopoler og åbne muligheder for, at de kan udvide deres globale indflydelse og skabe maksimal profit. I den proces bliver de menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, som EU angiveligt står for som et “arbejdsfællesskab”, trådt under fode. EU fungerer kun som en platform for monopoler. At påstå andet er hyklerisk.

16. maj 2024

Oversat fra Arbeit Zukunft, Organisationen til opbygning af et kommunistisk arbejderparti i Tyskland

Læs også Kampen mod den tyske imperialisme i dag | KPnet fra det seneste nr. af APKs marxist-leninistiske magasin Enhed og Kamp www.enhedogkamp.dk