USTC-koncernen har konstant været to skridt foran i Nordic Waste skandalen. Med sidste uges konkurs lykkedes det at smøre regningen af på Randers Kommune, og staten. Samtidig gav skifteretten USTC-koncernens advokat rollen som kurator for konkursboet i samarbejde med Randers Kommune. Virksomheden er altså blevet tildelt en nøglerolle i undersøgelsen af deres eget datterselskabs ageren frem til jordskredet og konkursen, i samarbejde med den ansvarlige myndighed der lod det ske.
Det komplekse juridiske spil omkring Nordic Waste jordskredet er en artikel værd i sig selv. Man skal starte med at læse det der står med småt i miljøskadeloven. En miljøskade defineres som væsentlige negative påvirkninger på bl.a. beskyttede arter eller naturtyper, vandmiljøet og jorden. Skaden skal være et resultat af erhvervsmæssig aktivitet, hvilket placerer et objektivt ansvar hos den erhvervsdrivende enhed, der har forårsaget skaden.
Det er proceduren, at når der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare hertil, skal den relevante tilsynsmyndighed, i dette tilfælde Randers Kommune, træffe afgørelse efter gældende lov, herunder miljøskadeloven. Denne proces indebærer en forudgående indhentning af en bindende udtalelse fra Miljøstyrelsen, som i denne sag blev afgivet den 22. december 2023.
På baggrund af Miljøstyrelsens udtalelse traf Randers Kommune den 27. december afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare for miljøskade, der nødvendiggør behandling efter miljøskadeloven, jf. miljøbeskyttelseslovens § 73 f. Dette er begrundet i det massive jordskreds påvirkning på det lokale miljø.
Det følger af miljøskadeloven, at Miljøstyrelsen skal påbyde den ansvarlige virksomhed at iværksætte nødvendige foranstaltninger for at forebygge eller afhjælpe skaden. Dertil kommer et krav om, at virksomheden stiller økonomisk sikkerhed for at dække potentielle omkostninger.
Skulle det vise sig, at Nordic Waste eller dets forsikringsselskab er ude af stand til at stille den nødvendige sikkerhed, eller kun delvist kan gøre dette, påpeger miljøskadeloven, at sagen da skal behandles efter den lovgivning, som oprindeligt blev anvendt til at konstatere miljøskaden eller den overhængende fare herfor.
Altså, Nordic Waste konkurs kan medføre en tilbageførsel af sagsbehandlingen til Randers Kommune under miljøbeskyttelseslovens regi. Kort sagt så risikerer Randers at hænge på en del af regningen efter oprydningen, fordi Nordic Wastes erklærede sig konkurs i stedet for at opfylde kravet om sikkerhedsstillelse. Kommunens eneste udvej er at anmelde et krav i konkursboet.
Hele denne procedure havde USTC-koncernen allerede forberedt sig på, før de i december forlod den synkende skude og overlod kaosset til Randers Kommune.
Kort efter at Miljøstyrelsen gav påbud til Nordic Waste om at stille sikkerhed indgav de konkursbegæring, og mandag den 22. januar blev det godkendt, på trods af at deres ejere i USTC-koncernen er mangemillionærer.
Efterspillet var lige så afslørende: her udspillede sig en pro forma kamp mellem kreditorerne, der bestod af USTC-koncernen, statsadvokaten og Randers kommune, om hvem der skulle vælges til kurator, fordi de har forskellige interesser i hvordan konkursboet skal afvikles.
Kuratoren har ansvaret for at identificere og indsamle alle aktiver, vurdere deres værdi og administrere dem under konkursbehandlingen for at maksimere de midler, der er tilgængelige for kreditorerne. Men lige så vigtigt er at de skal undersøge, om der har været uregelmæssigheder eller ulovligheder forud for konkursen, som kan påvirke boets størrelse eller føre til erstatningskrav.
En kurator i et konkursbo spiller også en afgørende rolle i processen med at vurdere, om der skal indledes en sag mod ledelsen i en konkursramt virksomhed. Kuratoren skal undersøge, om ledelsen har handlet groft uforsvarligt i sin forretningsførelse. Hvis kuratoren finder, at det er tilfældet, skal de lave en indstilling til skifteretten om at indlede en sag om konkurskarantæne mod hele eller dele af ledelsen.
Derfor er der strenge habilitetskrav til kuratoren for at undgå interessekonflikter. De må f.eks. ikke have nogen tidligere forbindelser til den konkursramte virksomhed, der kan påvirke deres objektivitet.
Ingen hekseri, kun behændighed
Hvordan gik det så til, at skifteretten i direkte modsætning med lovgivningen besluttede at give USTC-koncernens advokat, rollen som kurator for konkursboet i samarbejde med Randers Kommune? Det lykkedes fordi lovgivningen anerkender datterselskaber som selvstændige juridiske enheder. Da USTC-koncernen har et tilgodehavende i deres datterselskab Nordic Waste, kunne de møde op som kreditor ved skifteretten og gøre krav gældende. Randers Kommune kunne som følge af de indviklede regler i miljøskadelovgivningen også stille som kreditor. Da de to kreditorer slog sig sammen mod statsadvokaten, blev de tildelt kuratorrollen.
Det er ikke direkte svindel, det er bare behændighed. Resultatet er at den objektivt ansvarlige virksomhed, der har forårsaget skaden er blevet tildelt en nøglerolle i undersøgelsen af deres egen ageren frem til jordskredet og konkursen, i samarbejde med den ansvarlige myndighed der lod det ske.
Læs også
Nordic Waste konkurs udstiller kapitalismens miljøsvineri
Nordic Waste er ikke alene. Her er fem andre danske miljøsyndere
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
