I regeringens udgave: forbedret ret til fertilitetsbehandling er et boost til privatiseringen

Der er store problemer i folkesundheden og idag kommer hvert 8. barn til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling. Det er et fremskridt, at antallet af forsøg betalt af det offentlige fordobles og at der bliver ret til hjælp til et barn nummer 2. Men regeringens bagtanke er mest af alt at give et boost til de private klinikker, da kapaciteten indenfor det offentlige sundhedsvæsen ikke vil kunne følge med. Det vil være den overordnede retning for de reformer der er på vej for sundhed og ældrepleje.

I dag er der i alle landets regioner indført ansættelsesstop på sygehusene, så selvom man overalt skriger på flere sygeplejersker, læger og SOSU’er er der lukket for ansættelser, fordi regeringen helt koldt og kynisk afviser at sætte penge nok af til regionerne. Hvordan har de så tænkt de nye rettigheder for barnløse skal blive til virkelighed?

Med en ret der kan overføres til en privat klinik uden tvivl.

Mette Frederiksen tog et billigt stik hjem, da hun i sin nytårstale kunne sole sig i at gøre noget godt for barnløse familier med den udvidede ret til behandling i det offentlige. Følger der overhovedet nogen penge med – eller skal behandlingen ske på bekostning af andre behov?

Under alle omstændigheder ikke i så stort omfang, at der reelt vil være mulighed for at imødekomme de nye regler. Der er i øjeblikket en ventetid på at starte fertilitetsbehandling på i gennemsnit 7-8 måneder i det offentlige system. Så det sandsynlige scenarie vil være en behandlingsgaranti, som man tager i hånden og går hen til en privat klinik, som umiddelbart kan ansætte læger og sygeplejersker efter behov. De har ikke ansættelsesstop og kan umiddelbart på basis af de nye kunder og høje priser, ansætte et passende personale og tilbyde bedre løn, faste arbejdstider osv. Så kan det offentlige sygehusvæsen stå med alt det akutte, trods manglen på ressourcer. De ressourcer som regeringen bevidst holder tilbage, så de kan ommodellere sundhedsvæsenet i en stadig mere privatiseret retning.

Tænkte SVM-regeringen på familierne og børnenes liv og rettigheder satte de de nødvendige penge af til sundhedsvæsenet. I stedet ser de dette som en kilde til profit, en malkemaskine for NOVO’s medicinsalg og dominans i forskningen og som aktiviteter, hvor de lukrative dele kan amputeres og gives til private firmaer.