Det gælder for alle dele af verden at der er langt endnu før der kan etableres en fuld historisk tidslinje for alle begivenheder, funderet på videnskab. Men når det gælder Palæstina, er videnskaben samtidig oppe mod adskillige religiøse bevægelser og stormagter, der har brugt de seneste årtusinder til at fremme deres egne fortællinger og myter. Til dig der ikke vil nøjes med Mette Frederiksens snæversyn og historieløshed er her en kort gennemgang af de magter der har haft reel magt over området.
Af Franz Krejbjerg, APK
Fønikere og andre kana’anæiske folkeslag (cirka 2500 f.v.t.):
For 4500 år siden, eller det man også kalder 2500 år før hvor tidsregning (f.v.t.), beboede Fønikere og andre kana’anæiske folkeslag det område vi i dag kalder Libanon og Palæstina. Disse folk havde handel med de regionale stormagter, de egyptiske, assyriske, og andre. Moderne arkæologi tyder på at vores dages palæstinensere, og den stamme der kaldte sig israelitterne forgrenede sig fra disse oprindelige kana’anæiske folkeslag.
Der findes Egyptiske kilder der antyder en migrantbølge fra området kom til Egypten omkring år 1650 f.v.t.
Egyptisk kontrol (1570 – 1000 f.v.t.):
Egypten havde længe haft stor indflydelse i regionen, men under denne periode etablerer det Nye Rige militærposter fra Palæstina og langt ned i Nubien (Sudan). Omkring 1200 f.v.t., efter Ramses III’s død, begynder det at gå tilbage.
Fønikisk sprog og handel (cirka 1000 f.v.t.):
Fønikisk sprog der minder lidt om arabisk og Old hebraisk kan spores i Libanon tilbage til før år 1000 f.v.t. Fønikerne blev kendt som driftige handelsfolk og oprettede mange handelsbyer langs middelhavets kyster.
Lokale stammesamfund og bystater (fra ca. 930 f.v.t.):
Nogle arkæologiske udgravninger tyder på der eksisterede en mosaik af lokale stammesamfund og måske bystater i Palæstina så langt tilbage som 930 f.v.t.
Assyrisk storhedstid (671 – 609 f.v.t.):
Assyrerriget nåede under deres storhedstid at få kontrol med store dele af Mellemøsten inkl. Palæstina og Egypten.
Kaldæisk og Achæmenidisk kontrol (556 – 330 f.v.t.):
Det kaldæiske imperium (556 – 539 f.v.t.) Deportationen var en del af en større strategi, som babylonierne anvendte over for erobrede folkeslag.
(Det babyloniske fangenskab fra 597 — 538 f.v.t. Handler om at den relativt rigeste del af Jerusalems befolkning blev sendt i eksil efter brud på alliancer. Det antages at det er under dette eksil, at store dele at Torahen blev til. Fattige og andre stammer f.eks. den gruppe der kendes som samaritanerne blev ikke sendt i eksil, men fortsatte med at bo området).
Det Achæmenidiske rige (Persien) (550 – 330 f.v.t.)
Græsk-Makedonsk og Seleukidisk kontrol (330 – 200 f.v.t.):
Det Græsk makedonske rige (Alexander den Store) 330 – 200 f.v.t. Det er også kaldet Det Seleukidiske dynasti. Blev efterfuldt af en kortvarig periode, hvor regionen stod under græsk indflydelse.
Det Føniske riges fald og Romersk ekspansion (149-146 f.v.t.):
Det Føniske rige havde flyttet deres centrum fra Libanon til Tunesien, og blev knust af Romerrigets ekspansion 149-146 f.v.t.
Kort armensk herredømme (70-63 f.v.t.):
Under Tigranes den Store, begyndte Armenien at ekspandere og nåede en kort periode helt til Palæstina (70-63 f.v.t.)
Romerriget og Østromersk periode (63 f.v.t. – 600-tallet):
Romerriget besætter området 63 f.v.t. (Kort tid efter ligges kimen til en ny verdens religion.)
Den jødiske diaspora eller migration ud af området begyndte da Romerriget tog kontrol, men tog fart efter to forsøg på oprør mod Romerriget i (66–73), (132–135), førte til nederlag. Nogle flygtede og andre blev sendt bort som slaver. Det anslås at 30 procent af befolkningen i hele den romerske verden på det tidspunkt var slaver.
I 300-tallet bliver kristendom officiel rigsreligion i Romerriget, og Jerusalem bliver mål for kristnes pilgrimsfærd.
Efter Romerrigets deling kommer Palæstina under det Østromerske Rige fra 395 – 600-tallet.
Arabisk ekspansion (634 – 732):
Området blev overtaget af Abbaside-kalifatet, der havde kontrol fra 634 – 732. Der var flere forskellige islamiske dynastier, der forsøgte at kontrollerer regionen i perioden før korstogene, herunder Fatimiderne og andre lokale herskere. Samtidig blev området konstant angrebet at forskellige egyptiske stammer.
Korstogene og Mamluk kontrol (1099 – 1517):
De 4 europæiske korstog fra 1099 – 1200 opnåede i perioder at erobrede dele af Libanon og Palæstina. Frankerne holdt stand frem til Mamlukkerne angreb fra deres bastion i Egypten. Mamlukkerne var tyrkiske tjerkessiske slaver, der var ført til Cairo for at få en streng militær træning. Efter et oprør tog de magten selv.
De mongolske felttog ramte også Palæstina i forlængelse af succesrige mongolske invasioner i Syrien, først og fremmest i 1260 og 1300.
Mamluk imperiet delte magten over Palæstina med Syrien og Jordan, fra 1260 til 1517.
Det Osmannisk Rige (1517 – 1917):
Det Osmanniske rige udgjorde en geopolitisk barriere for de europæiske magter, der ønskede direkte adgang til de rige handelsruter og ressourcer i Mellemøsten og Asien. Dette stimulerede investeringen i europæisk søfart og opdagelsesrejser for at finde alternative ruter til Asien. Det Osmanniske Rige brød sammen under første verdenskrig 1917
Britisk mandatområde (1919 – 1948):
Under britisk kontrol begyndte de første store strømme af jødiske migranter fra Europa at søge mod Palæstina.
Zionistisk – USA kontrolleret besættelse fra 1948 og frem til nu.
Hverken staten Israel eller deres allierede i USA, anerkender reelt at der findes et Palæstina eller et palæstinensiske folk.
Israel har siden sin stiftelse konstant udvidet deres territorie. Zionisterne påstår hårdnakket at Palæstina var tomt før 1917, og de ærligt og redeligt købte ”en ørken” under britisk mandat og gjorde den frugtbar. Omkring 600.000 af jødisk afstamning flyttede/eller flygtede til Palæstina fra forfølgelse i Europa i årerne fra 1917 til 1948. Ved katastrofen i krigen efter Israels oprettelse i 1948 (al-Nakba) mistede 750.000 palæstinensere deres hjem under Israels etniske udrensninger, og de har siden levet som flygtninge. Under 1967-krigen mistede yderligere 300.000 deres hjem. I de seneste 75 år er Israels etniske udrensning og bosættelsespolitik fortsat. Hovedparten af den israelske befolkning er indvandret efter 1948.
Historien er ikke slut
Dette er kun et lille vindue ind i historien. Det absurde med zionismen er at de tror de konstant kan fordreje både nutiden og fortiden til at passe deres fortælling, uden de bliver opdaget. De tror at fordi de har kontrol og våbnene og medierne så vil sandheden blive kvalt i deres gentagne løgne, eller folk vil opgive at finde hoved og hale i hvad der er sandt og glemme der udføres et folkemord på den palæstinensiske befolkning. Et folkemord som den danske statsminister og dansk industri støtter. Mens de desperat forsøger at Udskamme alle der råber i protest.
I sidste ende vil sandheden kun overleve hvis arbejderklassen kæmper for at bryde imperialisternes monopol på historien. Det er blevet dokumenteret igen og igen at den der kontrollerer fortællingen, til en nogen grad også kan fastholde magten, selv gennem krig og økonomiske kriser. Og tro endelig ikke på dem der påstår at monopolernes ”frie marked” er garanti for ytringsfrihed. Ytringsfrihed er bestemt et centralt spørgsmål, det giver bare ikke lige adgang til information.
Der er kun én kraft der kan vælte systemet og sikre at menneskehedens interesser og videnskaben bliver ledestjerne. Det er arbejderklassen og dens bevidste organisering i det kommunistiske parti.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
