FN’s årlige klimakonferencer er overtaget af storkapitalen

Verdens fossile industri har i de seneste år været sponsorer for FN’s store klimakonferencer, og i disse uger finder COP28 helt symbolsk sted i De Forenede Arabiske Emirater. 60.000 delegerede fra hele verden vil i de kommende uger med bekymrede miner snakke og indgå aftaler om fortsat afbrænding af olie. I løbet af konferencen vil der blive brugt flere penge på krig end det samlede årlige beløb til klimaforebyggelse.

På COP28 vil man for første gang gennemføre en “global status” for at evaluere de kollektive fremskridt i reduktionen af udledninger samt øge tilpasningsindsatsen og støtten til udviklingslande, der er hårdt ramt af klimaændringer. Denne globale evaluering var en integreret del af Paris-aftalen fra 2015. At det har taget 8 år at implementere dette viser, hvor langsomt processen forløber. Dette overrasker næppe, når en af de ansvarlige er den danske minister Dan Jørgensen, der på topmødet skal præsentere fremskridtet med de indgåede aftaler. Danmark har notorisk fokuseret på lovgivning omkring målsætninger, mens konkrete forandringer og investeringer konsekvent er blevet udskudt.

Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) voksede kapaciteten for vedvarende energi sidste år med omkring 10 procent globalt, anført af sol- og vindenergi. I Danmark har udviklingen inden for vindenergi dog været stagnerende de seneste 5 år.

Endnu en aftale, der skal revurderes på COP28, er finansieringen til støtte af udviklingslandene. De rige industrilande, som historisk set har stået for den største andel af CO2-udledningen, gav i 2009 et løfte om at mobilisere 100 milliarder dollars årligt i klimafinansiering til de hårdest ramte udviklingslande. Dette løfte er indtil videre ikke blevet indfriet, og Danmark har ikke bidraget med nye midler, men blot omfordelt eksisterende udviklingsstøtte.

Klimaforandringerne venter ikke

En foreløbig rapport fra WMO indikerer, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde registreret, med en global temperaturstigning på 1,4 grader Celsius over det førindustrielle niveau. Paris-aftalen havde som mål at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 grader. Vi ser allerede nu alvorlige konsekvenser ved blot 1,4 graders opvarmning, herunder et klimakollaps i realtid. Antarktis oplever rekordlav mængde havis, og gletsjerne i Nepal trækker sig tilbage med hidtil uset hastighed. 

Ifølge WMO’s rapport har der i år været en ekstremt lav maksimal udbredelse af havis i Antarktis – en million kvadratkilometer mindre end den tidligere laveste rekord. Gletsjerne i det vestlige Nordamerika og de europæiske alper har også oplevet en ekstrem smeltesæson. Den fortsatte opvarmning af verdenshavene og smeltningen af gletsjere og iskapper har medført en rekordhøj stigning i havniveauet.

CO2-niveauet er nu 50 procent højere end i den førindustrielle æra, og da CO2 forbliver i atmosfæren i lang tid, vil selv et øjeblikkeligt stop for brugen af fossile brændstoffer betyde, at temperaturerne vil fortsætte med at stige i mange år fremover. CO2-udledningen voksede til rekordniveauer sidste år og fortsatte med at stige i 2023.

“Dette er mere end bare statistik,” siger WMO’s chef Petteri Taalas, der opfordrer til handling for at “begrænse risikoen for et stadig mere ugæstfrit klima i dette og de kommende århundreder”.

Effekterne af klimaforandringer påvirker liv, sundhed og levebrød. Eksempler fra i år inkluderer en tropisk cyklon, der ramte Libyen i september med massive regnmængder, som resulterede i brud på to dæmninger og oversvømmelse af en hel bydel i Derna, der resulterede i mere end 5000 døde. Somalia har oplevet ødelæggende oversvømmelser efter fem på hinanden følgende sæsoner med tørke, og både Canada og USA har lidt under alvorlig røgforurening fra gigantiske skovbrande.

Samfund verden over, der lider under ekstremt vejr, har oplevet fødevareusikkerhed og tvungen forflytning. Disse globale varmerekorder har dog ikke fået verdens magthavere til at reagere. De sidder i deres elfenbenstårne, profitabelt distancerede fra katastroferne. FNs klimakonferencer vil ikke rykke på dette. I de to uger konferencen står på vil der blive brugt flere penge på krig end der vil gå til klimaforebyggelse et helt år. Storkapitalens primære interesser er kun truet af de folkelige bevægelser, der går på gaden mod imperialismens krige og kræver klimahandling og et stop for afbrændingen af fossile brændstoffer.

Læs også: Kampen for at stoppe klimaforandringer er en kamp mod imperialismen (apk2000.dk)