Kina og USA mødtes for at dele verden op

Dagen før APEC topmødet (Det økonomiske samarbejde mellem asiatiske og Stillehavslande) d.16.-17. november i San Francisco mødtes Kinas præsident Xi Jinping og USA’s præsident Joe Biden. Under pressekonferencen sagde Xi Jinping, at: “Jorden er stor nok til, at begge lande kan lykkes”, og opsummerede med denne sætning begge imperialistiske magters interesser: deling af verden.

 Siden 2018 har forholdet mellem USA og Kina været præget af en konfrontation af deres interesser, der har udviklet sig i to forskellige retninger: handelskrig og teknologiske uoverensstemmelser. Der har været flere eksempler på sidstnævnte: angrebet på Huawei, Nancy Pelosis rejse, formanden for Repræsentanternes Hus til Taiwan, Kinas indførelse af told på 128 amerikanske produkter, herunder aluminiumsskrot, fly, biler osv. I dette konfrontatoriske scenarie er samtalen mellem de to ledere af politisk og økonomisk betydning. 

Både Jinping og Biden kommer til dette møde midt i forskellige vanskeligheder i deres respektive lande. Xi Jinpings budskaber var fokuseret på at gøre det klart, at Kina ikke havde nogen planer om at overhale eller erstatte USA, og at USA ikke skulle forsøge at undertrykke eller inddæmme det. 

For Kinas vækst  er det vigtigt at opretholde strømmen af kapital fra store transnationale selskaber, hvilket er grunden til, at den kinesiske leder benyttede sig af at rejse til Californien for at mødes med amerikanske forretningsfolk fra Citigroup, Exxon Mobil, Microsoft, Apple, blandt andre, som de ønsker skal fortsætte med at investere i Kina. 

Som de første skridt blev det aftalt at bremse den ulovlige produktion af fentanyl og at genåbne de militære bånd inden for rammerne af de forpligtelser, som de to statsoverhoveder har indgået på mødet på Bali sidste år. 

Det politiske landskab i verden gør dette møde mere betydningsfuldt end andre. Historisk set har forholdet mellem Washington og Beijing været anspændt. De to imperialistiske landes interesser i at dominere verden er mere tydelige i dag end nogensinde før. Deres handlinger eller tavshed er tydelig i konflikter som Ukraine eller Gaza, i kampen om indflydelse i Latinamerika, såvel som i Stillehavsområdet. 

Jinpings sætning, som blev citeret i begyndelsen, viser de to magters interesse for at opdele verden, at opdele naturressourcer og arbejdskraft, akkumulere ressourcer og udbytte arbejdskraften. 

Mødet gav mulighed for de-ekskalering af konfrontation og åbnede en kanal for genetablering af dialog og genetablering af militær kommunikation. Dette bør analyseres i lyset af det faktum at forskellene mellem de to imperialistiske lande er meget store og den gensidige mistillid er meget omfattende. Hverken USA eller Kina har nogen illusioner om en forbedring af de bilaterale relationer, som sandsynligvis vil blive forværret på kort sigt i 2024 på grund af den amerikanske valgkamp, som vil have en anti-Kina-komponent, og på lang sigt som følge af at den økonomiske, militære og mediemæssig tilbagegang i USA bliver mere tydelig. 

Forskellene mellem de to imperialistmagter er deres indflydelse over de territorier, hvor de strides om udnyttelse af ressourcer og arbejdskraft. Begge magter er et udtryk for den rådnende kapitalisme, der bliver ædt af sine modsætninger, men dens undergang vil ikke være på grund af sult efter profit, men på grund af arbejderne, der vil opbygge deres egen klassestat.

Oversat fra En Marcha,  22. november 2023
Ecuadors kommunistiske marxist-leninistiske parti, PCMLE