Ny analyse fra Nationalbanken dokumenterer, at inflation forstærker økonomisk ulighed i Danmark, fordi en uforholdsmæssig stor del af byrden ved inflation bæres af familier, der i forvejen ikke har nogen penge.
En ny analyse fra Nationalbanken har afdækket forskellene i inflationsrater mellem husholdninger med forskellige indkomstniveauer i Danmark. Husholdninger med lavere indkomster har en anden balance i budgettet. F.eks. er andelen af udgifter til mad og andre fornødenheder højere for lavindkomsthusholdninger. Husholdninger med lavere indkomst har derfor systematisk anderledes inflationsrater end husholdninger med højere indkomst.
Nationalbanken har analyseret data over en periode på 25 år og undersøgt, hvordan forskellige forbrugsmønstre påvirker inflationen forskelligt for forskellige indkomstgrupper.
Frem til 2020 var inflationen bemærkelsesværdigt ens for forskellige indkomstgrupper med kun små forskelle. Men siden 2020 har der været voksende forskel, med 3 procent højere inflation for husholdninger med lavere indkomst.
Det skyldes at priserne på basale varer som mad og energi er vokset langt mere end den gennemsnitlige inflationsrate, som Danmarks Statistik udarbejder ud fra et vægtet forbrugerprisindeks. Det rammer de fattigste grupper dobbelt hårdt, fordi ud over at lavtlønsgrupper bruger en relativt større andel af deres månedsbudget på basale fornødenheder, halter deres indkomster allerede langt bagefter, og overførselsindkomster reguleres med flere års forsinkelse ud fra den gennemsnitlige lønudvikling.
De fattige kender godt deres virkelighed
Mekanismen, som Nationalbanken har analyseret, har vi beskrevet flere gange her i netavisen Kommunistisk Politik. Sidste sommer skrev vi bl.a.:
”I juli 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. Det er i høj grad prisstigninger på fødevarer og energi der trækker op, men da inflation er et vægtet gennemsnit, er der en social skævhed, både i selve statistikken og helt konkret i forhold til hvor hårdt prisstigningerne rammer. Alle der ikke har råd til rejser og restaurantbesøg, men til gengæld frygter om der er råd til at handle i supermarkedet, kan ikke genkende at det officielle inflationstal kun er på 8,7 procent.
For arbejdsløse, studerende, invalidepensionister osv. er sagen den, at de dårligt kan få pengene til at slå til, til de faste udgifter som husleje og varme – og hvad der er tilbage bruges på mad og transport. Netop disse udgifter er vokset betydeligt mere end 8,7 procent. Danmarks statistik angiver, at prisstigninger alene på fødevarer samlet er 14,6 procent. Men det er igen et vægtet gennemsnit, der skjuler, at de reelle priser på helt basale fødevarer er vokset med næsten 25 procent siden inflationen begyndte at tage fart i sommeren 2021.”
Læs mere her: Privat: Inflationen er på 8,7% – men prisen på basale fødevarer er steget med ca 25%
Toppen i den danske fagbevægelse har sammen med arbejdsgiverne gjort alt for at skjule det virkelige tryk fra inflationen, og påstår hårdnakket at OK23 resultatet betyder, at alle indhenter det tabte i løbet af et par år. Men sagen er, at tab af købekraft kun kan måles ud fra de reelle prisstigninger, der rammer familiernes konkrete budget og indkøbskurv. Alt andet er fiktive tal, der skjuler, hvordan de fattige dele af arbejderklassen, ungdommen, og pensionister, betaler for krig, spekulation, og skattelettelser til de rigeste.
Svaret er fælles kamp mod regeringen og arbejdsgiverne, for højere lønninger, SU, og pensioner, og mod fattigdomsreformerne. De rige må betale.
Link til nationalbankens rapport: Ulighed i inflationen i Danmark
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
