Grupper af lejesoldater udfører handlinger der i praksis gennemfører den udenrigspolitik, der er udarbejdet af de kapitalistiske statsmagter. De forstærker de officielle militære styrker, når det er nødvendigt, og de udfører landes krigeriske handlinger, når disse har brug for at skjule sin deltagelse officielt.
For næsten 20 år siden, i april 2004 vistes billederne af Abu Ghraib-fængslet i Irak, hvor amerikanske soldater viste glæde og fornøjelse, da de poserede ved siden af de nøgne kroppe af fanger, som til gengæld forblev hætteklædte, bundet med kraver, med kabler fastgjort til deres kønsorganer og tommelfingre og omgivet af hunde, der truede dem.
Undersøgelser i sagen afslørede, at ud over medlemmer af det amerikanske militær, var der ansatte fra “private militær- og sikkerhedsfirmaer” blandt dem. Tre år efter denne begivenhed, fandt en skudepisode i Baghdad sted, hvor 17 civile irakere blev dræbt, hvor Blackwater, et militært firma i tjeneste for det amerikanske forsvarsministerium, var ansvarlig. Betegnelsen “private militær- og sikkerhedsfirmaer, PMSC’er,” er den forretningsform, som lejesoldater opererer under.
I de seneste dage har lejesoldaternes aktiviteter været i rampelyset i forbindelse med den alvorlige politisk-militære hændelse, der fandt sted mellem den private hær ledet af Yevgeny Prigozhin og Vladimir Putins regering i Rusland. I rapporteringen af hændelserne lægger den vestlige presse vægt på at beskrive Prigozhins styrker som lejesoldater, hvor den russiske presse altid taler om “Wagner-gruppen”.
Uanset navnet, har vi at gøre med en privat firma, der gør en forretning ud af krig.
Ligesom der er store monopoler, der fremstiller alle slags våben til krige, der kan ødelægge menneskeheden, og der er virksomheder, der leverer alle slags våben til krige, der kan ødelægge menneskeheden, er der også virksomheder, der leverer mennesker til at kæmpe i disse krige. Det er virksomheder der støtter stater og den private sektor i aggressionskrige, for at nedkæmpe oprør og for at beskytte transnationale selskabers udnyttelse af naturressourcer i afhængige lande.
Uanset hvordan man ser på dem, er de instrumenter for de store private monopoler og den kapitalistiske stat; det er en forretning, der flytter milliarder af dollars. De er virksomheder med base i forskellige lande.
Wagners lejesoldathær er den største i Rusland, men ikke den eneste. Patriot, Slavonik Corps, Potok eller REDUT er nogle af de virksomheder, der har været involveret i adskillige væbnede konflikter i regioner tæt på Rusland, i Mellemøsten og Afrika. Den russiske forsvarsminister, Sergey Shoigu, er også en del af denne forretning og derfor Wagners konkurrent. Han er ejer af Patriot, en meget mindre organisation end Wagner, men som også spiller en vigtig rolle i russiske militære operationer.
De konkurrerer begge om statslige kontrakter, hvilket forklarer modsætningerne og konflikterne, der er blevet offentligt kendt. Frem for alt er det bevis på de eksisterende modsætninger mellem borgerlige fraktioner som befinder sig i Putins egen magtkreds.
Det land, der har flest lejesoldathære, er USA. Det er her, det mest berømte i verden, Blackwater, som skiftede navn til Academi findes og nu består af ti mindre virksomheder. “De er ikke i nærheden af den kapacitet, den erfaring i kamp som Blackwater havde, og som var i Irak, Afghanistan og en masse steder i Afrika. Det består af højt kvalificerede fagfolk, som går ind og ud på kontraktbasis, ikke efter hvad konflikten drejer sig om, og det er forbundet med CIA og andre efterretningstjenester, siger Ignacio Montes De Oca, en argentinsk journalist med speciale i internationale relationer.
En anden velkendt amerikansk lejehær er Kellogg Brown & Roots, KBR, et datterselskab af Halliburton, som tidligere opererede under navnet Brown & Roots Services. Den har arbejdet for det amerikanske militær i Afghanistan, Kroatien, Kosovo, Kuwait, Saudi-Arabien og Somalia. DynCorp, et andet firma, der har skabt overskrifter for sine handlinger, tog til Irak, Kosovo, Kuwait, Saudi-Arabien og Somalia, for at træne irakiske politistyrker. De har også trænet colombianske paramilitære styrker og udført efterforskningsarbejde mod oprørsorganisationer.
Det colombianske luftvåben bombede områder og dræbte civile på baggrund af fejlagtige oplysninger. Da DynCorp opererede i Bosnien blev det indblandet i en sexslaveri skandale, og nogle af lejesoldaterne blev anklaget for at voldtage, sælge og købe og sælge piger under 12 år og for ulovlig våbenhandel. Ingen er blevet retsforfulgt for disse forbrydelser.
De fleste af disse virksomheder er baseret i Virginia, den stat, hvor Pentagon ligger, og flere har flyttet deres hovedkvarter til stater som North Carolina eller Californien, for at være tættere på Pentagon for at lette deres forretning. Virginia er militærindustriens Silicon Valley.
Handlingerne fra disse lejesoldatgrupper er en konsekvens af udenrigspolitik skitseret af staterne i de kapitalistiske magter. De forstærker de officielle militære styrkers aktivitet, og når det er nødvendigt, udfører de deres krigshandlinger, når der har brug for at skjule et lands deltagelse. Deres handlinger gør det muligt for regeringer at omgå internationale aftaler og traktater, såvel som nationale regler; de handlinger, forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser der begås, er ikke officielt de landes ansvar, hvor de private hære er baseret.
En episode i Balkankrigen giver et godt indblik i dette problem. I 1994 bad den kroatiske regering den amerikanske regering om hjælp til at “modernisere sine væbnede styrker”; den amerikanske regering indvilgede i at yde hjælpen, men FN-embargoen forhindrede officiel handling. Ansvaret blev derfor overdraget til Professional Military Resources, MPRI. Den kroatiske hær blev trænet i månedsvis af dette firma. I august 1995 indledte den kroatiske hær en militær offensiv for at tilbageerobre Krajina, et område besat af bosniske serbere. Området blev generobret i en operation med summariske henrettelser, vilkårlige bombardementer og etnisk udrensning. Disse militære kommandanter blev trænet i alle aspekter af det amerikanske MPRI. Selvfølgelig sagde den amerikanske regering, at den ikke havde noget med det at gøre. I august 1996 fik samme MPRI en ny træningskontrakt for de væbnede styrker, men denne gang fra Føderationen Bosnien-Hercegovina.
Oversat fra En Marcha
Ejércitos mercenarios, brazos de la política estatal de los países imperialistas
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
