Årsagen til Podemos’ store nederlag ligger i deres egen reformistiske politik og praksis. Løsningen ligger ikke i nye valgrunder, men at opbygge folkelig enhed der sætter en stopper for den førte politik og føre kamp mod reaktion og voldsom fascisme, udtaler PCE(ml).
Det spanske socialdemokratiske regeringsparti, PSOE og deres regeringspartner Podemos tabte stort ved søndagens kommunal- og regionsvalg. Mens det højreekstreme og neofrankistiske VOX blev styrket og PP, Konservativt Folkeparti blev det største parti ved valgene. Spaniens premierminister har valgt at opløse parlamentet og udskrive parlamentsvalg den 23. juli.
Podemos, der svarer til Enhedslisten herhjemme, blev udråbt som hele venstrefløjens nye store håb i Europa efter at de store sociale bevægelser sikrede det pladsen som det 3. største parti i Spanien. At arbejderne og de unge nu desillusionerede vender dem ryggen er ingen tilfældighed. Podemos udviklede sig hurtigt til et egentligt parlamentarisk parti, der blot havde udnyttet de sociale bevægelsers slogan: ”kampen er i gaderne, ikke i parlamentet” og er endt som Enhedslisten, som et åbent vedhæng og støtteparti for Socialdemokratiet.
Denne reformistiske politik og praksis har ført til at Podemos er blevet forsvarere for systemet og dets interesser i stedet for arbejderklassens interesser, hvilket er årsagen til deres eget nederlag og har åbnet vejen for at den mest radikale og neofrankistiske højre har kunnet slå sig op og vinde frem som ”anti-system” og modstandere af eliten og regeringen.
Spaniens kommunistiske parti marxister-leninister, PCE (ml) skriver i deres udtalelse om valget:
”For at forklare årsagerne til dette nederlag er det måske en god idé at tage et eksempel på, hvad der er sket i de seneste måneder i Madrid Kommune, hvor Isabel Díaz Ayuso, der er middelmådig som politiker og leder og dybt reaktionær, ikke desto mindre har styrket sin kontrol over det regionale råd. I Madrid har der siden november været to store mobiliseringer til forsvar for det offentlige sundhedsvæsen, som samlede næsten en million mennesker.
Mobiliseringer, som styrkede befolkningens kampånd til forsvar for deres rettigheder. Og som repræsentanterne for den reformistiske venstrefløj og fagforeningslederne lod passere uden at gøre noget: De lod lægernes strejke løbe ud uden at yde nogen effektiv støtte, uden at løfte en finger for at forsøge at forene resten af arbejderne i kampen til forsvar for offentlige ydelser mod den regionale regering. De forsøgte heller ikke at ændre de statslige love fra den regering, de delte med PSOE, og som tillader PP og andre reaktionære kræfter at privatisere så vigtige tjenester som sundhed og uddannelse.
Kort sagt: De gav initiativet til en regering, som der åbent blev protesteret mod på gaden. Det er det, de har gjort overalt, de har flyttet kampen fra gaderne til institutionerne, kvalt den folkelige energi, udsuget folkets initiativ for at drukne det i sterile diskussioner i institutioner som Madrid-forsamlingen eller “dialogbordene” med arbejdsgiverne, hvis kontrol er monopoliseret af den mest reaktionære højrefløj, de kræfter, der taler om demokrati og hjemland og tramper det under fode og sælger det hver dag.”
PCE(ml) skriver videre: ”Vigtigere er det, hvilke konsekvenser de organisationer, der har fordømt reformismen, vil drage af dette nederlag; de mennesker og kræfter, der allerede har vendt ryggen til en måde at føre politik på, som kun tjener til at understøtte regimets råddenskab; dem, der allerede opsummerer den holdning, der er brug for, i et slogan, der er blevet populært: “Uanset hvem sidder i regeringen, vil vi forsvare flertallets rettigheder”.
Hvad skal vi gøre fra nu af? Det er det vigtigste spørgsmål, vi må stille os. Den nye politiske ramme, der opstår efter denne valgdag, forstærker noget, der er indlysende for alle, undtagen dem, der insisterer på at se verden gennem deres sekteriske fordommes skyklapper: Vores klasse, vores folk, har brug for enhed, ikke en enhed, der er bygget i smug, på kontorer, med pagter og kompromiser mellem ledere; men en reel enhed, på gaden, i kampen…….
Der er brug for at samle den stærkeste folkefront omkring et forslag, der betyder, at vi én gang for alle gør op med fortiden. Uden at sætte en stopper for de love, der tillader det, vil der ikke være nogen ende på privatiseringen af den offentlige sektor; uden at sætte en stopper for aktiviteten hos et mindretal af finansielle oligarker, der styrker deres bankkonti på bekostning af befolkningen og som gør vores mest grundlæggende behov (bolig, arbejde, uddannelse, sundhed osv.) til deres private forretning; uden at kontrollere en håndfuld institutioner, der virkelig dikterer politikken i dette land; uden at bryde med det monarkiske regime, er der ingen mulighed for fremskridt for demokrati og rettigheder og i løsningen af landets største problemer.
Og resultatet af dette valg, såvel som det næste parlamentsvalg, vil ikke ændre på denne sandhed. Den praktiske konklusion på dette nye nederlag for os alle er: at tage skridt til at opbygge folkelig enhed for at forsvare vores rettigheder; at bryde den sociale fred med dem, der truer dem, og at føre fast kamp mod reaktion og voldsom fascisme. Arbejdere, folk i Spanien, lad os kæmpe sammen for dette mål!”
PCE(ml) udtalelse i sin helhed
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
