Frankrig: Kampen fortsætter mod Macrons reformer

Over hele Frankrig blev den 1. maj markeret med store og farverige demonstrationer, der viste beslutsomhed til at fortsætte kampen mod Macrons reformer og for at styrke arbejderklassens rettigheder. Fagforeninger, ungdomsorganisationer og solidaritetsbevægelser var forenet og gjorde det til en historisk markering.

Uddrag af PCOFs reportage fra 1. maj demonstrationerne i Frankrig

I Frankrig var denne 1. maj uundgåeligt præget af de seneste fire måneders mobiliseringer, og de 12 demonstrationsdage, som fagforeningsforeningen havde indkaldt til, mod pensionsreformen. Derfor blev 1. maj af et stort antal demonstranter markeret som den trettende demonstrationsdag med et klart budskab om at det stadig er et NEJ til 64 år! Som sådan var det en af de store dage med ca. 2,3 millioner demonstranter, hvor et stort antal arbejdere og unge for første gang deltog i en 1. maj.

Men det var også en international kamp- og solidaritetsdag for arbejderne og folkene for deres frigørelse. Derfor er det ikke forkert at tale om en historisk 1. maj i enhed mellem forbund og fagforeninger, ungdomsorganisationer og kollektiver, der støtter folkenes kamp. Solidariteten med det palæstinensiske folk, det iranske folk, det tyrkiske folk osv. kom på forskellige måder til udtryk i disse demonstrationer, ligesom fordømmelsen af den indvandrerfjendtlige operation på Mayotte.

I grænseregionerne deltog delegationer af aktivister og fagforeningsfolk med bannere og flag i demonstrationerne i Frankrig.

Demonstrationerne var festlige, men de var også præget af beslutsomhed, vrede … med en intakt overbevisning om retfærdigheden og nødvendigheden af den kamp, der blev indledt, og med tilfredsstillelse over at have ført den i fællesskab. Som mange demonstranter sagde: “Dette er slet ikke en sidste kamp”, “hverken Macron eller hans politifolk har besejret os”, “vi giver ikke op med hensyn til at forkaste denne reform”…

Med andre ord, “bogen er stadig ikke lukket”!

Ved at sætte en kurs på 100 dage har Macron hverken beroliget den sociale vrede eller vendt protestbladet. Markeringen og demonstrationer møder ham og hans ministre overalt hvor de møder frem.

Siden lovens bekendtgørelse er politiets undertrykkelse eskaleret flere trin. Fagforeningernes demonstrationer er blevet bevidst undertrykt af tusindvis af politifolk og gendarmer, der er indsat i Paris og i de store byer. De ansvarlige for “opretholdelse af ordenen” har anvendt nye midler, såsom overvågningsdroner, hvis brug blev tilladt i flere byer under 1. maj-demonstrationerne.

Angreb og provokationer fulgte hinanden mod alle der kritiserede de motoriserede voldelige undertrykkelsesbrigader (Brav-M), vilkårlige anholdelser, hurtige domme … Human Rights League (LDH) blev ramt af ministrene Gérald Darmanin og Élisabeth Borne. Instrumentaliseringen af brændte skraldespande og knuste ruder, der blev tilskrevet de “sorte blokke” og udvidet til “ultra-venstre”, tog fart før 1. maj. De billeder, der blev udsendt hele dagen, understøttede politikken for optrapning og undertrykkelse.

Talsmændene for politiforbundene og deputerede for National Rally (RN) blev inviteret til de store mediers mikrofoner for at retfærdiggøre denne undertrykkelse, efter aftale med Gérald Darmanin. Sidstnævnte krævede fra alle politiske ledere og fagforeningsfolk en “fast og øjeblikkelig fordømmelse af bøllerne”, ledsaget af støtte “til ordenskræfterne”. Det er ren splittelsestaktik fra borgerskabets side.

Alle der gik med på gaderne, og ikke fik serveret begivenhederne gennem medierne oplevede en historisk 1. maj med kamp og solidaritet. Bevægelsen er ført lige begyndt og som man kunne se af de mange paroler og skilte tager man også nye kampområder med ind i demonstrationerne og blive hele tiden bedre til at understøtte og forstå hinanden.

Kapitalismens system knuser liv – det ønsker vi ikke, vi bekæmper det!

Læs mere og se de mange billeder på

Oui, ce 1er Mai a été historique – pcof.net