Frihandelsaftaler der pantsætter landene

De såkaldte ”frihandelsaftale mellem imperialistiske og afhængige lande, ødelægger oftest de afhængige lande egen produktion. Ecuadors regering har netop afsluttet forhandlingerne om frihandelsaftaler med Kina og Sydkorea, hvilket vil pantsætte landets fremtid.

Ecuadors regering forbereder sig på at undertegne frihandelsaftaler med Kina og Sydkorea efter langvarige forhandlinger. I begge tilfælde fremhæver myndighederne, at de håber på at eksportere sine produkter til Kina og Sydkorea med nedsatte eller helt afskaffede toldsatser for at opnå “konkurrenceevne” i forhold til lignende produkter.

De vigtigste produkter vil være landbrugsprodukter: bananer, roser, blomster, kakao, kaffe, rejer; måske også pitahaya, ananas, mango og nogle industrialiserede produkter som f.eks. konserves, frugt og forarbejdede fødevarer. Hovedsageligt landbrugsprodukter. Til gengæld vil disse lande kunne sælge deres teknologi, som er blandt de mest udviklede, til Ecuador uden toldsatser. Så langt så godt, mere variation, og billigere. 

Men forhandlingerne er, som produktionsministeriet har sagt, altomfattende, hvilket f.eks. betyder, at virksomheder fra disse lande vil kunne deltage som leverandører til staten. Det vil gøre de fleste nationale leverandører ude af stand til at levere de produkter eller tjenesteydelser, som staten har brug for til samme pris. 

Det vil få konsekvenser for beskæftigelsen, lønningerne og den nationale produktion, som vil blive undermineret for at opnå “konkurrenceevne” over for kinesiske eller koreanske tilbud. Ris er det vigtigste landbrugsprodukt. I Ecuador er tusindvis af hektar afsat til dyrkning, og landet er under normale forhold selvforsynende og har endda et overskud til eksport. Kina og Sydkorea fremstiller ris på et højt teknologisk niveau, men Kina er en billigere producent. Derfor ser vi kinesisk ris i ecuadorianske butikker, hvilket går ud over den nationale produktion. 

Frihandelsaftaler er i tilfælde af ulighed til skade for de afhængige lande på grund af deres lavere udvikling af produktionen, og selv om aftalen fastsætter frister for opnåelse af lighed, vil det teknologisk mere udviklede land få en fordel. De neoliberale regeringer, der prioriterer begrebet “frihandel”, har sikkert fastsat frister for at opnå en større teknificering af de nationale producenter, men som det allerede er sket, har de forsømt at gøre det og overladt producenterne til deres skæbne. 

Det er værd at huske på, at Mexico underskrev frihandelsaftalen med USA i 1992. Siden da har tusindvis af majsproducenter ikke været i stand til at konkurrere med den amerikanske produktion, hvilket har ført til, at landet er gået fra at være selvforsynende til at være nettoimportør af majs. Ecuador må ikke falde i den samme fælde. Nationalforsamlingen skal beslutte at forkaste disse aftaler.

En Marcha, 20. april 2023

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater