Det kræver et opgør med det kapitalistiske plyndringssystem at fjerne ødelæggelserne

Mens jordskælvsofre med indsamlede midler lejede entreprenørmaskiner fra andre provinser, kunne millioner i fattigdom ikke engang grave deres døde ud under murbrokkerne. Sådan blev arbejdet med at redde liv gjort til et marked, der tjenes penge på! Dørene for socialisme, en lige social orden, hvor telte, arbejdsmaskiner, babymad, sikre byer og gratis boliger tilhører folket, må åbnes, skriver EMEPs formand 

“Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var tåbelighedens århundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid; det var håbets forår, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente; vi gik alle lige ind i Himlen, vi gik alle den modsatte vej – kort sagt, tiden lignede i den grad den nuværende, at nogle af dens mest støjende autoriteter påstod, at den i godt som i ondt kun måtte tages i superlativ.”

Charles Dickens roman ”To byer” begynder med denne indledende sætning. Det er, som om han har flyttet dagens situation tilbage til det 19. århundrede. 

I denne “katastrofealder”, hvor jordskælv, pandemi, økonomisk krise, krig i  Ukraine, krig i Syrien og andre katastrofer føjes til hinanden, er det, der får himmel og helvede til at leve sammen, faktisk skjult i den grundlæggende modsætning mellem de riges verden og de fattiges verden. Når katastrofen rammer, har vi alt og intet! Fordi næsten hele landets samlede værdier, især produktionsmidlerne, er i hænderne på kapitalistiske monopoler. OXFAM’s rapport om Tyrkiet er indlysende: De øverste 1 procent af befolkningen har 1,5 gange mere indkomst end de nederste 90 procent af de fattige.

Hvordan blev de “gyldne tider” spildt for at redde dem, der var fanget under murbrokkerne? Hvor var det entreprenørmaskineri, der ikke nåede frem til ruinbunkerne i dagevis? Tusindvis af gravemaskiner, bulldozere, kraner, osv. blev opbevaret på private skibsværfter og havne, i organiserede industriområder og i byggemonopolernes lagre. Hvorfor? Fordi borgerskabet aldrig bringer entreprenørmaskiner ind på urentable steder. Mens jordskælvsofre med indsamlede midler lejede entreprenørmaskiner fra andre provinser, kunne millioner i fattigdom ikke engang grave deres døde ud under murbrokkerne. Sådan blev arbejdet med at redde liv gjort til et marked, der tjenes penge på!

Hvem producerer telte, containere, præfabrikerede huse, varmeapparater, som jordskælvsofre har brug for? Arbejdere. Hvem producerer babymad, bleer, hygiejnematerialer, tørfoder, dåsemad, kød og mejeriprodukter? Arbejdere, arbejdende, og fattige bønder. Og hvem er de millioner, der omkom under murbrokkerne, som blev begravet levende i jorden, som rystede i dagevis i det fri i kulde og regn, som havde brug for en skål suppe, rent vasketøj, toilet og bad? Igen arbejdere, igen arbejdere, igen de fattige. 

Fordi alle disse redskaber og alt dette udstyr, produkter af vital betydning, ikke tilhører de arbejdende millioner, som er produktivkraften. Fly, skibe, lastbiler, kort sagt transportkøretøjer, som er af afgørende betydning i tilfælde af jordskælv, blev også holdt tilbage i stort antal på grund af penge. Næsten alle ventede på en instruktion fra virksomhedsledernes mund. Hvad er resultatet? I jordskælvet gik tjenester til dem, der havde penge, mens de, der ikke havde, blev overladt til død og fattigdom. Mens hundredtusinder af tomme huse blev handlet på børsen, blev millioner af mennesker nægtet selv et telt. Navnet på dette system er det kapitalistiske system. Det er et system af åger, plyndring, udbytning og udnyttelse for de fattige. Et opportunistisk system. Dette system er en brutal orden, der gør de rige rigere ikke kun i fredstid, men også i tider med krig, jordskælv og katastrofe.

Borgerskabet vaskede deres synder bort med indsamlingskampagner. De gjorde det endda i Tv-shows og brugte det til at annoncere navnene på deres virksomheder. De erhvervsvirksomheder, der donerede penge om aftenen, vågnede om morgenen med en skattefordel! Fabriksejerne, der donerede om aftenen, startede morgenen med at true arbejderne: “Mens folk er bekymrede for jordskælvet, er du bekymret for en yderligere stigning i lønningerne. Jeg kan se, at du har alt for travlt med af murbrokkerne efter jordskælvet skal fjernes. Enten arbejder du for denne løn, eller også er det ud ad døren uden løn…” Arbejdsgivernes organisationer opfordrede også til, at jordskælvsofre ikke fik job i andre provinser. Fordi på den borgerlige morals skalaer var arbejdere og maskindele ikke forskellige fra hinanden.

I krigstid starter fabrikker masseproduktion af ødelæggelsesvåben, og i fredstid sætter de deres genopbygnings- og entreprenørmaskiner i sving for at genopbygge de byer, de har ødelagt, og tilføje profit til deres overskud. Mens de firmaer der fjerner murbrokkerne ikke engang respekterer de døde, der ligger begravet blandt dem, er byggemonopolerne, der udnytter jordskælvet, allerede begyndt at gnide sig i hænderne over det “genoplivede” byggemarked.

Ligesom retten til uddannelse og sundhed købes og sælges for penge, er denne korrupte orden på randen af forfald, hvor telte købes for penge på jordskælvsdage, og selv Røde Halvmåne sælger telte for penge. De fattige, der blev overladt til den forfærdelige flokimmunitet under pandemien, blev trukket ind i en lignende slagtning i jordskælvet med den logik, at de døde dør, og resten er vores. 

Retten til at protestere eller gøre oprør, mens de dør, migrerer, ødelægger deres hjem og bliver trukket fra fattigdom til fattigdom, ville blive anset for at være for meget for de undertrykte. Erklæringen af undtagelsestilstanden skulle sikre den kapitalistiske plyndring lige midt i jordskælvsbrokkerne. For eksempel ville statens religiøse institutioner, som har forbundet religion og statsinstitutioner i stedet for at adskille dem, ikke bruge de milliarder af liras, der strømmede ind i kassen til jordskælvsofrene. Sangen fra koret om “skæbnes plan” skulle beskytte denne kapitalistiske plyndringsorden som er ved roret i Erdogans enmandsregering.

Uformåenhed, inkompetence, manglende koordinering osv… Alle disse karakteristika ved regeringen, der kostede titusinder af liv, skyldtes ikke kun manglende formåen. Det skyldtes også, at magthaverne indtog positioner i overensstemmelse med kapitalens interesser, selv i tider med katastrofe. Med andre ord var dette en dyd, der bærer den herskende klasses stempel, der blev taget i brug for at holde hjulene i det kapitalistiske system i gang. Derfor er det nødvendigt at slippe af med den kapitalistiske orden lige så meget som med dem i regeringen. Selvfølgelig ved at åbne dørene for socialisme, en lige social orden, hvor telte, arbejdsmaskiner, babymad, sikre byer og gratis boliger tilhører folket.

Kun på denne måde kan “de bedste tider bringe de værste tider” i knæ.

Ercument Akdeniz, formand for Arbejderpartiet, EMEP, Tyrkiet 28.2.2023

Følg Evrensel Daily på nettet