Vejen for kampen i Peru efter kuppet

Vejen for kampen i Peru efter kuppet er ikke løsrivelse af den sydlige del, men fælles revolutionær krig for national og social befrielse, fastslår Perus Kommunistiske Parti (marxist-leninister) i denne erklæring.

Vi går ind for et socialistisk fædreland, hvor arbejderklassen, de fattige bønder og Peru’s folk kan realisere deres klasseaspirationer.

Af Nilo Candela – generalsekretær for Perus Kommunistiske Parti (marxist-leninister)

Vi marxistisk-leninistiske kommunister og revolutionære verden over forsvarer folkenes ret til selvbestemmelse til det sidste, men ligesom folkene har ret til selvbestemmelse, har proletariatet også ret til at indføre sit system, den videnskabelige socialisme, uanset hvor.

Vi angiver denne forudsætning, fordi der er opstået en strømning i de folkelige organisationer i “Sydperu”, som ønsker at fremme en uafhængighedsproces i de regioner, der i øjeblikket har vist større kampvilje i konfrontationen med Dina Boluartes uretmæssige regering, kupkongressen og dens civil-militære diktatur.

De er sammen med de væbnede styrker og politiet ansvarlige for mere end 28 civile dødsfald i protesterne mod deres forsøg på at overtage den udøvende magt, sammen med deres allierede i det snyltende borgerskab i Peru og USA-imperialismen.

Apurimac, Arequipa, Ayacucho, Cusco, Huancavelica, Madre de Dios, Moquegua, Puno og Tacna vil være de regioner, der vil danne denne “nye republik”, i betragtning af den permanente krænkelse af rettighederne fra Limas centralisme, som angriber med racisme, fascisme, diskrimination og underslæb ifht ressourcerne, som giver krummer og marginaliserer de regioner, hvor udvindingsprojekter for guld, sølv, kobber, gas, lithium, blandt andet, gennemføres; som også er blevet påtvunget gennem koncessioner, der permanent krænker muligheden for fremskridt for befolkningerne i hele landet.

Republikkens kongres, der er fyldt med den mest modbydelige reaktion og socialdemokratisme og bliver ledt af en person, der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden som José Williams Zapata, gennemførte et statskup for at fjerne Pedro Castillo fra regeringen, der kom fra en landlig baggrund, og som vandt præsidentposten på grund af det eksisterende ønske om forandring og presset fra folkelige organisationer.

Sydstaterne har spillet en ledende rolle; de føler, at man har frataget dem præsidenten og desuden har begrænset retten til folkeafstemning, så folket kunne gribe ind i den politiske udvikling af landet. Der blev udskrevet valg uden høring af en grundlovgivende forsamling; det er argumenter, der fra dens synspunkt retfærdiggør ønsket om adskillelse af regionerne i “Sydperu”.

Som et organiseret parti for arbejderklassen og dens allierede, de fattige bønder, giver vi udtryk for vores holdning, så disse eventyrlystne beslutninger ikke får negative konsekvenser for udviklingen af den folkelige bevægelse, ikke afleder folket fra det centrale spørgsmål om magten og ikke skader bevægelsens struktur af organisk modstand.

1.- Sydstaternes uafhængighed skal ikke kun betragtes ud fra et ønske om hævn eller en plan om at konsolidere et projekt for landet og et nyt politisk, økonomisk og socialt system. “Syd” foreslår ikke etableringen af den videnskabelige socialisme, og dens ledere vil ikke opbygge arbejdernes hjemland, så faren ved en løsrivelseskrig for at bevare kapitalismen i “Syd” eller for at sætte sin lid til en imperialistisk blok, der er sulten efter at tage vores naturressourcer, er ikke retfærdiggjort.

2.- Der tales meget om indtægterne fra ‘canon’ [den andel, som de lokale regeringer modtager fra udvinding af naturressourcer – oversætterens note] og andre udvindingsroyalties, som Lima tilegner sig, og at det er på tide at inddrive dem. Men der lyttes ikke til bøndernes og de indfødte samfunds ønske om helt at få ophævet udvindingskoncessionerne, og som ikke er villige til at blive besudlet ved at være modtage småpenge for et projekt til konsolidering af reaktion eller separatisme, ej heller til at gøde et nyt borgerskab eller et regionalt bureaukrati eller til at sælge sig selv til en imperialistisk magt ved at ofre deres landbrugsproduktion og suverænitet.

3.- “Syd” har vist, at det kan sætte præsidenter i regering, at det har kapacitet til at mobilisere, og at de har allierede i arbejderne i centrum og i den nordlige del af landet, med folk, der holder fast i kampen. Sammen med dem kan virkelige forandringer fremmes i vores hjemland; så deres evne til at skabe forandringer vil ikke mindskes, og de kan heller ikke acceptere at overlade en eneste centimeter af Peru til udbytterne og fascisterne. Hvis vi ønsker et frigjort og frit folk, må de reaktionære ud, og folkene, arbejderklassen, fattigbønderne, deres organisationer og partiet kan skabe en ny regering, der opbygger socialisme på et videnskabeligt grundlag.

4.- Uafhængighedserklæringen for en del af Peru bringer hele landet i fare for krig, hvor det vil være arbejderklassens og fattigbøndernes børn, der dør, så borgerskabet og imperialismen fortsat kan frådse på vore ressourcer. I stedet for en erklæring om løsrivelseskrig foreslår vi en erklæring om en revolutionær krig for national og social befrielse. Hvis det nuværende kapitalistiske system ikke erstattes af videnskabelig socialisme, kan ingen form for krig retfærdiggøres. Den eneste krig, der er berettiget, er hele folkets krig mod udbytterne og fascisterne, hvor marxistisk-leninistiske kommunister står i kampens forreste linje uden nogensinde at opgive vores historiske mission.

5.- I lyset af “Syds” ønske om forandring foreslår vi kampen for en demokratisk-folkelig og føderativ republik, der består af makroregioner med relativ uafhængighed i regering, økonomi, lovgivende og dømmende magt i forhold til centralstaten. Under de nuværende omstændigheder kan det etableres ved hjælp af folkeligt pres og indkaldelse af en suveræn og folkelig forfatningsgivende forsamling, hvor de folk, nationer og kulturer, der udgør Peru, anerkendes.

Ligesom folket har ret til selvbestemmelse, har arbejderklassen ret til at etablere sit system, uanset hvor det befinder sig!

Længe leve arbejderklassens og folkets kamp for national og social frigørelse!

For en demokratisk, folkelig og føderativ republik og socialisme!

Vi vil ikke sænke våbnene, før de alle er væk, og der er indkaldt en forfatningsgivende forsamling!

Nilo Candela – General Secretary –
For the Political Bureau of the Central Committee of the Peruvian Communist Party (M-L)
– December 27, 2022

Perus Kommunistiske Parti (marxist-leninister) er som APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML