Vi bringer her del 4 af CIPOML’s analyse af den internationale situation. Modsætningerne mellem imperialisterne skærpes i denne tid og er kommet til udbrug i åben krig i Ukraine. Men fører også til voldelige konflikter en række andre steder i verden, der hærges af kapitalismens profit- og magtinteresser. Som i Syrien, Afghanistan, Mozambique og Yemen. Der er også konflikter, der udtrykker folkenes befrielseskamp: Vestsahara, Sahel, Etiopien, Palæstina er nogle af dem.
Den internationale politiske situation (del 4)
Udtalelse fra Konferencen af marxistiske -leninistiske partier og organisationer, CIPOML, maj 2022
Interimperialistiske stridigheder er et fremtrædende element på den internationale politiske scene. Kampene mellem de to største økonomier på jorden, USA og Kina, for at opretholde og udvide deres zoner med økonomisk og politisk indflydelse koncentrerer global opmærksomhed, men de er ikke de eneste. Alle de imperialistiske magter ønsker at bevare eller udvide deres rum, deres indflydelseszoner, deres markeder for at investere kapital og udvinde rigdom, og til det formål søger de alliancer. Det fjerner imidlertid ikke modsætningerne mellem dem, der deltager i disse aftaler eller stemmer overens med deres egne interesser.
De kinesisk-amerikanske relationer sætter tempoet i international politik på grund af de økonomiske, politiske og militære konsekvenser, som deres stridigheder eller normalisering kan provokere. De er de mest magtfulde magter på jorden. I øjeblikket overstiger deres samlede BNP en tredjedel af verdens samlede; tilsammen bidrager de med mere end 50 pct. til den globale økonomiske vækst.
Tilnærmelsen mellem Kina og Rusland over for deres vestlige rivaler styrkes, de handler sammen på det økonomiske, politiske, teknologiske og militære område. Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs reaktion, efter at Bruxelles indførte sanktioner mod Moskva i februar 2022, er en indikator for, hvad der sker: ”Nu hvor Europa har brudt forholdet, har det simpelthen ødelagt de mekanismer, der var blevet skabt i årevis. Nu hvor vi på europæisk side kun har få lande tilbage, der er villige til at lade sig lede af nationale interesser, udvikler forholdet til Kina sig objektivt med større dynamik end det, der er tilbage af vores forhold til Europa,” siger Lavrov.
Flere væbnede konflikter forekommer i verden – i Ukraine, Syrien, Afghanistan, Mozambique og Yemen – ansporet af lokale borgerlige og oligarkiske fraktioner, af imperialistiske lande, der bestrider indflydelseszoner. Der er også konflikter, der udtrykker folkenes befrielseskamp: Vestsahara, Sahel, Etiopien, Palæstina er nogle af dem.
Mellemøsten er stadig den mest eksplosive region på jorden med et komplekst kort over geopolitiske alliancer. Som strategisk zone satte de imperialistiske magter alle deres diplomatiske, politiske, økonomiske og militære kort på spil for at vinde eller forsvare positioner. Den amerikanske imperialisme i regionen har – hovedsageligt – regimerne i Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Israel, Qatar, Egypten, der fungerer som spydspids for sin politik. De er afhængige af at blokere Irans regering, og på det seneste spillede Qatar en vigtig rolle i de amerikanske troppers afgang fra Afghanistan. Deres status som USA’s allierede forhindrer ikke konflikter og modsætninger mellem dem, såsom dem, der opretholdes af Qatar med de fleste af sine naboer i Den Persiske Golf, især med Saudi-Arabien, som i 2017 førte en embargo mod det, ophævet i januar 2021.
Syrien er helt sikkert den konflikt, hvor spillet om politisk-strategiske interesser i forskellige imperialistiske lande og reaktionære regimer tydeligst observeres. Folket står over for Bashar al-Assads regerings brutale politik og har været ofre for militær intervention fra USA, Rusland, Frankrig, Storbritannien, Israel, og Tyrkiet. Formålet med den amerikanske imperialisme har været at kontrollere Syrien og efterlade en strøm af ødelæggelse, ligesom den gjorde med Libyen og Irak. Mere end 400.000 dødsfald er blevet talt i løbet af de ti år, denne konflikt har varet, men det reelle tal er helt sikkert meget højere. Millioner er blevet fordrevne.
Det marokkanske regime, støttet af USA og Israel, lancerer krigsprovokationer mod Algeriet, som huser Polisario-fronten, der leder det saharawiske folks nationale befrielseskamp. I denne sammenhæng opgiver Spaniens regering anerkendelsen af kampen for det saharawiske folks uafhængighed i Vestsahara og deres ret til en folkeafstemning for at bekræfte den og indtager USA’s, Israels og Marokkos holdninger om i stedet for uafhængighed at give dette folk ret til autonomi.
Den israelske zionismes aggression mod det palæstinensiske folk, som fastholder sin ret til at konstituere sig som en uafhængig stat, fortsætter. Normaliseringen af Israels diplomatiske forbindelser med flere arabiske lande har fremprovokeret folkenes afvisning, solidariteten mellem verdens arbejdere og det palæstinensiske folk holdes i live, såvel som fordømmelsen af USA’s interventionisme og den udryddelseskrig, der er sluppet løs mod dette heroiske folk.
Den interimperialistiske krig i Ukraine
Monopolernes og de kapitalistisk-imperialistiske landes iver efter at erobre nye markeder og udvide deres indflydelseszoner er hovedårsagen til udbruddet af en ny krig af inter-imperialistisk karakter, der har Ukraine som scenarie. På spil er interesserne hos de kapitalistisk-imperialistiske magter, der er grupperet i EU og NATO, ledet af amerikansk imperialisme, på den ene side, og på den anden side er der russisk imperialisme – ikke mindre aggressiv og voldsom end dem, der er nævnt ovenfor – som begyndte den militære invasion i februar sidste år.
Krigen i Ukraine rejste spørgsmålet om risikoen for, at den vil overskride sine grænser og eskalere til en regional væbnet konflikt. Selv om det ikke er sket, ophører den ikke med at have en international betydning, ikke kun på grund af indvirkningen på verdensøkonomien og politikken, men også på grund af de vestlige kapitalistisk-imperialistiske magters deltagelse i at sende våben, militær logistik, lejesoldater og økonomiske ressourcer til Vladimir Zelenskijs reaktionære regering. Derudover indførelse af økonomiske sanktioner mod Vladimir Putins regering med det formål at nedbryde dens økonomi og tvinge invasionen til ophør. Rusland har på sin side besluttet at udstyre Hviderusland med nukleare missiler. Det må ikke glemmes, at kilden til lokale og større krige – i den nuværende epoke – ligger i imperialismens eksistens.
I Europa støtter alle højreorienterede politiske strømninger (neoliberale, socialdemokrater, fascister, opportunister) krigspolitikken, øger militærbudgetterne, søger at styrke NATO (de øgede deres budgetter med 1milliard dollars og foreslår at øge til at stille militært personel på 300.000 mand til rådighed for militære aktioner i Østeuropa), de indrullerer Finland og Sverige i NATO, og nogle af dem beder om direkte afsendelse af tropper til ukrainsk territorium.
Der er dele af opportunisterne og socialdemokratierne, der forsøger at retfærdiggøre den russiske invasion som en retfærdig og endog revolutionær politik for angiveligt at konfrontere den amerikanske imperialismes og dens allieredes fremskridt og provokationer. I de politisk-militære stridigheder mellem de imperialistiske magter og storkapitalens ejere kan vi ikke vælge side til fordel for en eller anden magt eller blok, der fremmer had og krig, fordi de i sagens natur er fjender af arbejderne og folkene, og vi fordømmer dem som sådanne. Vi tager et standpunkt sammen med arbejderklassen og folkene, og i denne særlige situation udtrykker vi vores solidaritet med arbejderne, ungdommen og folket i Ukraine, som er midt i interimperialistiske stridigheder og er direkte ofre for krig. Men som i enhver konflikt af denne art går krigens virkninger ud over de lokale grænser, og alle folk bærer deres negative virkninger på deres skuldre.
I udviklingen af denne konflikt bliver de interimperialistiske modsætninger endnu mere akutte og bekræfter samtidig blokkene og styrker forholdet mellem magterne.
Der er en større tilpasning til hinanden i medlemslandene i EU, og den amerikanske imperialisme har rettet dem ind bag sig, hvilket ikke betyder, at de særlige interesser og modsætninger mellem dem alle er forsvundet. Sammen har de fremmet økonomiske og handelsmæssige sanktioner mod Rusland, hvilket i nogle tilfælde har medført ændringer i de internationale handelsforbindelser, f.eks. i energisektoren; Handelspresset på Kina er også strammet. Der er en omplacering af det europæiske borgerskab, hvor den tilnærmelse til Rusland, der eksisterede før krigen, praktisk taget blevet elimineret.
På den anden side styrkes Rusland-Kina-aksen, de økonomiske og kommercielle sanktioner mod Rusland, begge magters særlige strategiske politiske interesser får dem til at handle mere og mere forenet.
CIPOML fordømmer denne krig og de krigsanstiftere, der fremmede og fodrer den, vi slutter vores stemme til millioner af arbejdere, arbejdere, unge, kvinder, der kæmper for fred, kræver krigens afslutning og opløsning af NATO og andre militære pagter i de kapitalistiske lande og imperialistiske magter, fordi de udgør et damoklessværd, der hænger over folkenes liv.
Artiklen kan læses i sin helhed i APK’s politiske og teoretiske magasin Enhed og Kamp 3,2022
Abonner på ENHED og KAMP – læs her
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
