‘Grøn’ kapitalisme løser ikke klimakrisen

Klimakrisen er opstået som en følge af den kapitalistiske produktionsmåde, hvor jagten på profit for de få altid overtrumfer hensynet til at sikre levevilkårene og fremtiden for flertallet. Heller ikke ‘grøn kapitalisme’ vil kunne løse klimakrisen. Bag ved enhver ”klima-erklæring” står borgerskabets interesse i at finde og opretholde nye former for kapitalistisk akkumulation.
Dette er anden del af CIPOML, Den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationers analyse af den internationale situation.

Den internationale politiske situation (del 2)

Udtalelse fra Konferencen af marxistiske -leninistiske partier og organisationer, CIPOML, maj 2022

Klimakrisen

Vi ser et endnu mere komplekst fænomen, der skaber reel turbulens: klimakrisen.

Millioner af mennesker – især de fattigste – er blevet ramt af oversvømmelser, tørke, skovbrande, skrumpende gletsjere, stigende havniveauer, nedsat produktivitet i landbrugsjorden, stadig stærkere og hyppigere storme, udløst af en klimakrise, hvor de mest magtfulde kapitalistiske magter og deres monopolistiske virksomheder bærer hovedansvaret. Det sker på grund af den umættelige plyndring af naturressourcer, udledning af giftige gasser fra deres industrier til miljøet, påvirkning af vandområder, skovrydning af millioner af hektar, forurening af have og floder, overfiskning osv. Antallet af klimarelaterede katastrofer er tredoblet på 30 år; i 2030’erne vil store områder i det sydlige og østlige Afrika, Afrikas Horn og Syd- og Østasien opleve en øget risiko for tørke, oversvømmelser og tropiske storme.67

I løbet af det seneste årti har klimarelaterede katastrofer i gennemsnit tvunget mere end 20 millioner mennesker til at blive internt fordrevet hvert år. Omkring 80 procent af det samlede antal fordrevne i løbet af det seneste årti bor i Asien.

Landbrugssektoren er hårdest ramt af ”naturkatastrofer”, da den er afhængig af klimaet, jorden og vandet.

Stillet over for folkenes generelle reaktion på klimaforandringerne har det internationale borgerskab, på trods af at det fordrejer spørgsmålet med intersystemiske løsninger, ikke været i stand til at forhindre debatten om dette spørgsmål i at blive offentlig. På FN’s klimakonference, COP26, talte regeringsrepræsentanter om behovet for at handle hurtigt ”for at redde menneskeheden”. Klimaforandringerne – som har nået kriseniveauet – er imidlertid direkte forbundet med den kapitalistiske produktionsmåde, som ikke tøver med at betragte ødelæggelsen af miljøet som et aspekt af kapitalakkumulationen. De borgerlige staters politik har ikke til formål at beskytte naturen, forureningen fortsætter med at stige, og dens ødelæggelse uddybes i det uendelige.

Grøn kapitalisme

Fra de samme kapitalistiske kredse kommer ideen om at implementere en ”grøn økonomi”, som vil løse miljøproblemer, økonomisk vækst og arbejdsløshed.

En del af denne tilgang er diskursen om at korrigere markedsforvridninger og sætte det i centrum for at reparere miljøproblemer. Hvilket indebærer privatisering og kommercialisering af alle dele af naturen, hvilket gør den til et sæt objekter, der kan ejes og værdisættes som alle andre dele i af den kapitalistiske produktionsproces. Der tales om indførelsen af teknologier og produktionsprocesser, der ville være mindre skadelige for miljøet. CO2-markedet er et af forslagene.

Bag ved enhver ”klima-erklæring” står borgerskabets interesse i at finde og opretholde nye sfærer og former for kapitalistisk akkumulation. Med dem følger strømme af offentlige midler til virksomheder, der angiveligt har god miljøpraksis. Befolkningen fodres med det kapitalistiske cost-benefit-koncept med gennemførelsen af angivelige miljøprojekter, der er betalt af befolkningen selv, helt adskilt fra visionen om økologisk økonomi. Lande mister suverænitet gennem gældsswap-programmer, hvor det er indehaverne af gældspapirer, der beslutter, hvilken type projekter der skal gennemføres. Derfor er det ikke ualmindeligt, at magtfulde internationale monopolgrupper fremstår som bannerførere for omstillingen til ”grøn kapitalisme”.

Artiklen kan læses i sin helhed i APK’s politiske og teoretiske magasin Enhed og Kamp 3,2022

Abonner på ENHED og KAMP – læs her


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater