Krise, øgede modsætninger mellem imperialisterne og skærpet klassekamp

Allerede i efteråret 2021 var energikriserne på vej mod deres himmelflugt. CIPOML, Den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, har i en stor analyse af den internationale situation taget temperaturen på kapitalismens aktuelle krise, på de skærpede modsætninger mellem imperialisterne og ikke mindst den skærpede klassekamp og de krav situationen stiller til den revolutionære bevægelse. Vi bringer udtalelsen her på kpnet over flere omgange.

Den internationale politiske situation (del I)

Udtalelse fra Konferencen af marxistiske -leninistiske partier og organisationer, CIPOML, maj 2022

Vi lever i en verden, hvor fattigdommen vokser, og de sociale uligheder bliver dybere.

Virkningerne af kapitalismens økonomiske krise i 2020, af Covid-19-pandemien og af den interimperialistiske krig, der foregår i Ukraine, har sat et dybt aftryk på verdensøkonomien og har stor indvirkning på levevilkårene for arbejdere og folk.

Optimismen i analyserne og undersøgelserne fra internationale offentlige organisationer, der indtil for nylig proklamerede ”krisens afslutning og springet til genopretning”, har ikke kunnet skjule det gys, som verdensøkonomien har oplevet. Heller ikke dens bekymring for de år, der vil tage – på det sociale område – for bare at nå de niveauer, der eksisterede før pandemiens udbrud og krisen i den kapitalistiske økonomi i 2020, som i øvrigt på ingen måde var tilfredsstillende. Men med krigens udbrud er alarmklokkerne sat i gang med afmatningen i væksten i verdensøkonomien, høj inflation, risikoen for stagflation, og at mange lande endda vil falde i recession.

Økonomisk genopretning

Den kapitalistiske økonomi er i krisens genopretningsfase, men den er ved at vende. Vækstprognoserne for verdensøkonomien talte om en vækst på omkring 5,7 pct. i 2021 og 4,9 pct. i 2022. Udbruddet af den interimperialistiske krig i Ukraine vækker opsigt i verdensøkonomien, og prognoserne for økonomisk vækst nedjusteres af alle internationale organisationer. Den globale vækst ventes nu at aftage kraftigt fra 5,7 pct. i 2021 til 2,9 pct. i 2022 og til 3 pct. i 2023 og 2024. I år vil væksten i de mest udviklede kapitalistiske økonomier aftage til 2,6 pct., væksten i de såkaldte vækst- og udviklingsøkonomier til 3,4 pct. Væksten i USA vil være 2,5 pct., Kina 4,3 pct., Indien vil vokse med 7,5 pct., mens et fald til -8,9 pct. forventes i Ruslands tilfælde.(1)

Genopretningen af industriproduktionen i de mere udviklede kapitalistiske økonomier har haft forskellige manifestationer(2). Variationen fra år til år for væksten i industriproduktionen var 1,2 pct. i april 2022 sammenlignet med året før, hvor væksttallene efter land og regioner var følgende: -0,7 pct. i euroområdet, 6,3 pct. i USA, 1,2 pct. i Storbritannien, -3,8 pct. i Japan og -2,2 pct. i Kina, hvor nultolerancepolitikken mod Covid-19 blev implementeret i mange provinser, herunder Shanghai, 0,6 pct. i Latinamerika og – 0,5 pct. i Østeuropa.

Verdenshandel

Der er også en stigning i mængden af verdens varehandel. I april i år offentliggjorde WTO en analyse, der forudsiger en vækst på 3 pct. i mængden af verdens varehandel i 2022, lavere end de 4,7 pct., der blev forventet i oktober 2021. Dette påvirkes ikke kun af krigen i Ukraine, men også af de nedlukninger, der er etableret i Kina for at forhindre en ny spredning af Covid-19.

De stærkeste kapitalistiske økonomier har de bedste resultater, mens der er regioner, der registrerer indekser langt under verdensgennemsnittet. Værdien af verdenshandelen med varer, målt ved gennemsnittet af eksport og import, steg med 26 pct. i 2021, hvilket betyder, at eksport- og importpriserne i gennemsnit steg med 15 pct. i løbet af året. Dollarværdien af handelen steg med 59 pct. for brændstoffer og mineprodukter, 19 pct. for landbrugsprodukter og 21 pct. for producenter, siger en rapport fremlagt af WTO i april i år.(3)

Forsyningskrise

Verdensforbruget, stærkt reduceret, især i de måneder, hvor der blev etableret hårde restriktioner for befolkningen, oplevede en rebound-effekt, da verden gradvist vendte tilbage til ”normalitet”. Mens virksomheder, der havde lukket ned eller reducerede produktionen, begyndte at kæmpe for at imødekomme den globale efterspørgsel, så kunne rederiernes transportkapacitet, ligesom havne til ind- og udskibning af varer, ikke følge med, hvilket gav anledning til et fænomen kendt som ”forsyningskædekrisen”.

Det fik fragtpriserne til at stige med op til 500 pct., hvilket betød enorme overskud for de få rederier (bl.a. Mærsk), der dominerer denne transport og øger prisen på produkter på markedet.

Dette fænomen satte spørgsmålstegn ved de forventede vækstrater i verdensøkonomien, samtidig med at det fik negativ indvirkning på priserne på aktier og ejendom i mange virksomheder.

Energikrise

Problemerne i forbindelse med energiproduktion, som allerede sås det foregående år, er blevet en krise efter krigsudbruddet i Ukraine: priserne på alle energikilder er steget. Det er tydeligt at se, hvordan det har påvirket landenes økonomi og arbejdernes og folkenes levevilkår.

I september 2021 steg energipriserne i Europa, men allerede tre måneder tidligere var der blevet advaret om, at de i de 38 OECD-lande i gennemsnit ville stige med 18,6 pct., hvilket er den højeste stigning siden september 2008. Omkostningerne ved engros naturgas nåede rekordhøjder i Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien. Husholdningernes og virksomhedernes energiregninger steg også voldsomt; i 2021 var der en hidtil uset stigning i prisen på gas på verdensmarkederne på over 170 pct. I USA er benzinpriserne steget med 52 pct. i det sidste år og har nået historiske niveauer. I Europa har der også været hidtil usete priser, og disse vil fortsætte med at stige på grund af stigningen i prisen på en tønde olie. Ifølge Goldman Sachs vil den gennemsnitlige tønde amerikansk olie mellem juli og september i år ligge på 137 dollars, hvor de tidligere forventede, at prisen ville svinge omkring 119 dollars.

Sammen med problemer i privatiseringen af olie og gas udgør de høje el-, olie- og gaspriser en krise, der siges at blive større end oliekrisen i halvfjerdserne og firserne og sandsynligvis vil vare længere.

Farlige indekser for inflationen

Stigningen i inflationen er et andet karakteristisk element i dagens verden: Prisen på energi, råvarer, forbrugsvarer, mad vokser; arbejdernes og folkenes levevilkår påvirkes.

Inflationen i dag er uden fortilfælde i dette århundrede. Forbrugerprisindekset i de 19 lande, der udgør euroområdet, steg med 8,1 pct. i maj. Den stærke tendens i prisstigningerne begyndte i november sidste år, og siden da slår hver måned en ny historisk rekord(4). I USA steg forbrugerprisindekset i maj med 8,6 pct. sammenlignet med 2021, den største stigning siden december 1981, ifølge regeringsdata; Latinamerika rapporterede en generel inflation på 7,2 pct. i 202, herunder lande med kronisk inflation, såsom Argentina, Haiti, Surinam og Venezuela. Afrika vil fortsat være den region, der er hårdest ramt af inflation.

Regeringerne forsøger at kontrollere eskaleringen af priserne ved at hæve renten, men effekten af disse tiltag er negativ, da de forårsager en økonomisk afmatning.

Det høje inflationsniveau, der lægger et stærkt pres på økonomien, sammen med den langsomme vækst og i nogle tilfælde stagnationen i økonomien og den høje arbejdsløshed, advarer om en mulig stagflationsproces.

Fødevarepriserne stiger kraftigt

Prisen på fødevarer i verden nåede sit højeste niveau de sidste ti år i september sidste år. I øjeblikket stiger råvareomkostningerne med den hurtigste hastighed i de seneste årtier, hvilket rammer især de fattigste dele af befolkningen og arbejderne.

Stigende fødevarepriser og fødevaremangel i nogle regioner sætter millioner af mennesker i fare for hungersnød, især i Afrika. Omkring 193 millioner mennesker i 53 lande eller territorier oplever akut fødevaremangel eller det, der er værre. Dette tal repræsenterer en stigning på næsten 40 millioner mennesker i forhold til de maksimale tal, der allerede er registreret i 2020. Af disse havde mere end en halv million mennesker (570 000) nået den mest alvorlige fase af akut fødevaremangel – katastrofefasen – i Etiopien, det sydlige Madagaskar, Sydsudan og Yemen, ifølge en rapport fremlagt af Globalt Nætværk mod Fødevarerkriser.(5)

Ovenstående tekst er første del af CIPOMLs udtalelse vedtaget på den 19. plenarforsamling i Den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML.

Noter:

(1) Stagflation Risk Rises Amid Sharp Slowdown in Growth
(2) Variationsprocenterne er i forhold til samme periode året før.
(3) Organizacion Mundial del Comercio
(4) La inflación sigue batiendo récords en la Eurozona y supera el 8% en mayo
(5) Global Network Against Food Crises

Artiklen kan læses i sin helhed i APK’s politiske og teoretiske magasin Enhed og Kamp 3,2022

Abonner på ENHED og KAMP – læs her