Nedskæringsbudgetter for daginstitutionerne i halvdelen af landets kommuner

Forældrebevægelsen fik kæmpet forbedringer igennem på normeringerne i daginstitutionerne med loven om minimumsnormeringer. Ikke fuldt dækkende, for der er forskel på normeringer på papiret og hvor stor en del der faktisk går til arbejdet i børnehøjde, om ledere, administration og sygemeldte tæller med osv., men en delvis opfyldelse blev nået og der skulle tilføres ekstra penge til kommunerne til at lukke nogle af hullerne.

Loven træder i kraft i 2024 og der er bevilget ekstra penge til kommunerne til området frem til 2024 (500 mio. kr. (2020), 800 mio. kr. (2021), 1,0 mia. kr. (2022), 1,3mia. kr. (2023).

MEN – hvad sker der når hele velfærdsområdet er undermineret og udsultet og kommunerne desuden bruger deres kreativitet til at bruge pengene til alt muligt andet end at forbedre børnenes vilkår?

I halvdelen af landets kommuner ender nettoresultatet – trods tilførsel af ekstra penge til minimumsnormeringer – med nedskæringer på daginstitutionerne i deres budgetforslag for 2023!

Eksemplet Randers Kommune

I juni blev Randers Kommune ligefrem udnævnt til ”Børnenes kommune” af forældrebevægelsen, fordi man her havde besluttet at gennemføre minimumsnormeringer. Men i det aktuelle budgetforslag for 2023 er realiteterne nedskæring for børnene i Randers.

Der blev tilført 4,1 millioner fra staten, mens 7-9 millioner trækkes ud af budgettet, der var sat af til minimumsnormeringer og i stedet gives 6,1 million kr. af til ledelse i stedet for pædagogisk personale på gulvet. Lignende fiksfakserier gennemføres i en række kommuner og børnebudgetterne ender således i halvdelen af kommunerne med at sættes i minus.

Slaget er ikke vundet med loven om minimumsnormeringer, når den overordnede politiske linje fra regering og Folketing er generel udsultning af befolkningens behov til fordel for at sikre virksomheder, storlandbrug og køre en krigsøkonomi med fuld knald på oprustning og involvering i krig. Udover en stærk forældrebevægelse, der holder fast kalder situationen også på en fælles kamp for hele velfærdsområdet, så pengene kan blive taget fra kapitalens profitter – og ikke bliver stjålet fra andre nødvendige samfundsområder.