10 procent af den danske arbejdsstyrke kommer fra udlandet

I de seneste tal fra Danmarks Statistik om antal i beskæftigelse åbenbares nogle af de gigantiske uligheder der er i økonomien i de Europæiske lande og også i Danmark. Var der generelt mangel på arbejdskraft ville der ikke fortsat eksisterer underbetaling og aktiverings cirkus.

På trods af et fortsat boom i økonomien i Danmark er arbejdsløsheden fortsat relativt høj blandt ufaglærte, og unge der kun har afsluttet folkeskolen. I praksis venter virksomheder med at ansatte unge der er på kontanthjælp til kommunen sender dem i tvangsaktivering med økonomisk kompensation. Arbejde på rigtige vilkår, eller en læreplads bliver det sjældent til.

Det er en af de påfaldende forhold på det danske arbejdsmarked, hvor der ellers bliver rapporteret om et rekord antal beskæftigede. Danmarks Statistik opgjorde i maj at der var 2.947.000 i beskæftigelse. Af disse er omkring 300.000 udenlandske statsborgere. Det er tilsyneladende alle mulige typer arbejdspladser der trækker på udenlandsk arbejdskraft.

Ifølge Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering, kommer folk rejsende fra både Østeuropa og Sydeuropa, hvor voldsom økonomisk krise betyder at ungdomsarbejdsløsheden er høj. Danmark er bestemt ikke et land der har gode løn og arbejdsforhold og slet ikke for udenlandsk arbejdskraft. At så mange har fundet det nødvendigt at rejser hertil, viser hvor store problemer de kommer fra.

I Danmark er den officielle arbejdsløshed faktisk stagneret og endda vokset en smule i juni måned til 73.300 personer. Det er primært folk på dagpenge der er registreret som arbejdssøgende, mens den reelle arbejdsløshed ikke kan findes i statistikken, fordi den gruppe der er langtidssyge, eller er faldet helt ud af systemerne ikke tælles med.

Hvordan det kan være at 300.000 udenlandske arbejdere kan finde et job, mens 73.000 danske arbejdsløse ikke kan, det handler primært om at udenlandske arbejdere er billigere, og er med til at holde lønnen nede for alle andre. Det handler naturligvis også om mange års nedskæringer på folkeskolen og tekniske skoler og lærepladser til håndværkere har givet en ”akut” mangel på faglært arbejdskraft.

Spekulative investeringer driver en meget stor del af aktiviteten, f.eks. har staten gang i flere kæmpe infrastruktur projektor, og kommunerne river gode boliger ned, mens der er spekuleres i opførelse af nye lejlighedskomplekser. Det er ikke akutte behov. Indenfor turisme og restaurationsbranchen, spiller det en rolle at Danmark er genåbnet efter coronakrisen, med et opsparet behov for at mødes.

Mangel på arbejdskraft kan for den enkelte mindre virksomhed være et helt reelt problem udenfor deres kontrol, men for mange handler det om kortsigtet profit jagt. Var der generelt mangel på arbejdskraft ville der ikke fortsat eksisterer underbetaling og aktiverings cirkus. Men situationen er mere kompleks, og for en stor del er der tale om spekulation og grådighed, den sidste fase inden boom bliver til krak. Derfor tager virksomheder ikke ansøgere der har brug for oplæring. Eller tager hellere udenlandsk arbejdskraft der kan svindels og bedrages. Og her går den danske stat foran med et dårligt eksempel.

Ret til et rigtigt arbejde med fulde rettigheder og ordentlige løn og arbejdsforhold, er den kamp der stadig står for arbejdsløse såvel som alle i arbejde.

Lyt også til sommer podcast fra Oktober Radio den 30. juli:

Kilder:

Arbejdsgivere overser massevis af arbejdskraft (finans.dk)
Sætter rekord efter rekord: Udenlandsk arbejdskraft er væltet ind | Fagbladet 3F
NYT: Ledigheden steg med 1.900 i juni – Danmarks Statistik (dst.dk)


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater