Undtagelsestilstanden i det meste af Ecuador mødes af en folkelig kamp mod præsidents Lasso manglende vilje til at opfylde befolkningen krav mod prisstigningerne, for sundhed, uddannelse og job. Der strejkes, bygges barrikader i byerne og indfaldsveje blokeres.
Oprindelige folk, arbejdere, bønder, studerende, kvinder, folkelige organisationer og venstreorienterede politikere, fylder nu byerne imod præsident Lassos politik og udfordrer hans undtagelsestilstand. Det sker for at stoppe hans anti-folkelige politik og kræve opfyldelse af folkenes krav.
Folkelig utilfredshed med regeringens politik har bredt sig i hele landet og tager form af åben kamp. Siden den 13. juni har alle provinserne været skueplads for den oprindelige bevægelse, for ungdommen, lærerne, mændene og kvinderne i de folkelige sektorer. Før det fandt protestaktioner allerede sted blandt gymnasie- og universitetsstuderende, af lærere organiseret i UNE [National Union of Ecuador], som nogle af de handlinger, der blev forberedt af folkefrontens medlemsorganisationer.
Kampen har bredt sig efter opfordringen fra CONAIE [Den nationale organisation af Ecuadors oprindelige folk] til en progressiv og tidsubegrænset protest for at kræve, at regeringen overholder en ti-punkts platform, der omfatter forhåbningerne hos det store flertal af det ecuadorianske folk. Den indeholder blandt andet indefrysning af brændstofpriser, udsættelse af betaling af gæld og økonomisk lettelse fra bankernes side, rimelige priser på landbrugsprodukter, forbedring af beskæftigelses- og arbejderrettigheder, stop for udvidelse af mine- og udvindingsområderne, penge til at sikre sundhed og uddannelse, kontrol med priser og med spekulation i grundlæggende fornødenheder, sikkerhed og oprettelse af offentlige politikker for at stoppe bølgen af kriminel vold, der plager landet.
De oprindeliges folks og den folkelige kamp startede i byerne Latacunga, Otavalo, Quito; så blev den landsdækkende. Dens organisatoriske kapacitet, styrken af dens baser sammen med overbevisningen om at finde svar med mobiliseringen førte til, at tusinder af oprindelige folk og bønder marcherer mod provinshovedstæderne og omringer dem, ikke mindst i hovedstaden Quito. De har med den fælles handling fra indbyggerne i boligkvartererne og kommunerne i landdistrikternes sogne, været flere gange stærkere end de undertrykkende kræfter.
Det er vigtigt at understrege, at i de forskellige mobiliseringsaktioner, der er blevet udført, har folket lært at konfrontere deres fjende, bestemme mål, overvinde undertrykkende barrierer, omgå de militære belejringer og i et stabilt tempo gå frem mod den totale besættelse af byerne. Dette var ikke en handling fra nogle få mennesker. Der har deltaget hundredtusinder af oprindelige folk, landboere, beboere i boligkvarteret, unge, kvinder og studerende, hvis antal langt har overskredet militær- og politistyrken. I byer som Cuenca og Latacunga er mobiliseringen af universiteter blevet understreget.
Den 16. juni gennemførte og brød universitetsstuderende og lærere i 23 provinser, arbejdere grupperet i UGTE [General Union of Ecuadorian Workers], kvindeorganisationer, lærere tilknyttet UNE, små købmænd, studerende organiseret i FESE og FEUE [henholdsvis Federation af gymnasieelever og universitetsstuderende i Ecuador] og andre kræfter i Folkefrontens mobiliseringer, den belejring som statens styrker havde etableret. I fælles aktioner med de oprindelige folks bevægelse i forskellige sektorer af befolkningen deltog medlemmer af Folkeenheden og PCMLE og støttede blokeringen af veje. Nelson Erazo, præsident for Folkefronten, siger, at “de oprindelige folks og bønders kamp er ikke kun for deres egne rettigheder, men for alle ecuadorianeres, der rejser sig mod de høje leveomkostninger.”
Dette folkelige oprør har en stærk betydning i folks liv, fordi det viser styrken af enheden af arbejderne på landet og i byerne samt deres betydning i landets økonomi. I otte dages lammelse har store produktive og kommercielle sektorer i landet lidt økonomiske tab, især agro eksportsektoren af blomster; olieproduktionen i fem boringspladser er stoppet, den indenlandske handel er faldet. På det politiske område står krisen fremkaldt af denne regerings neoliberale politik over for et organiseret folk med deres mål klare og fulde af vitalitet. UNE’s kamp viste, at sejre kan opnås uden at give op et øjeblik, nu vil folket vinde retten til sundhed, uddannelse og anstændig beskæftigelse.
Lasso dekreterede undtagelsestilstand i seks provinser for at undertrykke dem, der overtog landets hovedveje. Under dette dekret forsøgte han at fjerne folks grundlæggende rettigheder, såsom retten til modstand, ytringsfrihed og fri bevægelighed. Arbejderne på landet og i byerne, ungdommen, kvinderne, vil ikke give op på trods af regeringens voldelige undertrykkelse, fordi løsningen på problemerne ikke er undertrykkelsen af folkene eller militariseringen af byerne. Løsningen er at lytte til befolkningens behov og sikre ressourcerne, så disse krav imødekommes
Den 22. juni opfordrer Folkefronten og FUT [United Federation of Workers – Central fagforeningen] til en strejkedag, hvor deres organisationer og fagforeninger vil deltage, for fortsat at kræve af regeringen, at den sikrer ecuadorianernes mange behov. I mellemtiden vil UGTE og Folkefrontsorganisationerne fortsætte med permanent mobilisering for at kræve, at regeringen opfylder de valgløfter, der ikke er blevet opfyldt.
Det haster med at arbejde for oprettelsen af en Folkeforsamling som et forum for debat og diskussion af programmatiske forslag for at imødegå landets krise og klarlægge forsættelsen af denne kamp og kommende.
22. juni 2022
Ecuadors marxistisk-leninistiske kommunistparti, PCMLE
PCMLE er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
